Birgitte Stoklund Larsen.

Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet

Klumme: Lad de små børn ...

Børnene må selv bestemme. Sådan siger forældre, der undlader at få deres små børn døbt, og sådan lyder det i den debat om omskæring, som er blusset op i kølvandet på et borgerforslag om at indføre et forbud mod omskæring af drengebørn

Barnedåb og omskæring er ikke det samme. Barnedåb er et ritual, der ikke efterlader synlige spor på barnet, mens omskæringen er et fysisk indgreb, der ikke kan gøres om. Men pointen med barnedåben er jo ikke, at den ikke skal sætte sig spor. Tværtimod. Pointen er, at barnedåben skal have betydning.

Når det kommer til tro og religion, rykker mange forældre helt tilbage i stolen. Blufærdigheden tager over. Hvor dybt det stikker, viser sig i sproget. Da en religionsforsker for nogle år siden interviewede såkaldt almindelige danskere om deres syn på religion og tro, herunder barnedåb, fremgik det, at flere opfattede barnedåb som et overgreb på børnene. Overgreb er et ord, som vi ellers kun bruger om fysiske overgreb.

Folkestemningen er imod omskæring; jeg vil heller ikke argumentere for. Men jeg er endnu mere modstander af at indføre et forbud mod omskæring.

Der er ingen tvivl om, at forældre vil deres børn det bedste. Spørgsmålet er, om de ikke kommer til – i den bedste mening – at lade deres børn i stikken, når de sætter en slags åndelig urørlighedszone omkring børnene. En zone, som ikke må overskrides.



Paradokset er, at de samme forældre på andre områder, fastholder en endog meget direkte deltagelse i deres – voksne – børns valg: Når universiteterne holder Åbent Hus for nye studerende, må de fx henstille til, at forældre holder sig i baggrunden, så der er plads til de unge i auditorierne.



Børnene må selv bestemme, siger forældre i debatten om omskæring. Men skal de det?

Overgreb? Er barnedåb et overgreb? Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, siger Jesus – og citeres hver gang, der holdes barnedåb i folkekirken. Hvad er det, han skal med børnene? Ja, han lader dem i hvert fald ikke stå i urørlighedszonen, mutters alene med livet og de store spørgsmål. Forældrene, der i Det Nye Testamente bærer deres børn hen til Jesus, vil netop have, at han skal røre ved dem. Og det er det, han gør: Han tager dem op, lægger hænderne på dem, velsigner dem.

Et overgreb gør verden mindre. Meningen med barnedåben er det stik modsatte. Det er at løfte børnene ind i et livsfællesskab og en sammenhæng, ind i en tradition og en stor fortælling. Det er at gøre deres verden større.

Et overgreb gør verden mindre. Meningen med barnedåben er det stik modsatte. Det er at løfte børnene ind i et livsfællesskab og en sammenhæng, ind i en tradition og en stor fortælling.

Sådan er det også med omskærelsen for jøder og muslimer. Men fordi vi ikke i Danmark har tradition for omskæring af drengebørn af hygiejniske årsager, som det fx er tilfældet i USA, hvor flertallet af drengebørn omskæres, så bliver det en prekær diskussion.



Folkestemningen er imod omskæring; jeg vil heller ikke argumentere for. Men jeg er endnu mere modstander af at indføre et forbud mod omskæring. Forhåbentlig viser politikerne sig klogere og mere historisk bevidste end folkestemningen. Forhåbentlig holder de fast i, at religionsfriheden gælder, også når mindretallet tror på en måde, som de fleste ikke bryder sig om. Og når flertallet tror, at kun den enkelte ved bedst.



Religionsfriheden er netop en frihed, der beskytter friheden til at tro noget andet end flertallet eller tro på andre måder end flertallet.