Dødehavsrullefragment
Fragment fra Dødehavsrullerne. Sporene efter afskrifternes tekstprægning kan ses i de pergament- og papyrusstykker, der er blevet fundet og sammenlignet. Foto: Wikimedia Commons

Afskrifter, bogruller og kodekser

Eftersom Bibelen er affattet over en lang årrække af mange forskellige forfattere, findes der intet “originalmanuskript“. Desuden er de tidligste nedskrevne vidnesbyrd gået tabt. Det, der forligger, er en række afskrifter af afskrifter af de bibelske beretninger, som man kendte til og brugte.

Afskrifterne

Afskrifterne har forskellig alder og har derfor ikke altid den samme ordlyd, selvom det er det samme skrift, de gengiver. Typisk skete der nemlig det, at afskriveren enten forklarede det, han ikke forstod, eller føjede noget til, som han havde hørt. Derved kunne afskriftet blive længere end det afskrift, der blev afskrevet.

For at afgøre et afskrifts alder bruger man den tommelfingerregel, at den korteste udgave af en given tekst er den ældste og mest oprindelige version. En kort version er nemlig tættere på det talte sprog. Og det var jo netop den mundtlige version, der kom før den skriftlige. Ligeledes var afskriveren jo som nævnt tilbøjelig til at føje til eller forklare det, han afskrev.

Afskrifterne er nedskrevet på enten papyrus eller pergament af dyreskind og de varierer i både længde og indhold. Man opdeler afskrifterne i to hovedgrupper: Bogruller og kodekser.

Bogruller

De jødiske bibelhåndskrifter blev skrevet på bogruller af læder, de såkaldte volumener. En bogrulle kunne kun rumme ét skrift, ellers blev det for stort og uhåndterligt.

Kodekser

Fra det 2. århundrede e.Kr. begyndte man at lave kodekser, dvs. bøger. Disse havde den fordel, at de kunne rumme op til flere skrifter. Kodeksafskrifterne indeholder således flere hele skrifter, mens de afskrifter, som man kalder papyrusafskrifter, som oftest kun rummer uddrag og dele af skrifter.

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.