Med Jesus’ dåb begynder hans offentlige virke. Den røst, som – må vi formode – fra barnsben havde lydt i hans indre, lyder nu fra himlen, så alle kan lytte med: ”Det er min elskede søn.” Han bliver ikke tiltalt, men omtalt i tredje person som den elskede søn. Faderen holder ligesom sønnen frem for verden.

Og hermed har dramaet skiftet karakter. Scenen er ikke længere hjemmet i Nazaret, eller en ung mands sind. Den indre kamp er nu flyttet ud i omverdenen. Jesus’ tjeneste er flyttet fra hjertekammeret ud i det offentlige rum. Fra nu af vil han være det ”modsigelsens tegn,” som Zakarias havde talt om.

Og hvad er så budskabet til os? Teksten viser os, at den åndelige kamp, som et kristent menneske står i, ikke blot handler om det indre; den handler også om det fælles; at Jesus ikke bare kalder os ind i lønkammeret, men også ud i det offentlige rum. For den sejr, han har vundet, er for hele skabningen, og derfor hører den til i det åbne rum, ikke i aflukket.

Vi bliver mindet om Jesus’ dåb på fastelavns søndag. Fastelavn markerer jo begyndelsen af fasten, disciplinens tid, hvor vi øver os i at afstå fra de mindre goder for det større godes skyld. Men hvad betyder faste i lyset af Jesus’ dåb? Faste forstået ud fra Jesus’ dåb handler ikke blot om at ransage sig selv, men også om at træde frem og være jordens salt; ikke blot om indre disciplin, men også om handlinger, som viser, at vi er bevidste om det fælles bedste.

Som profeten Esajas udtrykte det: ”Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv?... Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd … ja, at du deler dit brød med den sultne.” Esajas’ Bog 58, 5-7

Faste forstået ud fra Jesus’ dåb indebærer en besindelse på, hvor jeg har min tjeneste i forhold til den store opgave, som Jesus tog på sig. Hvor kan jeg stille mig til rådighed for, at hans sejr kan manifesteres i verden? Hvor kan jeg drages ind i hans store værk til skabningens forsoning med skaberen?

Neddykningen i Jordan markerer for Jesus overgangen fra den skjulte til den åbne tjeneste. Måske fasten for os kan blive en anledning til at foretage den samme bevægelse: Det kan handle om at forsvare det kristne menneskesyn eller værdier, som er afledt af det; eller om at stå ved det håb, som han gennem sit liv og sin opstandelse har bragt ind i verden; men det kan også handle om at ”sprænge ågets bånd” ved at bryde usunde forbrugs- eller familiemønstre; eller at ”løse ondskabens lænker” ved at vise loyalitet over for et udsat menneske på vores vej.

God kamp og glædelig fastelavn!

Niels Nymann Eriksen er sognepræst i Apostelkirken og indvandrerpræst på Vesterbro. Desuden forfatter til flere bøger om tro.