Ukraine: Julefejring med politiske undertoner

I begyndelsen af november 2022 annoncerede den ikke-moskvaloyale del af den ortodokse kirke i Ukraine, at de af dens medlemmer, der måtte ønske det, kunne fejre julen den 25. december. I vestlige ører kan dette måske lyde som en overflødig meddelelse af noget, som stort set alle må forventes at være bekendt med: At julen ifølge traditionen indtræffer natten mellem den 24. og den 25. december og derfor fejres i disse dage.

Men i ortodoks ukrainsk sammenhæng er dette dog ikke nær så selvfølgeligt. Her er det tværtimod skik at fejre julen ligesom i Rusland på den dag, som i vesten kendes som den 7. januar. Dette skyldes, at den ortodokse kirke, både i Ukraine og Rusland og flere andre ortodokse lande, fortsat benytter den efter Julius Cæsar opkaldte “julianske” kalender, der i det 20. og 21. århundrede er 13 døgn bagud i forhold til den “gregorianske” kalender, som benyttes i vesten og i det meste af verden. Denne forskydning skyldes en lille unøjagtighed i den julianske kalenders beregning af årets længde, hvilket over århundreder og årtusinder (Julius Cæsars kalender blev indført i 45 f.Kr.) medfører en stadig større divergens i forhold til den aktuelle årstid.

I kirkelig sammenhæng har dette især betydning for beregning af påskens beliggenhed (første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn), hvilket var grunden til, at pave Gregor XIII i 1582 tog initiativ til den revision af kalenderen, som har fået navn efter ham. I første omgang blev reformen indført i den katolske kirke og en række katolske lande, men da den derfor blev opfattet som noget særligt katolsk blev den først senere indført i de protestantiske lande (i Danmark fx den 1. januar 1700). Dette synes også at være grunden til, at de fleste dele af den ortodokse kirke fortsat fastholder den julianske kalender, nogle endda med stor stædighed. For mange ortodokse er kirkens kalender således ikke kun et spørgsmål om astronomi og sekulær konvention.

Når den ikke-moskvaloyale ukrainske kirke nu har åbnet for, at julen kan fejres den 25. december (som har været en offentlig helligdag siden 2016), må det ses som en symbolsk gestus, der skal signalere en tilnærmelse til vesten i både kirkelig og mere almen forstand. Ifølge meningsmålinger er det lidt over en tredjedel af ukrainerne (36%), som fejrer julen den 25. december, mens 55% stadig foretrækker den 7. januar (som længe har været en offentlig helligdag). Samtidig har antallet af ukrainere, der foretrækker den 25. december været stigende de seneste år, en tendens som må forventes at fortsætte efterhånden som konflikten med den moskvaloyale del af den ortodokse kirke på grund af krigen bliver stadig skarpere.

Om end datoen for fejringen af julen kan synes en mindre detalje uden kristelig betydning, bliver den i sammenhæng med krigen mellem Ukraine og Rusland symbol på en langt dybere konflikt mellem øst og vest i bred forstand, som denne krig også er en udfoldelse af, selv ved juletid.

Christian Gottlieb er sognepræst ved Slagslunde og Ganløse Kirker samt adjungeret professor ved Københavns Universitet.