"Der pharisäer und der zöllner" af Julius Schnorr von Carolsfeld.
I templet beder både en farisæer og en tolder til Gud, men kun den ene går hjem som retfærdig, fortæller Jesus i Lukasevangeliet. Sådan fortæller Bibelen om ydmyghed, fortæller generalsekretær for KFS Robert Bladt. Billedet hedder "Der pharisäer und der zöllner" og er lavet af Julius Schnorr von Carolsfeld. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Hvordan taler Bibelen om ydmyghed?

Hvor kan man læse om ydmyghed i Bibelen? Det vil Jeanette gerne vide, og Robert Bladt kommer med et svar.

Kære Bibelselskab.

Hvis man med udgangspunkt i Det Nye eller Det Gamle Testamente skulle tale om ydmyghed og taknemmelighed, hvilken tekst vil I så anbefale at man dykker ned i? Mit eget umiddelbare forslag er Jobs Bog, eller er der noget, der er bedre, synes I?

Venlige hilsener

Jeanette

*********************************

Kære Jeanette!

Jeg vil foreslå dig at studere Jesu lignelse om farisæeren og tolderen i Lukasevangeliet 18,9-14. Her er nogle spørgsmål, der  (måske) kan hjælpe dig:

  • Hvad kendetegner farisæerens bøn?
  • Hvad kendetegner tolderens bøn?
  • Hvad takker farisæeren for? Og hvad har tolderen grund til at være taknemmelig for?
  • Hvad siger lignelsen om ydmyghed og mangel på samme?
  • Hvilket syn på Gud, medmennesket og mig selv ligger bag farisæerens og tolderens bønner?
  • Hvad kan jeg lære af farisæeren og tolderen om at være ydmyg og taknemmelig over for Gud?
  • Hvordan har mit forhold til Gud betydning for mit forhold til mine medmennesker?

Jeg oplever, at Jesus i denne lignelse giver os en illustration af, at vores forhold til Gud påvirker vores forhold til andre mennesker og dermed i virkeligheden til hele vores liv. Farisæeren tror, han har en gæld til Gud, som han skal betale tilbage, så han kan fortjene Guds belønning og ros. Derfor er han så optaget af, hvad han selv har gjort og hvem han kan sammenligne sig med for at stive sit selvbillede af.

Tolderen derimod er sig sin synd pinligt bevidst. I sin bedrøvelse over sig selv, bryder han alle datidens uskrevne regler for bøn. Men han ved, at han intet har at komme med til Gud og kun kan håbe på hans nåde. Og han får den. Nu er han på én gang bevidst om sin egen synd og om Guds barmhjertighed. Derfor kan han ikke andet end at møde sine medmennesker med overbærenhed og mildhed.

Med tolderens forhold til Gud kan vi sprede ydmyghed og taknemmelighed omkring os. Er vi som farisæeren, vil vi i stedet sprede fordømmelse og foragt. Det er faktisk det væsentlige for Gud – ikke hvor stor succes vi har i livet, på arbejdet eller i løsningen af de opgaver, vi påtager os.

Bedste hilsner

Robert Bladt

Robert Bladt er teolog og forstander på Børkop Højskole samt tidligere generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse:

»To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder.

Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt.

Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

Lukasevangeliet kapitel 18, vers 9-14.