Portræt af Martin Luther fra Google Art Project
Den danske folkekirke er i følge Grundloven evangelisk-luthersk. Begge navne stammer fra den reformation af kirken, som Martin Luther satte i gang i de første årtier af 1500-tallet. Maleri: Portræt af Martin Luther fra Google Art Project. Foto: Wikimedia Commons

16.08.2015

Brevkassen: Hvad betyder evangelisk-luthersk?

I den danske folkekirke bekender man sig til en evangelisk-luthersk kristendom. Men hvad betyder det egentlig? Sådan spørger Ida, og centerleder Marie Vejrup kommer med et svar.

Til Bibelselskabets brevkasse

Hvad betyder det, at folkekirken er evangelisk-luthersk?

Altså, jeg ved, hvad folkekirkens bekendelsesskrifter er, at det er en fortsættelse af statskirken, at de tidligere Luther-tilhængere kaldte sig Lutherske (selvom Luther ikke ville have det) for at afskille sig fra en anden gruppe Luther-tilhængere... Men jeg kan ikke finde svar på, hvad evangelisk-luthersk betyder... 

mvh

Ida

******************************

Kære Ida

Navnet ”luthersk” indgår som del af folkekirkens navn på baggrund af dannelsen af nye kirker efter den tyske reformation, der spredte sig til en lang række lande, heriblandt Danmark i første halvdel af 1500-tallet.

Det var ikke Martin Luthers ide, at de nye kirker skulle navngives efter ham, men sådan gik det i en række lande, hvor man klart ønskede at markere, at man var udsprunget af det lutherske opgør med pavekirken. Og sikkert også for at distancere sig fra andre udviklinger inden for de mange grupper, der udsprang af reformationen.

Betegnelsen ”luthersk” om en kirke bruges således som en underkategori under det, man kalder ”protestantiske” kirker som fælles betegnelse for de kirker, der blev dannet på baggrund af reformationen.

Denne overkategori dækker udover de lutherske kirker, også kirkesamfund som primært var inspireret af andre reformatorer, såsom Jean Calvin, heriblandt de presbyterianske og reformerte kirkesamfund.

Det korte svar på hvorfor betegnelsen ”evangelisk” er med i ”evangelisk-luthersk” er, at man på baggrund af reformationen ønskede at understrege, at man har evangeliet som sit primære holdepunkt. Dette forstod man som en del af det opgør inden for kirken, som endte i etableringen af en række reformatoriske kirker og grupper på den ene side og Den Romersk Katolske Kirke på den anden.

De reformatoriske grupper kritiserede, i forlængelse af Luther, kirken for at lægge for meget vægt på sin egne traditioner, for eksempel udviklingen af pavemagten.

Med evangeliet menes ikke kun de reelle bibelske skrifter, men lige så meget det, som evangelium betyder, nemlig ”det glade budskab”. Det vil sige et budskab om frelsen fra synden, som mennesket kan få den rette forståelse af gennem mødet med, hvad der står i de bibelske skrifter.

Kombinationen af de to i det udtryk, som bruges i Grundloven, ”evangelisk-luthersk”, har sin egen historie i en dansk sammenhæng, men trækker på den forståelse af, hvad der er kernen i det lutherske, reformatoriske opgør med pavekirken. Og dermed det, der bliver rammen omkring de lutherske kirkers selvforståelse, som det er udfoldet i bekendelsesskrifterne for kirkerne, for eksempel den Augsburgske bekendelse og Luthers lille katekismus i en dansk sammenhæng.

Man også kan møde betegnelsen ”evangelical” om nogle kristne grupper. Dette var oprindeligt en betegnelse for grupper med et stærkt pietistisk præg med vægt på en personlig, udlevet kristendom. Det er også i dag en betegnelse, der bruges om bestemte kristendomsformer, som ofte er præget af et konservativt bibelsyn, det vil sige en forståelse af Bibelen, som lægger vægt på en mere bogstavelig læsning, og som bruger Bibelen som norm for moralske leveregler.

Selvom denne betegnelse ”evangelical” således også viser hen til et fokus på de bibelske tekster, og selvom betegnelsen dækker grupper, som kan siges at være en videreudvikling fra reformationen, så er der stor forskel på en ”evangelical” kirke eller menighed i dag og så den form for kristendom, vi ser inden for Folkekirken generelt, som altså også bærer betegnelsen ”evangelisk”.

Når man støder på ordet ”evangelisk” i dag, så kan det altså være godt at holde øje med, om det er som betegnelse for gamle, historiske kirker, eller som betegnelse for nye, frikirkelige tendenser inden for kristendommen globalt.

Med venlig hilsen

Marie Vejrup Nielsen

Marie Vejrup Nielsen er ph.d. i teologi og evolutionsbiologi. Hun er leder på Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Martin Luther

Levede 1483-1546 og er en af de vigtigste skikkelser, ikke alene i kirkehistorien, men i hele Europas historie.

Var en katolsk munk, som ønskede at reformere kirken i et Europa, hvor den katolske kirke havde religiøst monopol. Reformationen blev sat i gang 31. oktober 1517, da Luther slog 95 kritiske teser om afladshandel op på en kirkedør i Wittenberg.

Den reformation af kirken, som Luther oprindeligt ønskede, blev i sidste ende til et brud med den katolske kirke og en mængde nye kirker og kirkesamfund, som kaldes protestantiske, opstod. Folkekirken er også protestantisk.

I dag er store dele af Nordeuropa overvejende protestantisk, mens Sydeuropa overvejende er katolsk.