Brevkassen: Hvad er en tilflugtsby?

Hej.

Jeg er ved at læse Josvabogen, og der er nogle ting, jeg undrer mig over. 

I kapitel 20 står der beskrevet noget om tilflugtsbyer. Er der noget historisk viden om dem? Hvordan fungerede det? Boede man så bare der? Var det et slags retshus?

I kapitel 21 står der, at levitterne skal have byer med tilhørende græsenge. Hvorfor er det vigtigt, at de får en græseng?

Vh

Isabelle

***********************

Kære Isabelle

Du spørger, om der er noget historisk viden om de tilflugtsbyer, som nævnes i Josvabogen kapitel 20, og hvorfor levitterne ifølge kapitel 21 skulle have byer med tilhørende græsenge.

Tilflugtsbyerne gav retssikkerhed

Svaret på dine spørgsmål er, at den eneste historiske kilde, vi har om det gamle Israels tilflugtsbyer, er teksterne i Det Gamle Testamente. Tanken om ”fristed” og ”asyl” kender vi imidlertid også fra de omkringboende folk. Babyloniske og hittitiske kilder fortæller således om tempelbyer, der fungerede som sådanne fristeder eller tilflugtsbyer, mens det i egyptiske kilder kun synes at være selve tempelkomplekset og altså ikke hele byen, der fungerede som fristed.

Tilflugtsbyerne skulle i Israel tjene mennesker, som uforsætligt havde slået et andet menneske ihjel, indtil de ved en retssag kunne blive frikendt (2 Mos 21,14). I tilflugtsbyerne var sådanne personer beskyttet for hævn fra den dræbtes familie, indtil en retssag kunne finde sted (4 Mos 35,6-7). Hvis en domstol fandt, at drabet var uforsætligt, kunne drabsmanden vende tilbage til tilflugtsbyen og leve i sikkerhed, så længe den ypperstepræst levede, som var i embede på tidspunktet for frifindelsen. Efter hans død kunne drabsmanden så vende tilbage til sin oprindelige bopæl. Forlod han imidlertid tilflugtsbyen, inden den pågældende ypperstepræsts død, var han ikke sikret mod hævn fra den dræbtes familie (4 Mos 35,24-28).

Tilflugtsbyerne handler altså om retssikkerhed. Både i form af beskyttelse af den, der uforsætligt havde dræbt, mod uretfærdig hævn, men faktisk også for at forhindre, at den dræbtes pårørende efter drabet skulle støde på drabsmanden, mens sorgen, savnet og vreden stadig var på kogepunktet. Hvis den frifundne drabsmand blev en rum tid i en af tilflugtsbyerne, blev de efterladte på den måde skærmet mod konfrontationer, som ville give anledning til selvtægt.

Levitternes græsgange

I Israel var udnævnelsen af tilflugtsbyerne en del af fordelingen af det forjættede land mellem de tolv stammer. Levis stamme fik som den eneste stamme ikke tildelt noget af landet, eftersom de var udvalgt til på vegne af alle stammerne at stå for præstetjenesten. I stedet for at få del i landet i samme omfang som de andre stammer, blev der udnævnt 48 byer, hvor de kunne bo og gøre tjeneste ved de forskellige helligdomme, herunder ikke mindst stedet, hvor tabernaklet stod.

Efter centraliseringen af gudsdyrkelsen i Jerusalem boede de stadig i byerne i de perioder, hvor de ”havde fri” mens andre levitiske ”skiftehold” gjorde tjeneste i Jerusalem. I disse perioder havde de som alle andre brug for underhold, og selvom dele af deres behov blev dækket af offergaver, hørte der græsenge med til levitbyerne, som de kunne bruge til græsning af deres får og kvæg.

Bedste hilsner

Jens Bruun Kofoed

Jens Bruun Kofoed er ph.d. og professor ved Dansk Bibel-Institut. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.