Kære Brevkasse 

Jeg er begyndt at læse Bibelen, og jeg er chokeret over nogle af de steder, hvor Gud befaler massakrer og straf. Hvordan forklarer kristne disse passager? Skal man tage dem bogstaveligt?

Venlig hilsen
Simon

--------------------------------------------------

Kære Simon

Tak for dit vigtige spørgsmål!

Bibelen indeholder ganske rigtigt nogle barske tekster, hvor Gud enten selv opfører sig hævngerrigt eller voldeligt, eller hvor han befaler mennesker at opføre sig sådan. Du nævner ikke selv konkrete eksempler i dit spørgsmål, men jeg gætter på, at du tænker på tekster som f.eks. Anden Mosebog kapitel 12, hvor Gud dræber alle Egyptens førstefødte for at lægge pres på Farao, eller en tekst som Femte Mosebog kapitel 7, hvor Gud befaler folket Israel at udrydde alle indbyggerne i Kanaans Land, når de erobrer det.

Gud er også omsorgsfuld, kærlig og gavmild
Det skal retfærdigvis nævnes, at Gud ikke kun optræder som vred, voldelig og straffende i Bibelen. Han kan også være omsorgsfuld, kærlig og gavmild (se f.eks. 5 Mosebog kapitel 28 vers 1-14; Salme 8; Salme 104). Men hvis vi nu fokuserer på de grumme tekster i denne omgang, så må vi spørge os selv, hvorfor Bibelens forfattere – og nok især forfatterne til Det Gamle Testamente – har haft behov for at skrive tekster, hvor Gud er grum og voldsom. Hvornår og hvorfor har man haft behov for sådan et gudsbillede?

Militære nederlag satte teologiske spor
Det Gamle Testamente er skrevet i oldtidens Palæstina i midten af det første årtusinde f.v.t. På dette tidspunkt bestod Palæstina af to kongeriger, Israel i nord og Juda i syd. Sammenlignet med deres mægtige naboer, såsom Egypten mod Syd og de mesopotamiske riger Assur og Babylonien mod øst, var Israel og Juda små og relativt set svage og fattige. Samtidig lå Israel og Juda lige midt på handelsruten mellem Mesopotamien (vore dages Irak) og Egypten, og derfor var der en evig stormagtskrig i området, fordi nøglen til magt og velstand var kontrol over handelsvejene. Israel og Juda blev invaderet og erobret og brandbeskattet af den ene magtfulde og ekspansionsivrige nabo efter den anden. Af og til slap de med skrækken og en ’dummebøde’ i form af heftige skatter, men af og til endte det også i død og ødelæggelse.

I år 722 f.v.t. faldt nordrigets hovedstad Samaria til assyrerne, og der gik lang tid, før landet kom på fode igen. Sydrigets hovedstad Jerusalem blev belejret ca. 20 år senere, og slap i denne omgang med skrækken, men godt og vel hundrede år senere var der uro igen, denne gang på grund af krig med babylonierne, og Jerusalem blev ødelagt i 587 f.v.t. Alle disse militære nederlag har selvsagt været forfærdelige for de mennesker, der oplevede dem. Ganske som i dag medførte krig i oldtiden også forfærdelige menneskelige tragedier. I kølvandet på en erobrende hær fulgte overgreb, tilfangetagelse og slaveri, hungersnød og sygdom.

Alle disse nederlag satte sig også teologiske spor. Der er meget, der tyder på, at Jerusalems fald i 587 har været en katalysator for mange af de teologiske ideer, vi finder i Det Gamle Testamente. Forfatterne til de bibelske tekster, begyndte simpelthen at skrive teologisk litteratur som en form for traumebearbejdelse. De havde brug for at få svar på, hvordan det dog kunne gå så galt, når nu Jahve, som Gud hedder i Det Gamle Testamente, var en stærk og kapabel gud, der burde være i stand til at beskytte sit folk Israel mod trusler udefra. 

De forskellige gammeltestamentlige tekster giver lidt forskellige svar på denne problemstilling, men sådan meget overordnet slås det fast, at Jahve er stærk og mægtig, og han i fortiden bare har straffet Israel i retfærdig harme, fordi de ikke har rettet sig efter Jahves love og ønsker. Derfor må løsningen være fortsat at tro på Jahves evne til at frelse og beskytte, og så må Jahves udvalgte folk gøre sig ekstra umage for ikke at gøre sig fortjent til straf fremover.

De gammeltestamentlige tekster tjener tre formål
På den måde tjener de gammeltestamentlige tekster tre formål i den samtid, de er skrevet i: 

1) De slår fast, at Jahve er verdens bedste og stærkeste gud, og at Israel er hans udvalgte folk.
2) De giver håb for fremtiden, fordi de antyder, hvad forfatterne og læserne fremover skal lade være med at gøre, hvis de ikke vil straffes igen.
3) Endelig giver de mulighed for at lufte al den indestængte vrede og hævntørst, som et besejret folk går og gemmer på.

Hvordan skal vi læse og forstå de grumme tekster i dag?
Så skal vi tage de grumme tekster bogstaveligt i dag? Nej, det mener jeg ikke vi skal. De er tekster, der er opstået i en helt bestemt historisk sammenhæng, og de afspejler det samfund og den tid, de er rundet af. Men vi skal tage teksterne alvorligt, også de grumme bibeltekster, fordi de giver udtryk for almenmenneskelige oplevelser og behov. Bibelteksterne spejler oplevelser af frygt, fare og afmagt, og de udtrykker behov for kontrol, beskyttelse og tryghed. De følelser og behov kan moderne læsere sagtens genkende, selvom teksterne er over 2500 år gamle, og moderne læsere kan i alle tilfælde også delvist forstå og sætte sig ind i magtesløshedens grimme sider, og hvordan den kan komme til udtryk i grumme tekster om vold og massakrer. Man kan sagtens lære noget værdifuldt af disse grumme bibeltekster, selvom man hverken følger dem til punkt og prikke eller er enig i de værdier, de giver udtryk for. Når jeg f.eks. læser fortællingen om drabet på Egyptens førstefødte (2 Mosebog kapitel 12) eller fuldstændig udryddelse af Kanaans indbyggere (5 Mosebog kapitel 7), så tænker jeg på, hvordan det bange, traumatiserede menneskes afmagt skinner igennem under tekstens grumme overflade, og så tænker jeg videre, dels hvor vigtigt det er ikke at lade frygt og afmagt avle vold, dels hvor vigtigt det er ikke at give andre grund til at føle frygt og afmagt.

De bibelske tekster blev blandt andet skrevet, fordi forfatterne håbede, at de kunne skabe en bedre verden ved at tage ved lære af fortidens fejl og forsømmelser. Det er stadig muligt at bruge teksterne på den måde, når vi læser dem i dag.

Mange hilsner
Anne Katrine de Hemmer Gudme

Anne Katrine de Hemmer Gudme er ph.d. og professor ved Det Teologiske Fakultet på Oslo Universitet. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk