Af Synne Garff, international chef
Imamen, der blev præst
Pastor Zaid har haft islam tæt inde på livet, for han er tidligere imam. Zaid har et omfattende hjælpearbejde blandt flygtninge i Jordan, men han lever livet farligt
Rummet omkring pastor Zaid emmer af liv. Vi har sat ham stævne i en kirke, som i en uge er omdannet til hospital. Pastor Zaid har organiseret, at en gruppe amerikanske læger, sygeplejesker og fysioterapeuter tilbyder gratis lægehjælp. Flygtningepresset i Jordan er nu så voldsomt, at regeringen har begrænset adgangen til medicin og hospitalshjælp. Det strømmer med folk til klinikken, for budskabet om hjælp går som en steppebrand igennem Al Zarqas gader. Bibelselskabet har i de sidste år støttet Zaids flygtningearbejde med nødhjælpspakker og bibler, og det er netop disse flygtninge, der sidder på det interimistiske hospitals stole.
Zaid ankommer med nogen forsinkelse. Han beklager, men han har lige været viklet ind i et trafikuheld. Føreren kom til skade og måtte på hospitalet.
”Vi slap billigt,” fortæller Zaid, der ikke virker synderligt rystet. Han er fokuseret, en mand med stor autoritet og viden, der straks giver sig til at fortælle om, hvordan han blev præst i baptistkirken. Han har beskæftiget sig indgående med islam, for i fem år var han muslim og endte med at virke som vikar for imamen i den militære enhed, hvor han gjorde tjeneste.
”Jeg voksede op som kristen og konverterede til islam som 17-årig. Jeg var ret dedikeret og i al beskedenhed god til at formidle Koranen. Men så begyndte jeg at støde på passager, som jeg ikke kunne forklare. Steder, som generede mig. Hver gang skrev jeg det ned og tænkte: ’Det må jeg vende tilbage til.’
Tvivlen hobede sig op
Efterhånden var Zaids skrivebord fyldt med noter og inkonsekvenser, han ikke kunne forlige sig med:
”Min tro var fuld af had og frygt. til sidst forlod jeg islam og blev ateist i en periode, selv om jeg hele tiden troede på en højere magt – uden helt at kunne definere den.”
Hans søster kom i en evangelisk kirke og bad ham gang på gang om at tage med. Zaid nægtede. Han ville ikke have noget med det religiøse at gøre. Men en dag havde han fået nok af at høre sin søster plage.
”Okay, så tager jeg med. Men kun denne ene gang!”
I kirken hørte han en egyptisk præst prædike om gud, der blev menneske og elskede sine mennesker så højt, at han gav sin egen søn, Jesus, for at betale deres synder.
”Min tvivl forsvandt. Kristendommen har denne helt unikke far-søn relation, som rørte mit hjerte. Jesus accepterede mig. Jeg forlod kirken med min nye tro. Kristendommen er fuld af kærlighed. Jesus er ydmyg. Jeg oplevede Jesus som et lys, der skinnede. Der stod han og sagde: ’Kom til mig’.”
Zaid tog en bachelorgrad i teologi og arbejder stadig på at få en master. Han har imidlertid for travlt til studierne. Arbejdet med flygtninge fylder i disse år. Men arbejdet er ikke ufarligt. Konvertitter marginaliseres socialt og udsættes for overfald.
Overfald på kontoret
For nylig ringede en ung fyr til Zaid og stillede ham kritiske spørgsmål om kristendommen. Han var ivrig, så Zaid inviterede ham ind på sit kontor, hvor manden hidsede sig op i diskussionen. Pludselig hev han en skruetrækker frem og forsøgte at jage den i Zaid, mens han et øjeblik vendte ryggen til. Det kom til håndgemæng. Zaid blev slået til blods. Zaids bror blev alarmeret af de høje råb, og det lykkedes at få skilt de to mænd ad. Overfaldsmanden blev bragt til den nærliggende politistation. Zaid opsøgte ham og sagde:
”Jeg tilgiver dig. Ligesom Jesus tilgav syndere, tilgiver jeg dig. Jeg ønsker ikke at indgive en anklage imod dig.”
Voldsmanden var overrasket og udtrykte sin store taknemmelighed. Hans vrede imod kristendommen kom til kort, da Zaid opførte sig næstekærligt over for ham. En politimand, der var vidne til forsoningen, begyndte at græde.
Zaid slår ud med armene og virker heller ikke synderligt påvirket af denne voldsomme episode, som hans menighed stadig fortæller om med en vis stolthed. Her er tilgivelse ikke tomme ord. Zaid smiler:
”Jo, vi skal tilgive hinanden og elske vores fjender. Det er stærke budskaber, som vi er med til at sprede igennem vores arbejde her i kirken, hvor vi hjælper alle uanset tro.”