Til dig, der har mistet

Hvordan lever man videre, når man har mistet et menneske, man elsker? Sorg kan slå benene væk under os. Den kan gøre verden uvirkelig og fylde livet med smerte, tomhed og meningsløshed. Når man står midt i det, kan det være svært at tro på, at det nogen sinde kan blive anderledes. Men det kan det. Denne bog er skrevet til mennesker, der har mistet – for nylig eller for længere tid siden. Med varme, indsigt og stor faglig viden guider psykolog og sorgforsker Lene Holm Larsen læseren gennem sorgens landskab og beskriver de følelser og reaktioner, der naturligt dukker op, når døden kommer tæt på livet. Bogen bygger på mange års arbejde med efterladte og giver viden om sorg, sorgprocesser og menneskelige ressourcer. Viden kan støtte og sætte tanker i gang, og viden kan mindske uvisheden. 
 
Til dig, der har mistet er ikke en selvhjælpsbog med hurtige løsninger, men en hjælp til at forstå sorgen – og finde en vej igennem den.   
229,95

Forfatter: Lene Holm Larsen
Sidetal: 185
Indbinding: Hæftet
Forlag: Eksistensen
Varenummer: 978-87-410-1210-0
Udgave: 1.