Fejringen af julen ændrede karakter under og efter reformationstiden, fortæller forfatter Maria Helleberg. Oliemaleri: "Tilbedelsen af Kristus", af Lukas Cranach den Ældre. Malet ca. 1545-50.
Fejringen af julen ændrede karakter under og efter reformationstiden, fortæller forfatter Maria Helleberg. Oliemaleri: "Tilbedelsen af Kristus", af Lukas Cranach den Ældre. Malet ca. 1545-50.

21.12.2017 Tine Hyllested Johannsen

Maria Helleberg: "Juleaften er en af reformationens gaver"

Forfatter Maria Helleberg ved en hel del om juletraditionerne under og efter reformationen. Fik man gaver? Hvad spiste man? Hvordan markerede man julen? Læs med her og bliv klogere på julen i reformationstiden

”Juleaften og fødselsdagen er to af reformationens gaver,” siger Maria Helleberg, der under research til sin roman Stormenelærte en hel del om julen i reformationstiden. 



I middelalderen var julen en lang fest, som varede frem til den 6. januar – Hellig Tre Kongers dag. Julenat var indtil reformationen en vågenat inden den store dag, Juledag. Men efter reformationen, så kom det hele til at dreje sig om julenat:



”Juleaften overtager simpelthen julen efter reformationen. Ud med helgenerne og ind med Jesusbarnet,” fortæller Maria Helleberg.

Traditionerne kom til over tid

"I løbet af reformationen blev traditionerne omkring julen gradvist vildere og vildere. Det er også derfor, at vi i dag har udtrykket julelege", fortæller Maria Helleberg.



Efterhånden fik vi alt dét, som vi i dag synes hører med til julen: Jesusbarnet, julemanden, juletræet, julepynten, julesalmer og gaver:



"Angående gaverne, så fandtes julegaverne også før reformationen. Gaverne var til børnene, og de blev givet i forbindelse med Sankt Nikolaus-dagen, som var den 6. december", fortæller Maria Helleberg, og fortsætter sin fortælling:



”Men Luther og reformatorerne var ikke glade for den kobling der var mellem julen, gaverne og en helgen. Men de syntes dog, at det med gaverne var en god idé. Derfor holdt Luther fast i skikken med gaverne, men Luther gav gaver til alle, også til husets tjenestefolk. Og så syntes han, at det skulle være Jesus selv, der kom med gaverne på sin fødselsdag.”



Det er nok de færreste, der i dag vil forbinde middelalderens gaver med julegaver. Det var nemlig primært konfekt, honningkager, æbler og nødder. 



I slutningen af 1500-tallet kunne man opleve ”festtræer” første gang. Disse træer var dog ikke pyntet med lys, som vores juletræer er det i dag.



Ligesom reformationen betød en fornyelse for kirkemusikken generelt, så kom der også nye julesange til, fortæller Marie Helleberg:



”I reformationstiden kaldte man ikke sangene for salmer, men ”viser”. Det var glade sangtekster, ofte skrevet til datidens pop-melodier.”

Velkendt julemad

I middelalderens juletid spiste man julekager. Det var runde kager, som havde samme form som solen, og som var bagt med honning og peber. Hvis de lyder bekendte, så er det ikke så sært. Traditionen med at spise julekager har nemlig overlevet til i dag. Det er dem vi kender som pebernødder. 



”Selve måltidet juleaften bestod for de fleste af tørret fisk, sødgrød, skinke med grønlangkål og grød. I de øvre lag stod den på risengrød med smør i midterhul og kogt svinehoved. Man fik også tærte eller æbleskiver. Når vi i dag ser fortiden fremstillet på film, så virker det som om alle – fattig såvel som rig – spiste fersk kød. Men det er altså en myte. En sejlivet myte,” understreger Maria Helleberg.



At spise risengrød og at have en mandelgave er også traditioner, som har eksisteret siden middelalderen, og som vi stadig bruger i dag. Allerede på Christian den Tredjes tid gemte man en mandel i julegrøden, fortæller Maria Helleberg afslutningsvis.