Sammen med forfatteren Ida Jessen har teologerne Else Kragelund Holt og Mette Behrndtz netop fuldført et kæmpe projekt – de har oversat hele Salmernes Bog til nudansk. Med nøgleord som ”enkelhed” og ”tidløshed” har de forsøgt sprogligt at åbne Salmernes Bog og give os læsere muligheden for at blive berørt af indholdet. Bibelselskabet har talt med de to teologiske oversættere bag TAK – Salmernes Bog på nudansk om deres forhold til salmerne og hvordan det har været at oversætte dem.

Hvilken del af Salmernes Bog har været sværest at oversætte til nudansk og hvorfor?

”Det har været svært at oversætte de mest populære salmer. For eksempel Salme 23, ’Herren er min hyrde’. Her diskuterede vi, om ordet ’hyrde’ skulle fastholdes, da vi mente, at en yngre læser kunne have svært ved at forbinde noget som helst med ’en hyrde’. ’Herren passer på mig’ ville givetvis være en mere nudansk måde at udtrykke en hyrdefunktion på, men det ville næppe kunne stå distancen mod det folkelige og næsten formelagtige bogstavrim: ’Herren er min hyrde’,” siger Mette Behrndtz.

”Det har også været svært at gøre de salmer, der er domineret af en ”fromhedstype” tilgængelige,” fortæller Else Kragelund Holt og fortsætter: ”Med ”fromhedstype” mener jeg en person, der i nogle af salmerne fremstår meget selvretfærdig og som på en måde kommer til at stå i vejen for sit eget budskab. Det har været svært at fremstille den type, så man ikke tog afstand fra ham/hende, men på trods af deres selvretfærdighed kan sætte sig ind i deres budskab. For eksempel beskriver fortælleren i Salme 73 sig selv som misundelig, bitter og vred på de vantro. En vrede og bitterhed, der kan være svær at retfærdiggøre for læseren.”

Hvad håber I, at læserne får ud af at læse ’TAK - Salmernes Bog på nudansk’?

”Jeg håber, at læseren vil lade sig begejstre og berøre! Og at læseren må opleve, hvordan salmerne stadigvæk taler ind i vores forskellige livssituationer i dag – hvilket også understreges af de overskrifter, som vi har givet den enkelte salme: ’Tag angsten fra mig’ (Salme 25), ’Hold din hånd under mig’ (Salme 6), ’Du fik mig til at danse’ (Salme 30), ’Smid din bitterhed væk’ (Salme 37), ’Svigt mig ikke, når jeg bliver gammel’ (Salme 71),” fortæller Mette Behrndtz.

”Jeg forestiller mig, at bogen skal bruges til for eksempel højtlæsning - det kunne være højtlæsning for ældre mennesker på et plejehjem. Det er min opfattelse, at det er nemmere, at læse højt af en tekst, der er skrevet i et nutidigt og relevant sprog,” siger Else Kragelund Holt.

Hvad er jeres eget forhold til Salmernes Bog?

”I mit præstearbejde er det uden tvivl den bog fra Det Gamle Testamente, som jeg bruger mest. Det er nogle skønne og meget brugbare tekster, som egner sig rigtig godt til oplæsning. Derfor har jeg også været optaget af det mundtlige udtryk i Salmernes Bog. Det fungerer for eksempel ikke, når der om Gud i Salme 23 står: ’Han giver mig kraft på ny’, da man på dansk ikke kan høre forskel på ’kræft’ og ’kraft’. Hvis Salme 23 bruges ved en begravelse, hvor afdøde er død af en kræftsygdom, der måske oven i købet er vendt tilbage, kan det skabe et helt forkert billede af Gud. Derfor er ordet ’kraft’ så vidt muligt undgået. Hvis det bruges nogle steder er det i mere positiv forstand ’livskraft’. I den nudanske oversættelse af Salme 23 er det dog endt med: ’Han giver mig mod og viser mig vej’”, forklarer Mette Behrndtz og suppleres af Else Kragelund Holt:

”Jeg kunne også godt forestille mig, at præster ville bruge TAK – Salmernes Bog på nudansk i sammenhæng med lejlighedsgudstjenester (dåb, bryllup, begravelser) – at enkeltheden vil gøre de nudanske salmer brugbart til lejlighedstaler. Jeg brugte selv en af salmerne til en barnedåb jeg havde og der fungerede det nudanske sprog altså smadder godt.”

Hvorfor mener I, at det er vigtigt at udgive Bibelen på nudansk generelt?

”Det at oversætte til nudansk handler om at lukke Bibelens tekster op og gøre dem mere tilgængelige ikke mindst for yngre mennesker. Og her spiller det sproglige udtryk helt klart en rolle. Hvis man oplever, at en tekst er forståelig og i stand til at ’tale’ til en på et tidspunkt, hvor man har brug for det, så kan det tænkes, at ens nysgerrighed og interesse er blevet så meget vakt, at man en anden gang vil bruge Bibelen,” siger Mette Behrndtz.

”Netop for at tage fremmedheden væk og få formidlet Bibelen til folk, der ikke allerede kender den eller som har brug for at læse den med nye øjne,” runder Else Kragelund Holt af.