Hop i vandet, Off2riorob, wikimedia.
I overført betydning er et kvantespring et stort og drastisk spring. Foto: Wikimedia commons, Off2riorob

Preben Medom Hansen

Idéer til undervisningen - Jonas H. Petersen's "Kvantespring"

Et kvantespring er i fysikkens verden et meget lille – men vigtigt og uforudsigeligt – spring. Mens det i overført betydning betegner et meget stor og drastisk spring. Hvad betyder tekstens kvantespring? Preben Medom Hansen giver ideer til klassens arbejde med musik og bibeltekst. 

1. Hvad er et kvantespring?

Lad eleverne – via nettet - undersøge hvad kvantespring betyder. Både den oprindelige betydning fra fysikkens verden. Og den almindelige brugte overførte/metaforiske betydning.



Kvantespring er i fysikkens verden det spring en elektron tager, når den springer fra en bane til en anden. Det er principielt uforudsigeligt, hvornår et kvantespring forekommer. Til forskel fra næste alle andre fysiske fænomener, hvor der altid er en årsag til at noget sker – så sker kvantespring uforudsigeligt. Det var sådanne fænomener, der fik Einstein til at argumentere mod kvantemekanikken. Bl.a. skulle han havde sagt Gud spiller ikke med terninger – Dvs. skaberværket fungerer efter love og ikke tilfældigheder. Hertil skulle Niels Bohr have svaret lad være med at fortælle Gud, hvad han skal gøre.



Et kvantespring er altså i fysikkens verden et meget lille – men vigtigt og uforudsigeligt – spring. Mens det i overført betydning betegner et meget stor og drastisk spring.

  • Hvilken betydning har Kvantespring i sangteksten?

2. At overvinde døden

Døden er endelig og uovervindelig. Der findes ingen vej tilbage til livet igen, når man først er død. Den erfaring har mennesker gjort til alle tider. Derfor er det at tro på genopstandelsen vanvittigt, som der synges i Kvantespring. Det er i hvert fald noget, som kræver guddommelig indgriben.

  • Fortæl – eller lad eleverne selv læse – fortælling om Balders død fra den nordiske mytologi. Her forsøger Guderne forgæves at redde Balder ud af dødsriget Hel.
  • Sammenlign denne fortælling med påskefortællingen.

3. Håbet om at leve evigt

Der findes mange forskellige forestillinger der modsiger, at et menneskeliv afsluttes totalt og uigenkaldeligt, når kroppen dør.

  • Sjæl: Troen på en udødelig sjæl. Ideen stammer fra græsk tænkning og religion.
  • Kødets opstandelse: Genopstandelse af både sjæl og krop, når det engang bliver dommedag. Der findes mange religiøse malerier, hvor de døde på dommedag står op af gravene.
  • Engel: Mennesket bliver straks til en engel – klassisk barnetro.  Fx i H. C. Andersens lille eventyr Engelen.
  • Genfødsel: Man bliver født igen, men i en anden krop. Reinkarnation som i hinduisme og buddhisme.
  • Erindring: Man ikke er død, så længe der en nogen, der husker på en med kærlighed.
  • Handlinger: Man lever videre, igennem det man har udrettet. 
  • Slægten: Man lever videre igennem ens børn og børnebørn. Dvs. igennem slægten. Det var fx tankegangen i Det Gamle testamente.

Lav mindmap over de forskellige forestillinger og overbevisninger

  • Hvor bliver denne forestilling benyttet?
  • Eksempler på forestillingen. Fra fortællinger, egne erfaringer, fra rundt i verden m.m.
  • Hvor stammer forestillingen fra?
  • fordele/ulemper ved forestillingen?

4. Reportage fra Jerusalem

Sæt den fiktive scene, at et hold journalister har fået nys om, at der er sket forunderlige ting i Jerusalem: En jødisk sektleder er blevet henrettet på korset af romerne. Men der går rygter om, at han skulle være genopstået.

Journalisterne forfølger sagen og interviewer nogle af de involverede personer. Fx: disciplene, soldaterne ved korset og ved graven, Herodes, Kaifas, Barnabas, Maria Magdalena, Jesus mor.

  • Hvem var denne Jesus? Og hvad mener de interviewede om rygterne om, at han skulle være genopstået?

Eleverne spiller rollerne som både journalister og interviewofre. Interviewene optages med mobiltelefon og samles til en reportage.

5. Læs interviewet

Lad eleverne læse interviewet med Jonas H Petersen.

Jonas siger bl.a. Hvis Kristus ikke er opstået, så er Gud død

  • Lad eleverne give deres bud på, hvorfor opstandelsen er så central for sangeren.
  • Tal om sammenhængen mellem navnene ”Jonas” og ”Nineve” – og om hvordan sangeren altid har følt sig forbundet til den bibelske Jonas.
  • Tal om hvordan tro og tvivl hænger sammen for Jonas H Petersen. Er tro og tvivl ikke modsætninger? Eller er de nærmere hinandens forudsætninger?

6. Umulige spørgsmål

Nogle spørgsmål kan man umuligt besvare en gang for alle. fx.:

  • Hvad er en ”sjæl”?
  • Skal man nogen gange tro på det umulige, eller skal man altid være realistisk?
  • Kan døden overvindes, snydes eller bekæmpes?
  • Kan man være død, mens man stadig lever?
  • Kan man leve videre, selvom man er død?

Der kan arbejdes med spørgsmålene i Cooperative Learning strukturen Resumé pas

Trin 1: Spørgsmålet stilles af læreren/præsten

Trin 2: Første teammedlem giver sit indlæg/svar/forslag/refleksion

Trin 3: Andet teammedlem opsummerer hvad første teammedlem sagde. Og kommer derefter med sit eget indlæg

Trin 4: Hvert indlæg indledes med et kort opsummering af det forrige 

(se yderligere forklaring af strukturen i Cooperative Learning af Jette Stenlev)

7. Karl Løvehjertes kvantespring

Astrid Lindgrens fortælling om Brødrene Løvehjerte slutter med at Karl tager Jonathan på ryggen, og tager et trospring ud i det ukendte dyb.

  • Genfortæl de store træk i handlingen for eleverne, og læs herefter det sidste kapitel op.
  • Brug fortællingen som oplæg til en samtale om, hvornår det kan være nødvendigt at ”tage springet”. At hoppe ud i noget, hvor man højst kan tro og håbe på, at det går godt.

Læs mere

Læs og lyt til Kvantespring

Se sammenhængen mellem bibeltekst og sang