
03.06.2022 Thomas Godsk Larsen
Polen åbner hjem, kirker og hjerter for de ukrainske flygtninge
Den katolske kirke og andre kirke- og trossamfund arbejder intenst på at give landets mange flygtninge fysisk så vel som åndelig omsorg.
Omtrent tre millioner ukrainere – næsten halvdelen af alle, der er flygtet fra det krigshærgede land – er blevet modtaget i Polen. Her har de tilladelse til at arbejde og bo i minimum 18 måneder:
”Der er formentlig intet sogn, kloster, præsteseminarium eller retrætecenter, der ikke har åbnet sine døre for dem, der er ankommet,” fortæller Leszek Gesiak, romersk-katolsk præst og talsmand for den polske bispekonference i en erklæring til polsk radio. Der bliver givet logi til flygtninge, og man forsøger at hjælpe med mad, tøj og medicin. Kirkerne er åbne til andagt og gudstjeneste, og der er blevet arrangeret utallige indsamlinger for at hjælpe flygtningene.
”Ved hver eneste messe, jeg har deltaget i i Krakow, siden krigen brød ud, er konflikten blevet nævnt under prædikenen, mens en indsamling til hjælp til flygtninge og krigens ofre har fulgt hver gudstjeneste; ved den seneste messe, jeg deltog i, bad præsten menigheden om at donere skoleartikler til ukrainske flygtningebørn, der nu går i polske skoler,” fortæller Filip Mazurczak, der er katolik og har polsk-amerikanske rødder.
Der er mere end 10.000 katolske sogne i Polen, og langt de fleste er engageret i hjælpearbejdet. Landets ortodokse mindretal, hvis medlemmer overvejende har hviderussiske og ukrainske rødder, spiller også en vigtig rolle sammen med landets lutherske kirke og andre mindre kirkesamfund. Også Polens jøder, der historisk alt for godt kender til krig, forfølgelse og fordrivelse, bidrager. Blandt andet i Krakow, hvor det jødiske samfund har arbejdet på at hjælpe ukrainske flygtninge med at finde logi og skaffe basale fornødenheder.

St. Martins, en luthersk kirke i Krakow, har omdannet et mødelokale til et midlertidigt hjem for 40 flygtninge: ”De efterlod deres bibler, telefoner, sko, ja, endda tandpasta, da de flygtede fra Ukraine. De havde intet, da de kom, de ville bare gerne have et sted at sove,” fortæller Matausz, der arbejder i kirken.

Ud over flygtningenes materielle behov oplever alle kirker, på tværs af kirkesamfund, en enormt stor efterspørgsel på bibler – både på ukrainsk og russisk: ”Der er aldrig nok bibler,” siger pastor Konrad Krajewski fra Christian Fellowship Church i Warszawa, en engelsktalende, multikulturel frikirke. ”Jeg vil tro, det er 99 procent af flygtningene, der ikke har en bibel, når de ankommer.”
Frikirken ligger lige ved siden af det ukrainske konsulat i Warszawa. Der kommer mange ukrainere i kirken, både for at deltage i gudstjenester og for at benytte sig af kirkens tilbud. Kirken serverer mad hver dag, har en lægepraksis og driver en førskole for små børn. Her, som så mange andre steder i Polen, ja, i hele Europa netop nu, går den fysiske omsorg hånd i hånd med den åndelige omsorg for de krigsramte ukrainere.