Gudstjeneste i en kirke i Usbekistan. Foto: Dag Smemo
På trods af presset fortsætter kirkerne med at vokse. Her er det gudstjeneste i en kirke i Usbekistan. Foto: Dag Smemo.

Synne Garff, international chef i Bibelselskabet

Stort pres på kristne i Centralasien

Myndighederne i Centralasien fører kontrol med religiøse organisationer. Det rammer Bibelselskabernes arbejde, præster og enkeltpersoner

Den snebeklædte bjergkæde strækker sig så langt øjet rækker, det kuperede landskab er fyldt med grantræer, grønne sletter og et flor af gule blomster. En brusende elv bryder stilheden. Naturen er storslået langs den berømte silkevej, der i århundreder blev benyttet af handelsrejsende via et sindrigt system af veje, som forbandt Kina med Mellemøsten. Nogle områder er tørre ørkenbanker, hvor stort set ingen planter kan få fat, så landbefolkningen må leve af husdyrhold. Centralasien er præget af pågående fattigdom. Forældre må forlade deres børn for at søge ind til de store byer og tjene til livets ophold på fabrikker eller ved prostitution.

Centralasien er præget af pågående fattigdom. Forældre må forlade deres børn for at søge ind til de store byer og tjene til livets ophold på fabrikker eller ved prostitution.

Et etnisk kludetæppe 

Indtil 1990 hørte Centralasien med til Sovjetunionen, men med opløsningen af østblokken blev der oprettet ikke mindre end fjorten selvstændige stater. Det, jeg her kalder Centralasien, er de tidligere områder syd for Rusland, som i dag består af Usbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Turkmenistan og Tadsjikistan. Hertil kan regnes Aserbajdsjan, selv om landet ligger i Europa. Centralasien er et kludetæppe af forskellige etniske grupper. Nogle af grænserne er uklare, og det giver grobund for farlige konflikter. 

Alle landene har fået deres navne efter det dominerende folkeslag. For eksempel domineres Kasakhstan af kasakhere. Alle landene har forskellige etniske grupper. Man finder koreanere, uigurer, kurdere, russere og romfolket. Jøderne, der traditionelt drev forretninger langs Silkevejen, har stort set alle forladt regionen.

Centralasien er et etnisk kludetæppe. Foto: Yurii Petrenko
Centralasien er et kludetæppe af forskellige, etniske grupper, for eksempel koreanere, uigurer, kurdere, russere og romfolket. Jøderne, der traditionelt drev forretninger langs Silkevejen, har stort set alle forladt regionen. Foto: Yurii Petrenko

Fra undertrykkelse til åbenhed

Sovjetunionens religionsundertrykkelse blev erstattet med åbenhed i begyndelsen af 1990’erne. Islam fik hurtigt vind i sejlene. Midt i fattigdommen og elendigheden skød moskeer op godt hjulpet på vej af en effektiv muslimsk missionsvirksomhed. I hele regionen befæstede islam sin stilling med økonomisk assistance fra andre muslimske lande som Tyrkiet og Golfstaterne.

Både kirker og enkeltpersoner oplever, at de bliver forfulgt og nægtet retten til fri religionsudøvelse, men på trods af presset fortsætter kirkerne med at vokse.

Radikalisering

Radikale islamiske grupper begyndte tidligt at etablere sig. Det førte til konfrontationer med nationale myndigheder. En række terrorangreb fik helt konkret myndighederne til at stramme grebet. Alle landene i regionen har sekulære styrer med en skarp adskillelse mellem stat og religion. Konfrontationerne førte til, at radikale muslimske grupper blev forbudt, og der blev indført streng kontrol med religiøse organisationer.

Det ramte også de kristne, selvom de aldrig havde været en del af de voldelige oprør med myndighederne. Der er også et vældigt pres mod muslimer, der vælger at blive kristne. Nogle kvinder oplever, at de ikke er noget værd i islam, og føler sig for første gang værdsat i den kristne kirke. Både kirker og enkeltpersoner oplever, at de bliver forfulgt og nægtet retten til fri religionsudøvelse. Kirker bliver nægtet offentlig registrering, hjem ransages på jagt efter bibler og bøger om kristendommen, præster bliver idømt bøder og fængselsstraffe.

Kirkerne vokser

På trods af presset fortsætter kirkerne med at vokse. Der er mange uregistrerede husmenigheder, som samles i hemmelighed. Der er store forskelle mellem landene i regionen. Bibelselskabets privilegium er, at vi arbejder åbent og efter godkendelse fra myndighederne. Nogle gange er det med til at begrænse, hvor mange bibler vi kan distribuere, og på hvilke sprog det kan ske. Men der arbejdes, og meget lykkes – med dygtig og vedholdende hjælp fra et netværk af frivillige.

Mænd på bænk, Centralasien. Foto: Bernt G. Olsen
I 1990'erne blev Sovjetunionens religionsundertrykkelse erstattet med åbenhed. Islam fik hurtigt vind i sejlene. Midt i fattigdommen og elendigheden skød moskeer op, godt hjulpet på vej af en effektiv, muslimsk missionsvirksomhed. Foto: Bernt G. Olsen