Teknologisk fremskridt nyder godt af bibeloversættelser

Bruger du Google Translate, når du skal oversætte tekstbidder? Eller benytter du fra tid til anden stavekontrollen i Word eller bruger du Siri, som gør det muligt at tale med din iPhone?

Google Translate, Word og Siri er teknologier, som ikke er alle forundt. Taler man store sprog som engelsk, spansk og kinesisk, har man hidtil kunnet nyde godt af dem, men taler man færøsk, galicisk eller et af de andre små sprog i verden, løber man hurtigt ind i problemer.

Der er nemlig flest penge i at lave sprogteknologi til de sprog, som mange taler.

Men med et nyt forskningsprojekt er der sket et skred i den udvikling.

Anders Søgaard, der er professor ved Center for Sprogteknologi ved Københavns Universitet, har i to år arbejdet på at ændre den globale skævvridning inden for sprogteknologi, og han har i samarbejde med sine kolleger fundet ud af, at bibeloversættelser kan spille en afgørende rolle i den forbindelse, skriver Politiken.

Bibelen er nemlig en af de tekster, som er oversat til allerflest sprog, og derfor kan netop bibeloversættelser hjælpe til, når viden om et mindre sprogs grammatik skal benyttes i en sprogteknologi.

”Vi forsøger at finde nogle tekster, som er meget konservativt oversat til mange forskellige sprog, så vi kan finde de ord, der svarer til hinanden, på tværs af forskellige sprog. Og her er teksten over alle tekster Bibelen, som på grund af missionærerne er oversat til mere end 1.500 forskellige sprog,” siger Anders Søgaard til Politiken.

Bibeloversættelser giver indblik i syntaks og grammatik

Men hvorfor er bibeloversættelserne egentlig så brugbare for de danske forskere? Svaret skal findes hos en vigtig skikkelse i traditionen for bibeloversættelse, nemlig den anerkendte sprogforsker Eugene Albert Nida (1914-2011), der står bag en moderne bibeloversættelsesteori.

Nida ønskede i sin tid at gøre op med den gængse ord-til-ord-oversættelse og gik i stedet over til at oversætte Bibelens tekster, så de blev naturligt forståelige for et givent folk med et givent sprog.

Inddragelsen af de lokale idiomer og sproglige udtryk betød, at Nidas oversættelser blev mere end bare tilgængelige på nye sprog – de blev også læseværdige.

Et eksempel på Nidas metode ses ved udtrykket: ”Jeg er sorgfuld,” der gennem oversættelser til forskellige små afrikanske stammers sprog blev til henholdsvis ”Mit øje er sort,” ”Mit hjerte er råddent,” ”Min mave er tung,” og ”Min lever er syg.”

Nidas oversættelsesmetode, der har inddraget lokale sprogs egne idiomer og sætningsopbygninger, betyder, at Anders Søgaard og hans team af forskere nu kan sammenligne de forskellige bibeloversættelser og bruge den viden, de indsamler om sprogenes egne grammatiske sammenhænge, til at udvikle ny og afgørende sprogteknologi.

Hverdagsteknologier som Google Translate, Word og Siri er alle baseret på en sprogteknologi, der lagrer oplysninger om både det enkelte ord i et givent sprog, men også om ordets placering i en sætning som helhed. Og det er netop indblikket i et sprogs syntakser, bibeloversættelserne hjælper med.

Vigtigt at rette op på skævvridning

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt at få udviklet sprogteknologier, der rummer flere af verdens sprog?

Ifølge Anders Søgaard handler det om, at mange af de teknologier, der gør, at vi oplever internettet og smartphonen som en succes, netop baserer sig på sprogteknologier. Men en teknologi som Siri, der gør det muligt at tale med sin telefon, findes kun på omkring 20 sprog, og Anders Søgaard peger på, at eksempelvis Siri kunne hjælpe mange flere:

”Mange asylansøgere medbringer kun deres telefon, når de flygter – det er deres livline. En del af dem er analfabeter, og hvis de ikke kan tale med mobiltelefonen, har de ikke nogen måde at interagere med den på,” siger han til Politiken.