Stille øjeblikke i brug
Alle kan være med, men "Stille øjeblikke" henvender sig særligt til børn i 8-13-års-alderen. Foto: Kenneth F. Pedersen.

18.09.2019 Pressemeddelelse

Ny male- og aktivitetsbog til fordybelse i Bibelen

Stille øjeblikke er en ny aktivitetsbog, der giver mulighed for hyggelige stunder i familien eller som aktivitet i kirke og klub. Med bogen følger fem løsark, som rummer mere end 1.000 farverige figurer, der kan ”gnubbes” ind på siderne

Stille øjeblikke er en male- og aktivitetsbog, der kombinerer farvelægning og rub-down med vers fra Bibelen. Alle kan være med, men den henvender sig særligt til børn i 8-13-års-alderen og er oplagt til hyggelige stunder – til stille øjeblikke – i familien, eller som aktivitet i kirke og klub.

Med bogen følger fem løsark, som rummer mere end 1.000 farverige figurer, der kan ”gnubbes” ind på siderne. Illustrationerne lægger sig til et udvalg af bibelvers fra den autoriserede oversættelse, blandt andet Fadervor og velsignelsen.

En ny og inspirerende måde at læse Bibelen på – med mulighed for også at koble fra med farve eller tusch. Lad roen sænke sig og udfold din kreative fantasi med Stille øjeblikke.