Portræt af Martin Luther fra 1528 af Lucas Cranach den Ældre
Martin Luthers tanker er udgangspunktet for den evangelisk-lutherske kristendom. Katolikker ser deres religion som den oprindelige kristendom. Portræt af Martin Luther fra 1528 af Lucas Cranach. Foto: Wikimedia Commons.

01.09.2013 Sidsel Leth Svensson

Vidste du: Om forskellen på katolsk og luthersk kristendom

Efter den blodige borgerkrig Grevens Fejde gik Danmark i 1536 fra at være katolsk til at blive et protestantisk land. Nærmere bestemt evangelisk-luthersk, idet Martin Luthers kristendom lå til grund for den danske reformation. For både lutheranere og katolikker er troen på Jesus' korsfæstelse, død og opstandelse altafgørende. Alligevel er der en del forskelle på de to kristne retninger

Det fælles grundlag

Selvom der er forskelle på katolsk og luthersk kristendom, så er der dog en række helt fundamentale ting, man er enige om. Begge kirkeretninger er kristne og tager udgangspunkt i:

  • At Jesus døde på korset og opstod fra de døde 
  • At Bibelen fortæller, hvordan det foregik
  • At Jesus døde for at tage menneskets synder på sine skuldre
  • At Gud er treenig i Gud FaderGud Søn og Gud Helligånd
  • At man fejrer højtiderne jul, påske og pinse
  • I Danmark bruger både katolikker og lutheranere den samme autoriserede bibeloversættelse fra 1992. Dog benytter den katolske kirke også de såkaldte gammeltestamentlige apokryfer 

Overordnede forskelle mellem katolikker og lutheranere

De lutherske kirker fokuserer meget på, hvad man kan læse i Bibelen. Den katolske kirke tager ligeledes udgangspunkt i Bibelen, men betragter også kirkens tradition som vigtig. En 2000 år gammel tradition vil således have vægt i den katolske kirke, selvom den ikke nævnes i Bibelen.  

Den katolske kirke har syv sakramenter, som er hellige handlinger. Den lutherske kirke har kun beholdt to – dåb og nadver. Hvor ægteskab og konfirmation (firmelse) eksempelvis er egentlige katolske sakramenter, er det samme ikke tilfældet for lutheranere. Derfor vil en vielse på rådhuset i princippet være lige så god i den lutherske kirke, som en vielse i kirken. 

Den katolske kirke har helgener og et ventested efter døden kaldet Skærsilden i deres tro. Lutherske kirker anerkender ikke, at disse findes.

I den katolske kirke er paven Jesus' stedfortræder på Jorden og Sankt Peters efterfølger. Lutherske kirker har ingen kirkelig leder og anerkender ikke paven. Katolske præster lever i cølibat og katolske biskopper kan i håndspålæggelsen ved deres bispevielse føre en linje tilbage til Bibelens apostle. I mange lutherske kirker er denne linje brudt. Præsterne må gerne gifte sig, og præsten er i det hele taget ikke en særlig person, med en særlig åndelig magt, men en af menigheden, som har fået til opgave at prædike og forvalte sakramenter.

I den lutherske kirke bliver et menneske udelukkende frelst ved at tro på Jesus. I den katolske kirke kræver det også tro at blive frelst, men troen skal yderligere gøres levende i menneskets handlinger.

Bibelen

Stort set alle kristne kirkesamfund i Danmark bruger den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 til gudstjenester og kirkeligt arbejde. Det gælder både den lutherske kirke (folkekirken) og den katolske kirke.

Den katolske kirke benytter dog helst en udgave, hvor de gammeltestamentlige apokryfer også er med. 
Navnet apokryf henviser til de skrifter, der blev udeladt i jødernes hebraiske Bibel. Apokryferne findes i den græske oversættelse af den jødiske Bibel, Septuaginta, men ikke i den hebraiske Bibel. Luther anså disse skrifter for gode at blive klog af, men han ønskede dem ikke som en del af den protestantiske kanon, fordi de ikke var en del af den hebraiske Bibel.

Helgener og skærsild

En helgen er i den katolske tro et menneske, som har levet et særlig fromt liv og ofte har sat alt til side for både Gud og mennesker. Efter sin død vil en helgen komme direkte i Paradis uden om Skærsilden. Skærsilden er et sted, hvor mennesket, i katolsk tro, kommer hen efter døden og soner sine synder. I kunsten ligner Skærsilden Helvede. En helgen kommer som nævnt i Paradis uden om Skærsilden, og hvis mennesker beder til en helgen, kan denne gå i forbøn for én hos Gud. Der kan også ske mirakler ved en helgens grav og jordiske rester. Det er Paven, der efter en nøje fastlagt proces foretager en helgenkåring.

Sakramenter

Ordet sakramente forstås bedst ved at dele det i to: ’Sakra’ (sakral), der betyder hellig og ’mente’, der betyder til minde om – til påmindelse. Det er naturligvis Jesus, der mindes. Et sakramente må også være indstiftet eller oprettet af Jesus i Det Nye Testamente og Jesus må handle aktivt i sakramentet, så mennesket således modtager Guds nåde. At Jesus handler og er til stede, er ikke noget man kan se, det er et spørgsmål om tro.

Den katolske kirke har syv sakramenter, som hver især kan kobles til vigtige begivenheder i et menneskes liv.

  • Fødsel - Dåb
  • Modning - Firmelsen (konfirmation)
  • Måltid - Eukaristien (nadver)
  • Synd/ Krise - Bod
  • Sygdom/ Død - De Syges Salvelse og den sidste olie
  • Ægteskab - Ægtevielse
  • Kald - Præstevielse

De lutherske kirker anerkender kun dåb og nadver som sakramenter, og man ser forskelligt på, hvad der sker under nadveren. Katolikker vil sige, at brød og vin bliver forvandet til Jesus' kød og blod. Lutheranere vil sige, at Jesus kommer tilstede under sakramentet, men at der ikke sker nogen forvandling af nadverelementerne. Dette var et af de helt store stridspunkter i reformationstiden.

Pave og præster 

I den katolske kirke betragtes paven som Sankt Peters efterfølger, og fordi Jesus gav apostlen Peter en særlig magt (Matthæusevangeliet kap. 16,18-19) har den til en hver tid siddende pave samme beføjelser. Tanken bag er den såkaldte apostolske succession (apostolske efterfølgelse). Det er læren om, at de katolske biskopper kan føre deres indvielse ved håndspålæggelse helt tilbage til apostlene, som har fået overdraget deres fuldmagt af Jesus. Det giver alle katolske præster deres præstekald direkte fra Jesus og tilsvarende med paven.

Retfærdiggørelse ved tro

En anden og nok så afgørende forskel på katolikker og lutheranere er retfærdiggørelseslæren. For lutheranere er det udelukkende troen på Jesus, der i sidste ende giver adgang til Paradis. For katolikker er det ikke nok, at et menneske tror. Troen må følges af gode gerninger. Dette er en anden af reformationstidens helt store stridspunkter.

Gudstjenesten

Ved en katolsk gudstjeneste oplever kirkegængeren typisk mere mystik end ved en luthersk gudstjeneste. Sang på latin, klokkeklang, messesang og røgelse er således typiske ved katolske messer. Ved folkekirkens gudstjenester foregår sangen på dansk og højdepunktet er, når præsten prædiker over dagens tekst. I folkekirken er der typisk kun gudstjeneste én gang om ugen, søndag formiddag. Særligt i større byer eksperimenteres der dog efterhånden med andre og flere gudstjenesteformer. De fleste katolske kirker har altid messe flere gange om dagen.

Liberal eller ej

Alle kirkesamfund har interne uenigheder. Man ser eksempelvis forskelligt på, hvor meget socialt arbejde kirken skal tage sig af, om man skal missionere aktivt, eller om det er kirkens opgave at lave spagettigudstjenester. Samtidig vil såkaldte liberalteologer i de fleste kirkesamfund også være positive over for Darwins udviklingslære, historisk-kritisk bibellæsning, kvindelige præster, vielse af homoseksuelle, abort og skilsmisse, mens såkaldte konservative teologer vil være imod. Disse spørgsmål handler ikke om, om man er katolik eller lutheraner. 

Da kirken blev splittet

I begyndelsen af 1500-tallet oplevede Vesteuropa en voldsom kirkestrid, der endte med at splitte kirken i én romersk-katolsk kirke og flere protestantiske kirker.

De protestantiske kirker tæller bl.a. den anglikanske kirke i England, de lutherske kirker i Skandinavien og Nordtyskland og de reformerte kirker, der særligt har rod i Schweiz, Nederlandene og Skotland. Tilbage i 1054 var kirken allerede blevet delt i den vesteuropæiske katolske kirke og den østeuropæiske ortodokse kirke.

Artiklen her fokuserer på forskellene mellem katolsk og luthersk kristendom.