Preben Medom Hansen
Bag om Prædikerens Bog
Hvad er hoved og hale i Prædikerens Bog? Preben Medom Hansen giver et kvalificeret bud, som læreren kan tage udgangspunkt i, når klassen arbejder med tekst og musik.
Prædikerens Bog
Alt er tomhed og jagen efter vind! Med denne fyndige konstatering afsluttes de fleste livsbetragtninger i Prædikerens Bog – som er en af de mere omdiskuterede tekster i Det Gamle Testamente. Bogen er kort, kun 11 kapitler og består af en række betragtninger eller belæringer om livet og om Gud. Der er hverken handling eller hovedpersoner i denne genre, som kaldes ”visdomslitteratur”. I den jødiske og kristne tradition har kong Salomon været angivet forfatter til skriftet, men det er usandsynligt. Prædikerens Bog er nemlig et af de yngste skrifter i Det Gamle Testamente, sandsynligvis fra det 3. århundrede f.Kr. Den virkelige forfatter er ukendt.
Prædikerens Bog er blevet kaldt både nihilistisk, pessimistisk og åndsaristokratisk. Og det er da også en hård dom, som ”Prædikeren” fælder over livet under himlen. For nok er visdom bedre end tåbelighed, rigdom bedre end fattigdom og retfærdighed bedre end uretfærdighed. Men i sidste ende ender det med døden for både vismanden og dåren. Derfor er alle vore bestræbelser tomhed og jagen efter vind. Alt foregår ganske vist efter Guds vilje, men den vilje er skjult for os, for Gud er i himlen og mennesket på jorden. Derfor kan vi mennesker aldrig gribe livets mening eller sammenhæng - det bliver som at gribe efter vinden.
Denne noget beske livanskuelse efterfølges dog ikke af opfordringer om fortvivlelse, selvmord eller klagesang. Tværtimod er er mange formuleringer som denne:"at menneskene kan spise og drikke og nyde frugten af deres slid, det er en gave fra Gud."(kap 3, v 13) og som denne: "Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen." (kap 9 v. 9)
Mennesket må tage livet, som det nu kommer fra Gud. Og nok er menneskelivet hårdt, kaotisk og uforudsigeligt, men det rummer også glæde, nydelse, fællesskab og kærlighed. Det skal man glæde sig over, i stedet for at fortvivle!
Prædikerens Bog er dog så radikal og vildtvoksende en tekst, at den ikke kan indfanges helt i en kort beskrivelse som ovenstående. Der er enkeltformuleringer, ordsprog, sprogbilleder og poetiske passager der hver især har inspireret og udfordret både teologer, kunstnere og almindelige bibellæsere. Den kendteste passage er de ”der er en tid til…” vers, som også har været afsættet for Sys Bjerres sang.
Læs mere
Præd 3, 1-17
Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
Læs mere
Interview med Sys Bjerre
Sys Bjerre om tid:
”Jeg kan godt lide idéen om, at alting har en tid. Der er en tid til at græde og en tid til at le. En tid til at samle sammen og en tid til at sprede ting ud. Det gør også tanken om de fejl, jeg har begået lettere,”
Sys Bjerre om livet:
”Så i livet er det måske sådan, at vi ikke har det store overblik, men at der godt kan være en mening med tingene alligevel.”
