Bibelen giver livsmod til nigerianske prostituerede. Her ses en kvinde der læser i sin bibel. Foto: UBS.
En ung kvinde sidder og læser i Bibelen. Foto: Dag Smemo, UBS.

12.01.2016 Mia Geisler

Bibelen giver livsmod til nigerianske prostituerede

Nigerianske gadeprostituerede på Vesterbro i København bruger Bibelen til at finde trøst og styrke i en hård tilværelse

Sigrid la Cour Sonne, teolog, har undersøgt hvilken rolle Bibelen spiller i nigerianske prostitueredes selvforståelse. Kvinderne bruger Bibelens tekster i deres dagligdag, og i dem finder de styrken til at klare et hårdt liv.

”Jeg er interesseret i, hvad der sker mellem læseren og teksten. Hvad en lægmand kan bidrage med til fortolkningen af bibelteksten. Jeg kunne se, at kvinderne i caféen har en meget levende tro, og at den har en betydning for deres syn på tilværelsen. Bibelens fortællinger betyder virkelig noget for de her kvinder.”

Sigrid la Cour Sonne startede sin undersøgelse med et halvt års frivilligt arbejde i Night Light Café, som er en natcafé for udenlandske prostituerede på Vesterbro. Brugerne er primært nigerianske kvinder, og Sigrid la Cour Sonne inviterede fem af dem til at samtale om deres yndlingstekster fra Bibelen. Samtalerne har givet et fintfølende og nuanceret indblik i kvindernes liv. De kaster samtidig et lys over, hvorfor hjemsendelsesprogrammer ikke virker.

De prostitueredes baggrund

Kvinderne har selv truffet et valg om at forlade deres fattige familier i Nigeria og rejse til Europa, for her kan de tjene flere penge til familien, som de føler en stærk forsørgerpligt overfor.

Flere af kvinderne skylder penge til dem, som har arrangeret deres rejse. Gælden er ofte af en uoverkommelig størrelse, og nu står kvinderne, der alle er uden en dansk arbejdstilladelse, i en svær økonomisk situation.

Flere af kvinderne vidste godt, at de skulle sælge sex i Europa, men ikke hvor dyrt det er at bo og leve her. Så oveni gæld - og penge, der sendes hjem til familien - har kvinderne svært ved at undslippe deres egen personlige fattigdom.

Inden de kom ind i prostitutionen, har flere haft lavindkomstjobs i Spanien og Italien – ofte med en tolvtimers arbejdsdag. Med krisen mistede kvinderne deres arbejde. Enkelte af kvinderne har børn i enten Nigeria, Spanien eller Italien, som passes af familie eller veninder, mens de arbejder i Danmark.

En kvinde fortalte Sigrid la Cour Sonne, at hendes største ønske er at få sit gamle rengøringsjob igen. Kvinderne er indstillet på at arbejde rigtig hårdt for at skabe bedre vilkår for sig selv og deres familie. De har valgt et hårdt, usikkert liv i prostitution for familiens skyld. En dansk arbejdstilladelse og et almindeligt lavtlønnet job står højt på deres ønskeliste.

Vender kvinderne tilbage til Nigeria, risikerer de at blive stigmatiserede i samfundet efter et fejlslået liv i Europa. Som kvinder vil de også få svært ved at finde arbejde i et patriarkalsk samfund.

Kvinderne og deres stærke livsmod har gjort et stort indtryk på Sigrid la Cour Sonne. Livsmodet finder de i Bibelens tekster.

Hvordan bruger kvinderne Bibelen?

Det er særligt fortællingerne fra Det Gamle Testamente, der optager kvinderne - især beretningen om israelitternes udfrielse fra Egypten.

Sigrid la Cour Sonne fortæller:

”Kvinderne er meget velbevandrede i Bibelen, de ved bare ikke altid, hvor tingene står. I afrikanske kulturer er fortælletraditionen meget stærk, og kvinderne kender historierne som levende fortællinger. De kan mange historier og salmer udenad, og det virker, som om Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente vægtes fuldstændigt lige højt. Bibelen bliver for kvinderne til én bog, men de orienterer sig imod Det Gamle Testamente, som indeholder flest fortællinger, og Jesus får faktisk en plads i Det Gamle Testamente”.

Hun giver et eksempel fra Tracy, en af kvinderne, der en aften genfortæller historien om Abraham og Isak:

”Hun siger, det var Jesus, der sagde til Abraham, at han alligevel ikke skulle ofre sin søn. Jesus er nærværende i begge testamenter. På en måde bliver Det Gamle Testamente hele tiden set i lyset af Det Nye Testamente”, siger Sigrid la Cour Sonne, og nævner et eksempel fra Det Nye Testamente, som afspejler kvindernes liv i Nigeria:

”En kvinde nævner som sin yndlingshistorie Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet, hvor Jesus blandt andet skærper skilsmisseforbuddet. Kvinderne er generelt meget kritiske overfor skilsmisse. Det undrede mig, at det lige er det, der tages frem fra Det Nye Testamente. Men mange af kvinderne kommer fra hjem, som har mistet den mandlige forsørger, enten ved skilsmisse eller dødsfald. Og det har kastet familien ud i fattigdom”, forklarer Sigrid la Cour Sonne.

Salmernes Bog i Det Gamle Testamente har også en meget stor betydning for kvinderne.

”Næsten alle kvinderne nævnte en salme som deres yndlingstekst i Bibelen, og de kan dem næsten udenad”, siger Sigrid la Cour Sonne.

Der holdes ofte andagt i caféen, hvor salmerne er populære tekster, som også bruges af kvinderne som personlige bønner. De har mulighed for at gå til gudstjeneste i migrantmenigheder i København, men der er flere af kvinderne, som synes, de ikke må være i kirken, fordi de ernærer sig ved prostitution.

Bibelen spiller en rolle i kvindernes selvforståelse

”Deres kristne tro og et bibelsk verdensbillede har stor betydning for, hvordan de ser sig selv. På en eller anden måde bliver beretningen om udfrielsen fra Egypten et evangelium for dem, fordi de kan spejle sig selv i beretningen: Israelitterne går i fortællingen gennem genvordigheder, men de ender et godt sted. Gud har en plan med dem, og er med dem hele vejen – også selvom det ser ret mørkt ud nogle gange.”

”Bibelen er en meningsgivende struktur, som kvinderne kan sætte deres egen tilværelse ind i. Det at kunne spejle sin situation i nogle fortællinger, er det, der gør, at de ikke går ned. De er et svært sted i tilværelsen, hvor de ikke har så mange muligheder, men Bibelen giver dem en overordnet mening”, siger Sigrid la Cour Sonne.

Hjemsendelsesprogrammer virker ikke

Man har forsøgt at lave hjemsendelsesprogrammer, hvor man tilbyder udenlandske prostituerede penge, så de for eksempel kan starte en butik op i hjemlandet.

Sigrid la Cour Sonne siger, at kun få af kvinderne, som hun har talt med, ønsker at tage imod tilbuddet, fordi man ikke har sat sig ind i, hvad det faktisk vil betyde for dem at vende tilbage til Nigeria. I udtænkningen af programmerne er der lagt en masse dansk mentalitet ned over kvinderne.

For kvinderne er fremgang og udvikling det vigtigste i deres liv. De vil ikke hjem igen, fordi det bryder med hele den forståelse, de har af alt det, de er gået igennem. Hvis de vender tilbage til Nigeria, er det et tilbageskridt, og det er bare helt forkert, fortæller Sigrid la Cour Sonne.

Israelitterne bliver udfriet fra Egypten, og kvinderne ser det som et løfte til dem om, at deres situation en dag vil ændre sig til en bedre fremtid. Det er hårdt lige nu, men stadigvæk en udfrielse - et skridt i den rigtige retning på vej til noget bedre. Det bliver det glade budskab for kvinderne, som ikke har en stor chance for at få opfyldt håbet om en arbejdstilladelse i Europa. Ville det så være bedre for dem at deltage i et hjemsendelsesprogram?, spørger Sigrid la Cour Sonne eftertænksomt. Hele deres verdensbillede strider imod den løsning, svarer hun afsluttende.