Brevkassen: Er kristendom en religion?

Til Bibelselskabet

En præst har udtalt: Kristendommen er ikke en religion, fordi det religiøse menneske vil sikre sig: Det ønsker fremgang, lykke, frelse og evigt liv. Det religiøse menneske er et moralsk og borgerligt menneske i kristen forklædning.

1. Spørgsmål: Køber teologer almindeligvis denne udlægning?

2. Hvis ja - hvad er kristendommen så, når den ikke er en religion?

3. Når jødedom, buddhisme, islam og hinduisme er religioner, er det så korrekt, at de alle tilbyder fremgang, lykke, frelse og evigt liv?

4. Hvad tilbyder kristendommen, hvis ikke fremgang, lykke, frelse og et evigt liv?

Venlig hilsen

Poul

*********************************

Marie Vejrup Nielsen, teolog og leder på Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet, svarer:

Kære Poul

Hvordan kan det være, at nogle teologer siger, at kristendommen ikke er en religion? Det har at gøre med udviklingen igennem moderne filosofi og teologi i det 20. århundrede, hvor religionskritikken kom til at spille en stor rolle.

Religionskritikken er en fællesbetegnelse for en lang række angreb på religion.

Psykologen Sigmund Freud, mente, at guder er menneskets forvrængede billede af fortrængte følelser og tanker om magtfulde fædre, som man har trang til at dræbe og fortrænge, og hvordan dette rækker helt tilbage til menneskets oprindelige urtid.

Ludwig Feuerbach mente, at guderne er projektioner af menneskets egne forestillinger, fælles for dem begge er altså, at religion er noget menneskeligt, og guder er noget, vi selv har skabt. Her til kom den politiske kritik fra Karl Marx, hvor religion anklages for at være elitens redskab til at holde underklassen nede, og en stærk filosofisk kritik fra Friedrich Nietzsche, som især anklager kristendommen for at have gjort svaghed til en styrke og dermed ændre spillereglerne til gavn for de kristne.

Religion bliver generelt beskrevet som systemer, som mennesker skaber for at skabe orden i deres liv eller samfund. Religion handler i bund og grund om denne verden, selvom religionerne påstår noget andet.

Dette massive angreb på religion ramte ned i teologi og filosofi og var med til at inspirere til genovervejelser omkring, hvordan man skal forstå kristendommen i en verden, hvor religion kritiseres på denne måde. Overvejelserne trak ikke kun på disse kritikkere, men også på Søren Kierkegaard, for eksempel.

En af de tendenser, der kom ud af overvejelserne omkring, hvordan man skal forstå kristendommen, var netop at skelne mellem kristendom og religion. Eller måske mere præcist mellem evangeliet og religion.

En af de tendenser, der kom ud af overvejelserne omkring, hvordan man skal forstå kristendommen, var netop at skelne mellem kristendom og religion. Eller måske mere præcist mellem evangeliet og religion.

Argumentet er her, at der er en kerne i kristendommen, evangeliet, som står i modsætning til verden og i modsætning til alt det, religion kan og gør. Evangeliet er i en dansk evangelisk-luthersk teologisk sammenhæng forstået som budskabet om frelse ved Guds nåde uafhængigt af menneskets indsats. Derfor kommer der en voldsom skepsis over for ”religiøse” elementer i kristendommen, det kan være den måde, kirkens ritualer bruges og opfattes på. Her er især P.G. Lindhardts kritik fra 1952 i talen ”Det evige liv” kendt:

Han kritiserer de mange forkerte måder, som både kristne og andre opfatter død og opstandelse på. Det evige liv som en fortsættelse af livet her, eller som en erstatning for det, afvises – den slags kan mennesker ikke vide noget om, det tilhører kun Gud. Mennesket kan alene modtage budskabet – evangeliet – og i tro acceptere ordene.

Også ”folkereligiøsitet” bliver kritiseret, det vil for eksempel sige tanker om, at man kan bede til Gud om lykke og velstand og forvente, at det vil virke.

Vi genkender konflikten i sagen om ”præsten der ikke tror på gud”, Thorkild Grosbøll, som egentlig primært er et eksempel på en teolog, som forlanger, at man ikke har en ”barnlig” tro, men i stedet sætter sig ind i, hvad kristendommen egentligt handler om. Man kan sige, at man her bruger religionskritikken til at rydde op i, hvad man ser som sand og falsk kristendomsforståelse. Man giver religionskritikken ret i, at religion handler om alle mulige menneskelige behov. Men evangeliet er noget andet.

Det var den lange vej til et svar på, hvorfor man kan høre præster og teologer sige, at kristendommen ikke er en religion! I forhold til andre religioner, så vil man også her genfinde de samme konflikter både internt mellem teologer og også en kritik af en for ”barnlig” religion.

Samtidig finder vi også i kristendommen globalt set en stærk tendens blandt nogle grupper til at sætte direkte lighedstegn mellem kristendom og velstand og lykke. Her taler man om fremgangsteologi eller velstandsteologi, og tanken er meget klar: Gud giver frelse – også i konkret form af penge, et bedre job og et lykkeligere liv.

Kristendommen er en betegnelse for meget forskellige grupper, retninger og kirker. Og inden for disse er der også mange udviklinger og forskelle. Men en tendens i moderne teologi er altså skellet mellem religion og evangeliet (sand kristendom).

Venlig hilsen

Marie Vejrup

Læs Marie Vejrup Nielsens andre brevkassesvar her.

*****************************************

Hans-Ole Bækgaard, teolog, præst og formand for Indre Mission, svarer:

Kære Poul

Tak for dine interessante spørgsmål. Først er det godt at komme lidt nærmere, hvad der menes med ”religion”. Der findes flere bud på, hvordan religion skal opfattes: som begreb, definition eller kategori samt på, hvad præmisserne er for at benævne noget som religion.

Så vidt, jeg kan skønne angående en definition, er religion en helt bestemt slags tanke- og meningssystem koblet med praksisformer som ritualer og ofte knyttet til bygninger. Som sådan kan religion undersøges fænomenologisk, som det sker i faget religionsvidenskab, og religion anvendes ofte som synonym til udtrykket trosretning. I det lys er det forståeligt, at kristendom tit sættes i sammenligning med religion.

Som sådan behøver en religion ikke have sit udspring i noget metafysisk (overnaturligt) eller guddommeligt, men kan også være indre-spirituel tankesæt. Det betyder, at har man en ”religiøs overbevisning”, behøver det ikke være lig med fromhed eller tro, men kan lige såvel være et livssyn, der samler trådene meningsfuldt i ens indre, og som giver retningslinjer for ens liv.

Er kristendommen religion?

Som jeg ser det, kan man godt sige, at en kristen har en religiøs overbevisning, hvis man dermed mener, at den kristne tror på noget mere og større end sig selv, nemlig Gud, der giver livet mening. Men det gør ikke kristendommen til en religion på lige fod med verdensreligioner. Jeg tilslutter mig den bestemmelse, at kristendommen er åbenbaring og derfor mere end et trossystem og moralkodeks.

Grundtvigianeren Otte Møller skrev sådan for en del årtier siden:

”Det er et skæbnesvangert Misgreb at indordne Christendommen blandt Religionerne. Den er slet ikke nogen Religion, og vi maa alvorligt bede om, at den fritages for den Ære at stilles øverst blandt Religionerne” – Otto Møller, Imod Christen-domsforfalskning​, 1907 og ”Lutherdommen er ikke Religion. Den er som al ægte Kristendom Modpolen til Religionen” Menighedsraadenes Blad, 1935.

Det religiøse menneske

Med disse refleksioner vil jeg vende tilbage til dine spørgsmål. Nu ved jeg ikke, hvad pågældende præst helt præcist har ment, men jeg fastholder kristendommens særlige status som åbenbaring i modsætning til religioner (islam, jødedom, hinduisme, buddhisme med flere) ud fra ovennævnte definition. Det religiøse menneske har bestemt fokus på de forhold, som du nævner, på forskellige måder.

Jeg tilslutter mig den bestemmelse, at kristendommen er åbenbaring og derfor mere end et trossystem og moralkodeks.

Og vi kommer heller ikke udenom, at det også præger kristendommen for nogen. For der ligger latent den fare, at vi ikke fokuserer på åbenbaringens centrum – Jesus Kristus, men på det liv, vi gerne vil leve. Her sætter alt for hurtigt det moralske sig igennem, så kristendom omdannes til humanisme, religiøst centreret omkring begrebet næstekærlighed. Og måske er det, hvad pågældende præst har tænkt på med udsagnet, at ”det religiøse menneske er et moralsk og borgerligt menneske i kristen forklædning”. Det kan jeg i al fald godt følge, men jeg ved ikke, om det er en almen anerkendt udlægning blandt teologer.

Fra religiøs proces til troens gaver

Når det gælder de to sidste spørgsmål, så fylder ”fremgang, lykke, frelse og evigt liv” noget centralt, men udfoldelse, sigte og svar er forskellige. Det hænger blandt andet sammen med gudsforståelse og menneskesyn i de respektive religioner. Så du kan godt sige, at de ”tilbyder” dette, men samtidig er det vigtigt at forstå forskellene i en sammenligning.

Hvad så med kristendommen? Som nævnt anser jeg den for at være en åbenbaring. Det bliver ikke mindst tydeligt ved, at Gud selv i sin søn, Jesus Kristus, har åbenbaret sig. Hans liv var ikke en proces i fremgang og lykke, sådan som vi umiddelbart forstår de ord, men en død bort fra denne verden og en død til nyt liv. Han døde som soning for verdens synd – og derved banede han vej for frelse og evigt liv for alle, som tror på ham. Ikke i en fortjeneste-proces, som alle religioner dybest rummer, men som en gratis gave (ufortjent nåde). Herved er kristendommen helt særlig i forhold til andre trosretninger.

Derfor er det ikke i religiøs forstand ”fremgang, lykke, frelse og et evigt liv”, kristendommen tilbyder. Den rækker mennesket særligt tre gaver, som det får givet i dåben, og som den døbte må fastholde i tro:

1) At det bliver et Guds barn og kan kalde Gud for sin Fader,

2) At det får syndernes forladelse og Helligånden (bliver sat i nådens rige).

3) At det får arveret til evigt liv hos Gud.

Dermed flyttes fokus fra en religiøs proces, som hurtigt kan centrere sig om en selv, til troen på Gud, sådan som han har åbenbaret sig i Jesus Kristus, og til hans gaver og løfter til os. Heri ligger det kristne evangelium gemt, der er et anderledes budskab end verdens religioner.

Med venlig hilsen

Hans-Ole Bækgaard

Læs Hans-Ole Bækgaards andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.