Lige siden Det Nye Testamente blev oversat til dansk for første gang i 1524, har vi i Danmark med jævne mellemrum fået nye oversættelser af fadervor – og bønnen er aldrig blevet oversat på samme måde. Det gælder også prøveoversættelsen af fadervor, som vi nu lægger frem.

De fem bibelvers, der udgør fadervor, er nok de bedst kendte i Bibelen. Mange har lært bønnen udenad og har et varmt forhold til den. Derfor kan man høre forskellige versioner, for eksempel til gudstjenester landet over, hvor nogle beder den seneste udgave fra 1992, andre den fra 1948, mens nogle få bruger formuleringen fra 1907. 

I den nye oversættelse af fadervor har vi været optaget af, at den afspejler, hvad der står på græsk, i et moderne, mundret dansk. Vi har haft fokus på rytmen og klangen, på at den skal kunne bruges som både den enkeltes bøn og fællesbøn, og på at den forbinder sig til traditionen og fornyr den. Og derfor kommer oversættelsen af fadervor nu, hvor der er god tid til at prøve formuleringerne af, inden bibeloversættelsen udsendes i 2036. Vi opmuntrer derfor til, at man tager det nye fadervor i brug, prøver det af, gerne alene og gerne sammen med andre, gerne i kirkelig sammenhæng og gerne på tværs af aldersgrupper. Hvordan ligger det i munden? Hvordan lyder det? Hvordan forandrer det sig, hvis man bruger det i et stykke tid? 

Alt det kan man undersøge, og man er velkommen til at dele sine erfaringer med os på oversaettelse@bibelselskabet.dk, hvor vi løbende samler al respons på oversættelsesarbejdet. Så indgår responsen i den videre bearbejdelse af prøveoversættelserne frem mod den endelige udgave i 2036.

Nedenfor følger en grundig forklaring af forskellene på udgaven fra 1992 og prøveoversættelsen fra 2026. 

2036
Vores far, du som er i himlen! 
Lad dit navn være helligt,
dit rige komme,
din vilje ske,
på jorden ligesom i himlen!
Giv os i dag vores daglige brød.
Tilgiv os vores skyld, 
ligesom vi tilgiver andres skyld mod os.
Før os ikke ind i fristelse, 
men fri os fra det onde.
For dit er riget og magten og æren i evighed. 
Amen!

1992
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Indledning: Vores far, du som er i himlen!

• Hvad er forandret? Ordet ”Fader” er erstattet af ”far”, og ”vor” er erstattet af ”Vores”. ”Himlene” er blevet til ”himlen”.
• Hvorfor?
  • Naturligt sprogbrug: Ingen går rundt i dagligdagstale og siger ”fader” (f.eks. ”Fader, hvor har du stillet mælken?”). Ordet ”far” er den form, vi faktisk bruger.
  • Sprogudvikling: Sproget har siden 1600-tallet rykket sig væk fra de gamle bøjede former (som ”vort”, ”vore”), så med ”vores” følger vi blot en sproglig virkelighed, der har været gældende i århundreder.
  • Sprogforskelle: På nytestamentligt græsk skiftes der upåfaldende og tilsyneladende uden betydningsforskel mellem ”himlen” og ”himlene”, mens det på dansk virker påfaldende. Derfor bruger vi konsekvent entalsformen ”himlen”. 

Første bøn: Lad dit navn være helligt

• Hvad er forandret? Fra ”Helliget blive dit navn” til ”Lad dit navn være helligt”.
• Hvorfor?
  • Den græske bydeform: I den græske kildetekst er der en særlig bydeform, der taler for brug af vendingen "lad …".
  • Uddødt verbum: Verbet ”at hellige” (i betydningen at gøre noget helligt) bruges ikke længere, medmindre det sker i overført betydning (f.eks. at hellige sin lørdag til en skovtur, hvilket betyder at reservere den).
  • Mulig misforståelse: Mange moderne danskere (ikke mindst unge) opfatter ikke længere ”helliget” som en bøjning af et udsagnsord, men tror bare, det er en gammeldags stavemåde for adjektivet ”helligt”.
  • Inspiration fra nabolande: Både Sverige og Norge har for længst ændret denne linje (Norge i 1978, Sverige i 1981) for ikke at gøre bønnen til en ”mystisk remse”, men bevare dens oprindelige funktion som en bøn. Noget lignende blev i øvrigt foreslået i de danske prøveoversættelser fra 1942 og 1989, men endte dengang med ikke at blive gennemført.

Anden bøn: Dit rige komme

• Hvad er forandret? Fra ”Komme dit rige” til ”[Lad] dit rige komme”.
• Hvorfor?
  • Naturligt sprogbrug: Parallelt med ”helliget” i den første bøn bruger man ikke længere ønskeformen ”komme”. I stedet kædes de tre første bønner naturligt sammen af det indledende ”Lad”.

Tredje bøn: Din vilje ske, på jorden ligesom i himlen!

• Hvad er forandret? Fra ”Ske din vilje” til ”[Lad] din vilje ske” + ”som i himlen således også på jorden” til ”på jorden ligesom i himlen!”.
• Hvorfor?
  • Naturligt sprogbrug: Parallelt med ”helliget” i den første bøn og ”komme” i den anden bøn bruger man ikke længere ønskeformen ”ske”. I stedet kædes de tre første bønner naturligt sammen af det indledende ”Lad”.
  • Fjernelse af akademisk sprog: Udtrykket ”således som” bruges i dag stort set kun i akademiske tekster og fungerer ikke godt i en mundtlig bøn.
  • Naturlig rytme: Det lyder langt mere naturligt og mundret på nudansk at sige ”på jorden ligesom i himlen”.

Fjerde bøn: Giv os i dag vores daglige brød.

• Hvad er forandret? Bønnen er overordnet fastholdt, men tilpasset med ”vores” i stedet for ældre bøjede former.
• Hvorfor?
  • Bønnen er stadig fuldt ud forståelig og ligger godt i munden. Især når ”vores” erstatter ”vort” og dermed følger almindelig sprogbrug.

Femte bøn: Tilgiv os vores skyld, ligesom vi tilgiver andres skyld mod os.

• Hvad er forandret? Fra ”Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere” til ”Tilgiv os vores skyld, ligesom vi tilgiver andres skyld mod os”.
• Hvorfor?
  • Sprogudvikling: Ordet ”skyldnere” bruges i dag udelukkende i en økonomisk kontekst (om folk, der skylder penge eller er bagud med terminen). At man kan være ”skyldnere” i betydningen at have gjort uret mod nogen, er uforståeligt på moderne dansk.
  • Ord skifter betydning: Ordet ”forlade” blev tidligere brugt synonymt med ”tilgive”, men i dag forstås det næsten altid som det at bevæge sig væk fra nogen eller noget. Præster oplever ofte, at konfirmander tror bønnen betyder: ”Vi går væk fra vores uvenner i vrede”, hvilket er det modsatte af at tilgive.

Sjette bøn: Før os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.

• Hvad er forandret? Fra ”Led os ikke ind i fristelse” til ”Før os ikke ind i fristelse”.
• Hvorfor?
  • Ord skifter betydning: Ordet “lede” forbindes nu til dags ofte med ledelse i managementforstand, hvilket ikke er hensigtsmæssigt på dette sted.
  • Sproglig skønhed (allitteration): Den nye formulering skaber en flot klang med de mange f-lyde (”før os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde”), hvilket gør, at bønnen flyder bedre, ligger bedre i munden og er lettere at huske.

Syvende bøn: For dit er riget og magten og æren i evighed. Amen!

• Hvad er forandret? Udråbstegnet er flyttet, så det ikke står efter ”evighed”, men efter ”Amen”.
• Hvorfor?
  • Afrunding: ”Amen” er et bekræftende afslutningsord, og derfor står udråbstegnet naturligt dér og viser, at fadervor er en afsluttet helhed.