Figner
Menneskerne i Bibelen vidste, hvordan man skulle forkæle sig selv og sine gæster. Blandt andet med både friske og honningbagte figner. Foto: Pixabay.

Honningbagte figner

Med honning og rødvin kan man lave lækre honningbagte figner. Se den bibelsk inspirerede opskrift her

Ude på steppen fandt de en egypter. Ham tog de med hen til David og gav ham brød at spise og vand at drikke; de gav ham også en figenkage og to rosinkager, og da han havde spist, kom han til kræfter.

Første Samuelsbog kapitel 30,vers 11-12

  • 1⁄2 kg tørrede figner
  • 1⁄2 dl hakkede valnødder
  • 1 dl tør rødvin
  • 1⁄4 dl flydende honning

Skær et hul i fignerne ved stilken, og fyld dem med valnødder. Stil fignerne i bunden af en gryde. Bland vin og honning, og hæld saucen over fignerne. Læg låg på, og lad dem simre i ca. 30 min. Serveres lune.