Når Susanne Engberg har samtaler med patienter indlagt på Psykiatrisk Center Ballerup er det ofte store, eksistentielle spørgsmål, der trænger sig på. Sådan har det været, siden hun startede sit virke som hospitalspræst, men siden januar, hvor hun tog kurset bibelsk sjælesorg, har hun taget programmet i brug til en del af sine patienter.

”Det har været godt at tage udgangspunkt i bogen om bibelsk sjælesorg, og det har været nyt og givende, at patienten helt naturligt slog op i Bibelen. Sammen har vi diskuteret alt fra selvmord og afhængighed til gudsbilleder og tilgivelse, og de bibelske fortællinger er kommet i spil på en ny og vedkommende måde,” siger hun og fortsætter:

”Når man bruger bibelsk sjælesorg, bliver arbejdet med Bibelen helt konkret, og præst og patient bliver ligestillet. Selvom jeg måske har læst Bibelen grundigere, reflekterer vi over det sammen, siger hun.

Hjælper til at holde fast i præsterollen

Susanne Engbergs interesse for programmet blev vakt på baggrund af hendes faglige og personlige forhold til Afrika.

Bibelsk sjælesorg eller ”Bible-based trauma healing” er nemlig oprindeligt udviklet af Det Amerikanske Bibelselskab til at hjælpe mennesker udsat for traumer i forbindelse med Den Afrikanske Verdenskrig. Da Susanne Engberg fandt ud af, at programmet var blevet omformet til europæisk brug, besluttede hun at afprøve det i sin praksis. På grund af patienternes meget forskellige baggrunde og forløb lod det sig ikke gøre at lave gruppesamtaler, som programmet oprindeligt er udformet til, men Susanne Engberg fik hurtigt fornemmelsen af, at programmet kan bruges til en samtale mellem blot to personer.

”Det bygger på fortælling, sang, bøn, rollespil, tegning, betroelse, bibelstudier og bekendelser, og flere af de elementer kan man sagtens bruge på tomandshånd,” mener hun.

Et af de elementer, hendes patienter har haft stor glæde af, er en tegning af en vej bestående af forskellige faser, som en traumatiseret sjæl ofte vil bevæge sig igennem.

”Jeg bruger tegningen til at vise, at sorg ikke er en enkelt fase, men at man også kan gå frem og tilbage undervejs. Sådan en tegning kan næsten virke naiv og forældet, men nogle af mine patienter har fået rigtig meget ud af det, fordi det viser, at det er okay ikke kun at bevæge sig fremad,” siger hun.

Et andet meget konkret værktøj fra programmet er den afsluttende ceremoni, hvor deltagerne skal nedskrive deres smertepunkter, som er de ting, de må overlade til Gud, fordi de ikke selv kan bære det eller har magt til at ændre det.

”Det kræver et vist mod at skrive det ned, selvom ingen andre skal se det. Men det at gøre det hver for sig i samme rum via bøn og handling får modet til at opstå,” siger Susanne Engberg.

Når man bruger bibelsk sjælesorg, bliver arbejdet med Bibelen helt konkret, og præst og patient bliver ligestillet. Selvom jeg måske har læst Bibelen grundigere, reflekterer vi over det sammen.

Mens man i den oprindelige udgave af programmet brænder teksten, har hun selv og hendes patienter fundet andre metoder:

”Vi har for eksempel revet papiret i små stykker og opløst det i vand. Når noget bliver opløst, ændrer det nemlig karakter,” fortæller hun.

Samtidig har programmet hjulpet hende til at komme tættere på Bibelen i et system, der er præget af et andet eget sprog:

”Når man arbejder i psykiatrien og i sundhedsvæsenet, er det svært ikke at blive påvirket af det diagnosticerende og medicinsk sprogbrug, der ofte bliver brugt, så det har også hjulpet mig til at holde mig fast i min rolle som præst,” siger hun og fortæller, at hun da også allerede har introduceret programmet for flere af sine kolleger i sundhedsvæsenet, som har virket interesserede.

Du er ikke alene om at sørge

Susanne Engberg har valgt at tage metoderne i brug til nogle af de patienter, hun kender bedst, og hvis psykiske tilstand tillader det. Til at starte med var hun en smule skeptisk, men hun fandt hurtigt ud af, at metoderne er gennemarbejdet af psykologer og andre fagfolk, ligesom hun uden problemer kunne skræddersy forløbet til den enkelte patient.

”Vi har ikke gennemgået bogen slavisk, men udvalgt de emner, der var relevant for den enkelte,” siger Susanne Engberg og forklarer, at hvert af bogens kapitler er indledt af en historie om et ganske almindeligt menneske, der oplever noget i forbindelse med det givne emne. Derefter følger historier og citater fra Bibelen om samme tema.

”Det har hjulpet til at slå fast, at man ikke er alene. Selvom det ikke løser problemerne, hjælper det at se ens egen historie i en større sammenhæng og mindsker måske ensomhedsfølelsen. Det bliver tydeligt, at ens specifikke historie er et eksistentielt livsvilkår, og at det, man udsættes for, ikke er en straf, men en del af det at være menneske.”