Birgitte Stoklund Larsen
I Kina er kristendommen kinesisk
Forholdet mellem kristendom og kinesisk identitet viser sig som helt konkrete dilemmaer for den enkelte kristne
Selv langt væk fra Danmark bliver man mindet om Grundtvig, når man taler om kinesisk kristendom. På det nationale seminarium i Nanjing underviser nemlig teologen Wen Ge, som har opholdt sig i Danmark i længere perioder og skrevet en ph.d. om Grundtvig: ”Grundtvig brugte den nordiske mytologi i sine salmer og var en vigtig faktor i fordanskningen af kristendommen i 1800-tallet. Det er den samme proces, som er i gang i Kina”, siger Wen Ge.
Kristendommen opfattes som en fremmed religion
I Kina opfattes kristendommen typisk som en fremmed religion i modsætning til buddhisme og daoisme, som er en del af den kinesiske kultur. Og spørgsmålet om kristendom og identitet bliver brændende for mennesker, der konverterer til kristendommen.
Kua Wee Seng, der er leder af De Forenede Bibelselskabers arbejde i Kina, forstår som Singapore-kineser bestræbelsen på at ”kinesificere” kristendommen, der ligger som et vigtigt element i den protestantiske Tre-Selv-Bevægelse:
”Det er virkelig vigtigt, jeg har oplevet det på min egen krop. Jeg er selv førstegenerationskristen, og fx da jeg blev gift, oplevede mine forældre, at de blev ekskluderet, fordi vielsen var så forskellig fra kinesisk kultur, hvor der typisk vil indgå en te-ceremoni. Det er vigtigt at integrere kristendom og kinesisk kultur – ikke bare for kirkerne som institutioner i samfundet, men også for den enkelte kristne,” siger Kua Wee Seng.
Da han fortæller sin historie på det nationale seminarium i Nanjing, bliver der nikket blandt de tilstedeværende studerende. For én af de studerende er identitetsspørgsmålet brændende. Han er opvokset i en familie, der har været protestantisk kristen gennem flere generationer, og han er forlovet med en chilensk katolik: ”Vi har planlagt at holde vores bryllup i en te-salon”, fortæller han. Han er også stærkt optaget af, at spørgsmålet om identitet er fyldt med modsætninger:
International, men samtidig kinesisk kristendom
”Vores kristne tro er international, men den er samtidig kinesisk. Det er ikke så ligetil at finde det sted, hvor de to krydser hinanden. Kristendommen er her, lokalt og på dette sted, men den er samtidig også universel. Den kinesiske regering taler meget om globalisering og om det internationale marked, men i kirkerne taler vi om kinesificering eller kontekstualisering. Hvordan får man de ting til at balancere? Det er en stor udfordring i hele Asien,” mener han.
Der er mere end bryllupsceremonier, der kan bringe kristne på kollisionskurs med kinesisk kultur. Også spørgsmålet om forfædre-statuer sender konflikten ind i den enkelte familie. Eller spørgsmålet om, hvad kristne kinesere stiller op, når det kinesiske nytår med fest og fejring falder sammen med fastetiden op til påske. Paulus’ breve til menigheden i Korinth med vejledning i kultursammenstød er helt aktuelle i en kinesisk sammenhæng.
Det er vigtigt at integrere kristendom og kinesisk kultur.
Det er brændende spørgsmål for den enkelte, men det handler også om, hvordan de kristne opfattes i samfundet, og hvordan de opfatter sig selv i forhold til det øvrige samfund. Svaret på det er forskelligt, alt efter, hvem man spørger – og også afhængigt af, hvilket forhold kirkerne har til de kommunistiske myndigheder, og hvordan myndighederne ser på kirker og religionsfrihed. Her er store forskelle fra region til region.
