Manden der ville reparere verden med musik

Et portræt af Henrik Goldschmidt
Henrik Goldschmidt kunne roligt hvile på laurbærrene: Han regnes for en af verdens førende oboister. Han har i flere årtier haft fast ansættelse i Det Kongelige Kapel og har spillet med Berliner Philharmonikerne foran verdens mest eksklusive publikum. I begyndelsen af 1990’erne hørte han imidlertid en prædiken, der satte helt andre tanker i gang. 
 
Daværende overrabbiner Bent Melchior revsede sin menighed for ikke at engagere sig tilstrækkeligt i den daværende flygtningekrise.  Som de fleste andre jøder har Henrik Goldschmidt selv haft problematikken tæt inde på livet i sin familie. Hans farmor og farfar flygtede fra Tyskland til Danmark i slutningen af 1930’erne og måtte i 1943 flygte videre til Sverige. 
 
Manden der ville reparere verden med musik er en personlig fortælling om at finde sin vej i livet med et instrument i hånden. En familiehistorie om at overleve pogromer, deportation og flugt uden at give slip på sin historie, identitet og kultur. 
 
Henrik Goldschmidt (født 1959) er solooboist i Det Kongelige Kapel samt initiativtager til The Middle East Peace Orchestra og Goldschmidts Musikakademi. Han har fortalt sin historie til journalist ved Kristeligt Dagblad, Daniel Øhrstrøm.
249,95

Forfatter: Daniel Øhrstrøm
Sidetal: 216 sider
Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag
Varenummer: 978-87-7467-330-9