19.03.2015 Synne Garff, international chef
Qatar: Kristendommens værdier boomer
Gamle værdier støder sammen med nye i Qatar, hvor mere end 85 procent er udlændinge, ofte migrantarbejdere. Ensomheden, udlændigheden, de barske arbejdsforhold og længslen efter familien får dem til at komme i kirke og læse i Bibelen.
Hvor de kristne i Mellemøsten bliver færre og færre, er de kristnes situation i Golfområdet en ganske anden. I lande som Kuwait, Bahrain, Dubai og Qatar er kristendommen nemlig i stærk vækst.
Det er som om, en ørkenstorm har hvirvlet igennem Qatar de sidste 10-15 år. Landet er kun omkring 40 år gammelt. Der er byggeboom i landet, skyskrabere skyder i vejret. For udlændinge er Qatar blevet den amerikanske drøm med mulighed for at tjene gode penge. Udviklingen er gået ekstremt hurtigt. Mere end 85 procent er nu udlændinge, kun 15 procent er lokale og muslimer, der som oftest er meget traditionsbundne. Ingen kender de nøjagtige tal, men nogle kirkeledere anslår, at der nu bor et sted mellem 5-800.000 kristne i Qatar. Der er kun 2-300.000 lokale. Gamle værdier støder dermed sammen med nye såvel økonomisk og socialt som religiøst. Ingen migrantarbejdere, heller ikke nye generationer, kan blive statsborgere i Qatar. Derfor er Qatar i princippet 100 procent muslimsk. Jamen, flytter man ikke bare kristne fra en verdensdel til en anden? Nej, for mange vokser i troen i udlændigheden.
Sjældent har Qatar været så meget på alles læber. Det muslimske land er verdens rigeste per indbygger. Gennembruddet kom, da Emiren fandt ud af at udvinde gas og olie, og han er åben over for Vesten. Sådan da. USA har fået lov til at placere en betydelig militærbase i landet samtidig med, at det er hjemsted for nyhedskanalen Al Jazeera og efter sigende huser ekstremister med forbindelse til bl.a. Det Muslimske Broderskab. Qatar er kompleks.
Sport er på agendaen. Michael Laudrup er blevet cheftræner for Qatars mesterklub, Lehkwiya, i januar var landet vært for VM i håndbold, næste år går det løs med cykelløb, og det hele kulminerer i 2022, hvor emiren vil være vært ved VM-fodbold. Den megen medieopmærksomhed trækker kravet om større respekt for menneskerettighederne med sig. Migrantarbejdere fra hele verden kommer til det rige golfland og lever under slavelignende forhold. Mange arbejder for 7 kroner i timen, i 50 graders varme, og på farlige stilladser for at kunne sende penge hjem til familien. De sidste år er der blevet strammet vældigt op på reglerne, myndighederne har intensiveret de uanmeldte inspektioner, der holdes øje med firmaer, som udnytter migrantarbejderne, der ikke har samme rettigheder som lokalbefolkningen.
"Nu er det blevet tilladt for præsterne at vie par."
Og med den massive arbejdsstyrke kom kristendommen til Qatar. For 6-7 år siden var der ikke så meget som en kirkebygning i landet. Alle gudstjenester foregik ulovligt i private huse. I dag, seks-syv år senere, er der et afgrænset område fuld af kirker – selv om der også er restriktioner her. I dag må privatpersoner gerne importere et par bibler i kufferten – det var ulovligt tidligere. Men det er kun lovligt at distribuere bibler i kirkebyen. Uddeling af bibler uden for dette afgrænsede område er forbudt.
De kristne migrantarbejdere kan sagtens bruge flere kirker. Landets 30-40 procent kristne virker givetvis som en trussel imod wahabierne. Hvad hvis de kristne gør oprør? Kommer alle Vestens værdisæt med ytringsfrihed, udfordrende påklædning, ligestilling, alkohol osv. til Qatar? Måske derfor er kursen over for de kristne ujævn. Det ene år måtte vestlige hoteller have juletræer i lobbyen, det næste år blev det forbudt. De kristne har ikke deres egen kirkegård, men benytter et stykke jord fra kolonitiden. Nu er det blevet tilladt for præsterne at vie par. Ægteskabet hører imidlertid stadig under muslimsk lov, så det er ikke tilladt at blive skilt.
Det kan man begræde eller glæde sig over. Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt? Som du kan læse i interviewet med generalsekretæren for Golf-området, så er efterspørgslen på bibler hos migrantarbejderne enorm i Qatar. Udlændigheden, ensomheden, de barske arbejdsforhold, længslen efter familien får dem til at komme i kirke og studere Bibelen, og det forandrer deres liv. De deler deres nye trosliv, når de vender tilbage til hjemlandet. Nogle rejser fra tid til anden en uge hjem for at udbrede evangeliet.
Migranterne er begyndt at hjælpe hinanden. Barmhjertigheden er kommet i fokus. Jesus skal være et eksempel til efterfølgelse. Der er brug for opstandelseshåbet. Det er den meget væsentlige og opbyggelige historie i det moderne Qatar, hvor jagten efter penge ellers sætter dagsordenen.
