Nelson Can.
Seventeen af Nelson Can er den tiende udgivelse i jubilæumsprojektet Lydspor fra Bibelen. Foto: Helena Lundquist/Bibelselskabet.

03.11.2014 Silke Bock og Pia Beltoft

Samaritaner inspirerer kvindeband

Da kvindebandet Nelson Can dykkede ned i teksten om den barmhjertige samaritaner, kom de op med en sang, der handler om at blive grebet, når man falder. Sangen udkommer nu som del af ’Lydspor fra Bibelen’, og den handler om næstekærlighed og om, hvor svært det kan være at sige det lille ord ”hjælp”.

En aften var Maria Juntunen, trommeslager i kvindebandet Nelson Can, ude i København. Hun så nogle piger, som hun syntes lignede ”poptøseduller”, og det grinte hun lidt af. I næste øjeblik steg hun op på sin cykel og væltede, og pigerne løb hen for at hjælpe hende.

”Da skammede jeg mig helt sindssygt meget,” siger hun i dag.

Maria Juntunen genkalder sig episoden i forbindelse med lanceringen af nummeret Seventeen. Nummeret udkommer nu som en del af jubilæumsprojektet Lydspor fra Bibelen, hvor 12 danske kunstnere, i anledning af Bibelselskabets 200 års jubilæum, fortolker 12 udvalgte bibeltekster musikalsk.

Nelson Can har skrevet deres nummer med inspiration i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Bibelteksten handler om næstekærlighed og hykleri og beskriver, hvordan  samaritaneren, som den eneste, hjælper en forslået mand i vejkanten.

Inspirerende tekst 

Lignelsen satte gang i et hav af tanker hos de tre kvinder, der tilsammen udgør Nelson Can. Maria Juntunen er trommeslager, Signe Tobiassen spiller bas og Selina Gin synger for.

Da bandet nærlæste Jesus' fortælling om ’Den barmhjertige samaritaner’, blev det mindet om vigtigheden af at tænke på hinanden. Om at turde bede om hjælp og om at række hånden ud – også til dem, der ikke har bedt om det.

”Bibelen, som mange andre religiøse tekster, handler jo om, hvordan man skal behandle hinanden, hvordan man skal opføre sig generelt, og hvordan livet hænger sammen. Og lige netop en tekst som den barmhjertige samaritaner er jo super nem at forholde sig til,” siger Signe Tobiassen.

Det er første gang, Nelson Can lader sig inspirere af en religiøs tekst i deres musik. Mens Signe Tobiassen er uvant med kirkerummet, betegner Maria Juntunen sig selv som kristen. Hun kommer indimellem i Matthæuskirken på Vesterbro. ”For rummet og musikken,” siger hun. ”Men mest for næstekærligheden.”

En bouillonterning af betydning

Selv om Signe Tobiassen fandt lignelsen om den barmhjertige samaritaner nem at forholde sig til, opdagede hun, at lignelsen alligevel var kompleks.  Signe Tobiassen skrev teksten til Seventeen om adskillige gange, fordi hun gerne ville ”leve op” til forlægget, der for bandet viste sig at være en bouillonterning af betydning.

”Den barmhjertige samaritaner er hvad? 17 linjer? Det er ikke en roman, nogen har siddet og vævet store gulv-til-loft tæpper over, men alligevel er den ret kompleks, når man sidder med den. Og alle læser jo sådan en tekst forskelligt ud fra deres personlige udgangspunkt.”

Nelson Can valgte at fokusere på relationen mellem den nødstedte mand og samaritaneren. I dag bruger vi ordet ’samaritaner’ i en positiv betydning om en hjælpsom person, men på Jesus' tid var samaritanerne en udstødt befolkningsgruppe.

”Hvis manden havde været ved bevidsthed, havde han nok ikke bedt samaritaneren om hjælp,” siger Signe Tobiassen. ”Så vi skrev om, at man ikke beder om hjælp, men får den alligevel. Og det nummer, der er kommet ud af det, er vi faktisk meget tilfredse med.”

Hjælp til HIV-ramte børn

Seventeen handler både om at være der for sine nære, men også om at række hånden ud til en vildt fremmed på gaden. For pludselig kan man selv være den, der har brug for hjælp.

Nu håber Nelson Can på selv at kunne hjælpe andre med deres nummer. En del af overskuddet fra Lydspor fra Bibelen går til HIV-ramte børn, og det er vigtigt for kvindebandet, fortæller Signe Tobiassen.

”Dét, at pengene går til et projekt for HIV-smittede børn i Swaziland, var dét, der for alvor afgjorde, at vi gerne ville være med i projektet. Det føles som et stort privilegium, at vi kan gøre noget af det, vi synes, er sjovest – nemlig at skrive musik – og så samtidig forhåbentlig være med til at gøre en forskel i nogle små børns liv.”