"Anna og den blinde Tobit"
Billedet er malet af Rembrandt van Rijn og illustrerer en del af historien om Anna, hendes mand Tobit og deres søn Tobias, hvilken kan læses i Tobits bog. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Hvorfor er Tobits Bog ikke med i Bibelen?

Ida vil gerne vide, hvorfor Tobits Bog ikke er en af de kanoniske tekster i Bibelen. Lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet Kurt E. Larsen kommer med et svar.

Hej Bibelselskabet

Jeg er i gang med at skrive en opgave til min eksamen i religion. Jeg vil gerne undersøge, hvorfor de apokryfe tekster er valgt fra og har valgt at tage udgangspunkt i Tobits Bog. Jeg vil gerne høre, om I kender en bestemt teologisk årsag til, at bogen er valgt fra?

M.v.h.

Ida

*********************************

Kære Ida

I den oprindelige hebraiske bibel (Gammel Testamente) forekom de 39 bøger, som vi kalder Det Gamle Testamente.

Hvorfor Tobits bog ikke blev en del af kanon, ved man dybest set ikke. Nogle har spekuleret på, om det skyldes, at der ikke i bogen er tale om nogen tro på liv efter døden? Snarere er der tale om, at skriftet først er blevet til, efter at den gammeltestamentlige kanon var blevet lagt nogenlunde fast; historikeren Josefus mener, at det skete omkring 400 f. kr..

Da den hebraiske bibel blev oversat til græsk, omkring 200 f. Kr., tog man en række andre jødiske tekster ind, på det græske sprog: De apokryfe skrifter. Disse skrifter er typisk yngre end de oprindelige skrifter og handler om begivenheder i tiden mellem Det Gammel Testamente og Det Nye Testamente. Tobits Bog, der regnes for at være fra ca. 200 før Kristus, er en opbyggelig historie.

Det er et af de mest kendte apokryfe skrifter, men ”apokryf” betyder, at de ikke blev læst højt ved jødiske og kristne gudstjenester, som de kanoniske skrifter gjorde. (Også i samlingen af den nytestamentlige kanon var der skrifter, der lå på grænsen af at høre til i kanon, og som var opbyggelige at læse for folk – selvom de endte med ikke at komme med i kanon!)

I den senere latinske oversættelse tog man også de apokryfe skrifter med. Det gjaldt også den officielle latinske oversættelse Vulgata fra ca. år 400. Derfor blev bibellæsere i middelalderen fortrolige med apokryferne.

Luther var derfor fortrolig med dem, og han tog dem med i sin oversættelse og kaldte dem ”gode og nyttige at læse,” om end han ikke satte dem på linje med de ægte gammeltestamentlige skrifter.

Den katolske og ortodokse kirke har Tobits Bog og de andre apokryfe skrifter med, mens man typisk i den engelsk-sprogede verden, der er præget af reformert tankegang, kun tog de oprindelige bøger med og udelod alle apokryfe. I Danmark kan man – som luthersk kompromis – både få en bibel med og uden de apokryfe bøger.

Det var således ikke et bevist teologisk fravalg af netop Tobits Bog, der gjorde, at den ikke hører med til den gammeltestamentlige kanon.

Venlig hilsen

Kurt E. Larsen

Kurt E. Larsen er ph.d. i teologi og lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet. Se hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Uddrag fra Tobits Bog

Jeg, Tobit, har fulgt sandheds og retfærdigheds veje hele mit liv og gjort mange velgerninger mod mine brødre og landsmænd, der sammen med mig måtte drage til Nineve i Assyrien som krigsfanger. Da jeg som ung levede i mit eget land, Israel, havde hele min fader Naftalis stamme svigtet min fader Davids hus og Jerusalem, byen som blandt alle Israels stammer var udvalgt til at være stedet, hvor alle Israels stammer skulle ofre. Her var templet, Guds bolig, blevet bygget og helliget for alle kommende slægter.

Tobits Bog kapitel 3, vers 3-4.