Bibelens bedste historier er et forløb under Bibelen for begyndere. Herunder finder du en oversigt over forløbets bibeltekster samt introduktion til de forskellige dele af Bibelen, som I kommer igennem.

Bibeltekster

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Davidshistorien

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Jonas' Bog

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Lukasevangeliet, uddrag

Davidshistorien

• David og Goliat: Første Samuelsbog kap. 17
• David og Saul: Første Samuelsbog kap. 18
• David trues på livet: Første Samuelsbog kap. 19 vers 1-17
• David og Jonatan: Første Samuelsbog kap. 20
• David og Batseba: Anden Samuelsbog kap. 11 vers 1 –  kap. 12 vers 25
• David døde: Første Kongebog kap. 1 vers 1 – kap. 2 vers 10

Jonas' Bog (hele bogen)

Uddrag fra Lukasevangeliet

• Intro: Lukasevangeliet kap. 1 vers 1-4
• Hvis du er Guds søn: Lukasevangeliet kap. 4 vers 1-15  
• Fra nu af skal du fange mennesker: Lukasevangeliet kap. 5 vers 1-11
• Må man redde liv på en sabbat: Lukasevangeliet kap. 6 vers 1-11
• Slettetalen: Lukasevangeliet kap. 6 vers 17-36
• Lignelsen om bonden der tilsåede sin mark: Lukasevangeliet kap. 8 vers 4-15
• Jeg har fundet mit får og fået min søn tilbage: Lukasevangeliet kap. 15
• Bøn på Oliebjerget: Lukasevangeliet kap. 22 vers 39-48
• Jeg kender ham overhovedet ikke: Lukasevangeliet kap. 22 vers 54-62
• Far, tilgiv dem: Lukasevangeliet kap. 23 vers 26-46
• Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde: Lukasevangeliet kap. 24 vers 1-32

Kort om bibelteksterne

Herunder finder du korte introduktioner til de enkelte bibeltekster, som I kommer igennem i dette forløb. Brug introteksterne, hvis I har lyst til at vide lidt mere om bibelteksterne på forhånd.

Kort om: Samuelsbøgerne og Kongebøgerne

Historien om kong David er én lang, sammenhængende og stærk fortælling, nærmest som en roman fordelt henover flere bøger i Bibelen: Første og Anden Samuelsbog og begyndelsen af Første Kongebog. Samuelsbøgerne og Kongebøgerne tilhører historieskrifterne i Det Gamle Testamente, og de fortæller historien om israelitternes kongedømme fra grundlæggelse til storhed og fald.

Hyrdedrengen David bliver udpeget af Gud til at overtage tronen fra israelitternes første konge Saul, da Saul bryder Guds regler for offergaver og mister Guds velvilje. Men først indgår David i et kompliceret forhold til Saul, som er plaget af en ond ånd, efter Gud har forladt ham. David er på den ene side den eneste, der kan berolige den plagede konge, og samtidig en kilde til vild misundelse og angst hos ham for at miste tronen. Det er også i historien om David, at man kan finde de berømte historier om Davids kamp mod kæmpen Goliat og Davids skæbnesvangre forelskelse i Urias’ hustru Batseba. Under Davids regeringsperiode bliver Jerusalem rigets hovedstad og territoriet vokser. Men David begår også forbrydelser og svigter Gud, og det bliver begyndelsen til enden for kongeriget, som i Kongebøgerne går i opløsning, bliver delt i to og ender med at blive indtaget af fremmede stormagter.

Forholdet til kongemagten er tvetydigt i hele Det Gamle Testamente. Kongen er indviet med hellig olie og er på den måde noget særligt for Gud. Men samtidig burde israelitterne kunne nøjes med at have Gud som deres egentlige leder. Gud har kun givet dem konger, fordi de insisterede på at komme til at ligne de andre folk. Kongedømmet er altså på samme tid i sig selv et oprør mod Gud, og denne indbyggede konflikt kommer til at præge alle kongerne i Det Gamle Testamente.

Selvom David ikke er perfekt, har han særstatus i hele Bibelen, og Gud bliver ved med at have et særligt forhold til ham. Han udmærker sig ved to ting: Det er Gud, der har udvalgt ham. Og han bliver ved med at tro på Gud og have tillid til ham, uanset hvordan livet drejer sig for ham. Et af de gennemgående temaer i Bibelen er, hvordan Gud udvælger den, som ikke umiddelbart står først i rækken, til at drive Guds plan fremad. Det gælder ikke mindst for hyrdedrengen David.

David er særligt interessant for kristendommen, fordi Matthæusevangeliet kapitel 1 fortæller, at han er forfader til Marias mand Josef og derfor også bliver stamfar til Jesus. Igennem hele Det Gamle Testamente løber et løfte fra Gud til David, om at en af hans efterkommere altid skal sidde på Jerusalems trone. Det løfte opfylder Gud ifølge Det Nye Testamente endeligt med Jesus, samtidig med at kongeriget bliver udvidet til at omfatte hele verden.

Kort om: Jonas’ Bog

Israelitternes onde fjender i byen Nineve skal straffes, og Gud udpeger Jonas til at være profet og tage til Nineve for at advare dem om undergangen. Mange af Bibelens profeter siger i første omgang pænt ”nej tak” til opgaven, når de bliver udpeget af Gud. Men Jonas sætter nye standarder for, hvor modvillig man kan være: Han siger ikke bare nej af beskedenhed, men flygter fra Gud og hans profetarbejde og tager et skib langt væk fra Nineve.

Jonas’ Bog er berømt i alle børnebibler, fordi Jonas undervejs på flugten ender i maven på en stor fisk. I Bibelen er Jonas’ Bog et af Det Gamle Testamentes 12 små profetskrifter, som samlet kaldes tolvprofetbogen. Jonas’ Bog er dog lidt anderledes end de andre profetskrifter, som normalt i høj grad består af en masse taler, hvor profeterne fortæller Guds budskaber videre. Jonas’ Bog er i stedet en kort og velkomponeret fortælling med en sammenhængende historie om den modvillige profet, som efter opholdet i fiskens mave ender med at acceptere opgaven.

I stedet for at lade os høre profetens dundertale til Nineve følger vi med i ordvekslingerne mellem Gud og Jonas. Jonas bliver sur og skuffet, for Gud ender med at tilgive Nineve, efter befolkningen har fortrudt deres ondskab. Jonas’ Bog handler nemlig slet ikke om Nineves forbrydelser: Den handler om, at Gud ikke kun er Gud for israelitterne, men at han har skabt alle mennesker og bekymrer sig om dem. Og at han er en Gud, man kan påvirke og tale med.

Jesus kan også bruge Jonas, og i Det Nye Testamente dukker han op igen i både Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet, der bruger Jonas’ tre dage i den store fiskemave som et symbol på, hvad der kommer til at ske med Jesus efter hans henrettelse.

Kort om: Lukasevangeliet

Evangelierne findes i Det Nye Testamente og betyder ”godt budskab” eller ”gode nyheder” og er en samlet fortælling om Jesus Kristus, hans liv, død og opstandelse - en slags biografi. Meget i Lukasevangeliet ligner Markus- og Matthæusevangeliet, men omkring en tredjedel af historierne er særlige for Lukasevangeliet. Det henvender sig til ikke-jøder og har i modsætning til Matthæusevangeliet ikke fokus særligt på jøder, men på alle menneskers forhold til Gud. Og så er Lukasevangeliet præget af at være særligt optaget af de fattige, udsatte og udstødte mennesker. I Lukasevangeliet finder man to af de mest kendte bibelhistorier, som på hver sin måde har særligt fokus på de udstødte: nemlig Juleevangeliet, hvor Jesus bliver født i en stald med samfundets udskud som barselsgæster, og lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som fortæller, at selv en foragtet samaritaner, en af jødernes fjender, kan være en bror.

Der hører også et bind 2 til Lukasevangeliet. Det er nemlig den samme forfatter, der har skrevet Apostlenes Gerninger (De første kristne), som handler om tiden efter Jesus, hvor troen på, at han er Guds søn bliver udbredt, og den kristne kirke bliver opbygget af mange menigheder over hele Middelhavsområdet.