Hvor eller hvornår læser du i Bibelen?

Da jeg som otte-niårig stolt fortalte en af de katolske ordenssøstre, som underviste på min skole på Nørrebrogade, at jeg havde læst Bibelen – der var tale om en illustreret børnebibel – lød hendes sande, men lidt nedslående svar: ”Man læser ikke Bibelen én gang. Man læser den hele livet”. Det har jeg ikke altid været god til. Min kone og jeg læser nogle gange bidder for hinanden og diskuterer dem. Og helt konkret læser jeg jævnligt op fra den i min sognekirke på skift med andre medlemmer af menigheden. I mit daglige arbejde støder jeg løbende på henvisninger til Bibelen, som får mig til at tjekke efter, om et skriftsted er rigtigt gengivet, om der er henvist til det rigtige sted og så videre. Alt i alt bliver det til en del spredt bibellæsning over tid.

Hvem er din favoritperson fra Bibelen? Hvorfor?

Officeren fra Kapernaum. Han er i hvert fald højt på min liste. Jeg tænker på ham, denne retskafne, pligtopfyldende mand, hver gang jeg deltager i den katolske messe, og menigheden før nadveren – kommunionen – sammen siger ”Herre, jeg er ikke værdig til, at du går ind under mit tag, men sig kun et ord, så bliver min sjæl helbredt.” Det er en omskrivning af officerens ord, så den dækker os alle (Matthæusevangeliet 8,5-13).

Hvad er dit yndlingsvers eller -skrift?

Det skifter. Når jeg bliver opmærksom på et nyt sted, er det næsten altid gribende. Jeg kan ikke sige ordene ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres” fra saligprisningerne i Bjergprædikenen (Matthæusevangeliet 5,3) uden at blive dybt rørt. Vores yngste datter er udviklingshæmmet, og selvom det muligvis ikke er dét, Jesus tænker på, får verset mig til at tænke på mentalt handicappede. Under alle omstændigheder er det sammen med de andre saligprisninger noget af det smukkeste, der er sagt og senere skrevet på menneskesprog. Selv ateister kan høre, at det ikke er af denne verden.

Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

Fordi læsning i Bibelen nu engang er den nemmeste og mest direkte vej til at få kendskab til den åbenbaring af verdens- og livsomvæltende art, som Bibelen er. Hele vores civilisation og al vestlig kultur bygger på den ud i de mindste fibre, hvad enten man kan lide det eller ej, og hvad enten man personligt er troende eller ej.

Hvilken fortælling vil du anbefale til en ny bibellæser?

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukasevangeliet 10,25-37) er en enkel, umiddelbar og fantastisk illustration af, hvad kristendommen handler om på det handlingsanvisende plan. Den går man ikke fejl af.