Helen. Foto: Les Kaner
Helen har et ønske om at undervise andre i bibelsk sjælesorg. En metode, hun selv har haft gavn af, efter at have været holdt indespærret i 32 måneder og udsat for tortur. Foto: Les Kaner

Louise Graa Christensen

"Jeg vil hjælpe andre med at overvinde deres traumer"

Den eritreiske gospelsangerinde Helen Behane har været fængslet, udsat for tortur og er kommet langt i sin bearbejdelse af de traumatiske oplevelser. Et kursus i bibelsk sjælesorg har nu givet hende mod på at undervise andre flygtninge i metoden

Kan vi begynde med at bede en lille bøn?

43-årige Helen Berhane ser alvorlig ud, men med et muntert spil i øjnene og livlige krøller, da Bibelselskabet møder hende i Bethesda hos Københavns Indre Mission. Stedet er hendes andet hjem, for her fandt hun sig til rette, da hun kom til Danmark for ti år siden, fortæller hun. Imens henter vi kaffe og sætter os til rette for at se tilbage på et liv, der indeholder næsten usigelige rædsler, men samtidig kærlighed til Gud og en udpræget evne til at tilgive, der har båret hende igennem.

”Jeg har aldrig bebrejdet Gud de ting, der skete med mig. Nogle tror, at fordi man er kristen, er alting let, men sådan ser jeg det ikke. Alle 12 disciple blev tortureret, og Jesus elsker os så meget, at han døde på korset for os. Så i stedet for at være vred, spørger jeg altid mig selv, hvad jeg kan lære af de ting, jeg oplever,” siger hun.

For Helen Berhane er sammenligningen med de lidelser, de 12 disciple blev udsat for, ikke blot billedlig. Hun blev nemlig selv holdt indespærret i en container på et militærlager under umenneskelige forhold i sit hjemland Eritrea og tortureret gennem 32 måneder – formålet var at få hende til at opgive sin tro. Det gjorde hun imidlertid aldrig. Da hun i 2003 udgav en cd med gospelmusik og medvirkede i en kristen film, blev hun arresteret, fordi regeringen gennem længere tid havde holdt øje med hende grundet hendes kristne tro og hendes aktivitet som missionær blandt unge. Hun var en del af Rhema-kirken, der er et forbudt kristent trossamfund i Eritrea.

Har tilgivet sine torturbødler

Selvom der nu er gået mere end ti år, siden Helen Berhane levede som fange, kan hun stadig se militærlageret for sig, høre de andre fangers skrig og mærke, hvordan der manglede ilt i den indelukkede container. Men i modsætning til, hvad man måske skulle tro, er det ikke svært for hende at tale om. Hun ser det som en styrke at have gennemlevet de oplevelser uden at knække, reflekterer hun.

”Det er ikke svært for mig at se tilbage i dag. På grund af mine oplevelser dengang, er jeg svær at slå ud og ikke bange for noget. Jeg ser altid en sejr forude i stedet for at fokusere på et problem,” siger hun.

Helen. Foto: Les Kaner
"Jeg kan se, hvor meget det hjælper at tale om traumerne og synes, det er en rigtig god metode. Det er også positivt, at det foregår i grupper, fordi man forstår, hvad andre kæmper med, og at alle bærer rundt på en bagage." Foto: Les Kaner

Adspurgt, hvad der fik hende igennem opholdet, peger hun på flere ting. Hun bad meget og fortalte de andre fanger om Jesus, ligesom hun fik fingre i en Bibel. Og så sang hun, sådan som hun har gjort det hele sit liv:

”Til at begynde med torturerede de mig, men jeg forklarede dem, at jeg simpelthen ikke kunne holde op med at synge. Til gengæld sagde jeg aldrig en lyd, når jeg blev tortureret. Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne lade være med det.”

Samtidig har hun for længst tilgivet sine torturbødler: ”De vidste ikke bedre. Måske vil de en dag indse, at det, de gjorde, var forkert.

Føler sig forpligtet til at hjælpe andre

Efter 32 måneder var Helen Berhane så afkræftet efter torturen, at hun blev lukket ud fra fængslet, overladt til sin families varetægt og endte på hospitalet. Senere lykkedes det hende at komme til Sudan og ti måneder efter at få asyl i Danmark sammen med sin datter. Her stiftede hun bekendtskab med Bethesda, og her har hun for nyligt været deltager på et kursus i bibelsk sjælesorg. Kurset er udviklet for at hjælpe mennesker, der har været udsat for traumer og bygger på sorggrupper med fortælling, sang, bøn, rollespil, tegning, betroelse, bibelstudier og skriftemål.

Selvom der nu er gået mere end ti år, siden Helen Berhane levede som fange, kan hun stadig se militærlageret for sig, høre de andre fangers skrig og mærke, hvordan der manglede ilt i den indelukkede container

”Da jeg hørte om kurset, sagde jeg `Yes´,” siger hun og gestikulerer glad. Helen Berhane arbejder i forvejen med at hjælpe andre flygtninge – både via samtaler, sang og bøn blandt dem, hun møder på sin vej og via sin Facebook-side, hvor hun sender live. Hun fortæller, at hun har en gave, når det kommer til at undervise og føler en forpligtelse til at hjælpe andre flygtninge og asylansøgere, fordi hun ved, hvad de har gennemgået.

”Jeg tog ikke kurset for min egen skyld, men for at hjælpe andre. Jeg kan se, hvor meget det hjælper at tale om traumerne og synes, det er en rigtig god metode. Det er også positivt, at det foregår i grupper, fordi man forstår, hvad andre kæmper med, og at alle bærer rundt på en bagage,” siger hun.

Ønsker at undervise andre i bibelsk sjælesorg

Helen Berhane fortæller om en ung asylansøger, hvis far blev tortureret til døde i et fængsel i Eritrea på grund af sin tro, og om hvor alene han føler sig i Danmark med en detaljegrad, der vidner om en dybfølt interesse for andre. Og netop denne interesse har hun valgt at fokusere ekstra meget på efter kurset i bibelsk sjælesorg:

”Jeg er i en rigtig god proces, hvor jeg arbejder meget med bare at lytte til andre uden at dømme og spørge ind til dem med kærlighed. Det er noget af det, jeg har taget med mig fra kurset,” siger hun.

Efter at have deltaget i kurset har Helen Berhane et stort ønske om at uddanne sig, så hun kan undervise andre flygtninge og asylansøgere i bibelsk sjælesorg. Hun tager også kurser i teologi og drømmer at blive præst i frikirkeregi.

”Jeg er begyndt at bruge materialets metoder til mig selv og fortælle om dem til andre, men jeg vil gerne lære hele programmet, så jeg kan hjælpe andre til at overvinde deres traumer,” slutter hun.