Bibelarbejde i Syrien: Et usædvanligt kald

Computerskærmen fryser pludselig. Vi stirrer på hinanden et øjeblik, må gentage ord, men ellers går samtalen faktisk overraskende let. George Andrea, generalsekretær i Det Syriske Bibelselskab, befinder sig på et lager i Aleppo. Han løfter computeren  op i luften og svinger den rundt, så jeg kan se, hvordan der ser ud. Stålreolerne er fyldt med bibler, men de høje, finerede reoler i resten af lokalet er tomme. George håber, der snart kommer en ny sending bøger. Kollegerne har lige været samlet i et  kloster for at lægge en plan for juleuddelingen.

”Hvis du vidste, hvad det betyder at modtage en gave, når man ikke er vant til at få noget. Og så en bog som Bibelen!”

”De unge vil væk. Vi oplever en ny bølge af udvandring. Det smerter mig, for vi har brug for de unge talenter. Jeg håber meget, at de vil komme tilbage og hjælpe et par måneder om året, når de har fået uddannelse og arbejde.”

George forstår godt ungdommen. Ingen kan fortænke dem i at ville have et fredeligt liv med perspektiv. I Syrien er der ingen udsigt til stabilitet. Det koster seks-syv månedslønninger at sende et barn i en ordentlig skole.

Gud er med os

I begyndelsen af krigen blev George kidnappet og holdt fanget i flere uger. Han har oplevet bomber sprænge på nært hold, frygtet at miste sin søn og hustru, og det har været lige ved flere gange. George var med til at flytte bibler, Nye Testamenter og  andre skrifter fra Aleppo til et mere sikkert sted på den syriske kyst, mens byen var under beskydning. Mange mente, at det var vanvittigt at få to store lastbiler til at laste bøgerne og begive sig til Tartus. Det var virkelig farligt, men det  lykkedes. Man må være motiveret af sin tro og opleve at have fået et særligt kald. For hvordan har han dog klaret at blive ved i alle de år?

”Gud er med os! Det var aldrig gået uden Gud. Vi er et levende bevis på, at Gud er her. Selvfølgelig bliver vi ramt af frygt. Synne, ved du, hvordan frygt føles? Har du nogensinde oplevet den frygt, der nærmest rører dig og omslutter dig? Har du  oplevet den frygt, der lammer hele kroppen? I Syrien ved vi, hvad frygt er. Det er forfærdeligt. Har jeg besejret frygt? Nej, men det har han.”

George var med til at flytte bibler, Nye Testamenter og  andre skrifter fra Aleppo til et mere sikkert sted på den syriske kyst, mens byen var under beskydning.

George henviser til Johannes’ Første Brev kapitel 4, vers 17d-19 som et af sine yndlingssteder: Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt  i kærlighed. Vi elsker, fordi han elskede os først.

Han forklarer, at det er skræmmende at vide, hvor meget kærlighed der skal til for at fjerne frygten. Samtidig har han erfaret, at Gud bliver ved med at tale til ham og give de bedste grunde til at slippe frygten.

Få juleevangeliet ud til børnene 

På et tidspunkt følte George sig virkelig forladt af verden. Men ikke længere. Han er optaget af de mange opgaver, som skal løses i landet, hvor bibler efterhånden kan komme ud de fleste steder. Det er ham magtpåliggende at få juleevangeliet ud til  børnene, så der kan plantes frø af håb. Der er stadig lommer, som kristne skal undgå. Men for tiden er der gang i etableringen af et nyt bibelcenter, ud over de eksisterende i Aleppo og Damaskus. Der forestår også et krævende arbejde med  traumebearbejdelse. I den forbindelse er der selvfølgelig behov for midler. Men som George siger:

”Det hjælper mig at vide, at I beder for os. Det er det vigtigste, I kan gøre. I har været med til at tørre vores tårer bort. Vil I ikke nok blive ved med det?”

Jeg lover at sende hans ønske videre. George løfter hånden til hilsen og insisterer på, at vi næste gang skal mødes i Syrien, hans elskede og sønderbrudte land, hvor han vil fortsætte med at gøre sig umage for at følge sit kald.