Første Mosebog

KAPITEL 18

Herren besøger Abraham i Mamre
¹ Herren viste sig for Abraham ved Mamres Ege, mens han sad i sin teltåbning i dagens varmeste time. ² Han så op og fik øje på tre mænd, som stod i nærheden, og da han så dem, løb han fra teltåbningen hen til dem og kastede sig på jorden foran dem. ³ Han sagde: »Min herre, vis mig den godhed, at du ikke går forbi din tjener. ⁴ Lad mig sørge for lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet. ⁵ Lad mig hente lidt mad, så I kan styrke jer, og så kan I tage videre bagefter. For det er derfor, I er kommet til jeres tjener.« De svarede: »Gør bare, som du siger.«

⁶ Abraham skyndte sig ind i teltet til Sara og sagde: »Tag hurtigt 40 liter^* fint mel, ælt det og bag brød!« ⁷ Selv løb Abraham ud til kvæget og tog en god og fin kalv. Den gav han til en af sine folk, som hurtigt tilberedte den. ⁸ Så tog han tykmælk og mælk og den kalv, som var blevet tilberedt, og serverede det for dem. Selv stod han hos dem under træet, mens de sad og spiste. ⁹ Så spurgte de ham: »Hvor er Sara, din hustru?« Abraham svarede: »Hun er inde i teltet.« ¹⁰ En af dem sagde: »Næste år ved samme tid kommer jeg tilbage til dig, og så har din hustru Sara fået en søn.«

Sara stod og lyttede i teltåbningen bag ham. ¹¹ Abraham og Sara var gamle, højt oppe i årene, og Sara var holdt op med at have menstruation. ¹² Sara grinede for sig selv og tænkte: »Skulle jeg virkelig føle begær, udslidt som jeg er? Også min herre er blevet gammel.« ¹³ Men Herren sagde til Abraham: »Hvorfor griner Sara og tænker: ›Skulle jeg virkelig få et barn nu, hvor jeg er blevet gammel?‹ ¹⁴ Er noget umuligt for Herren? Næste år ved samme tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.« ¹⁵ Men Sara løj og sagde: »Jeg grinede ikke,« for hun var bange. Men han svarede: »Jo, du grinede!«

Sodoma og Gomorra bliver ødelagt
¹⁶ Derefter tog mændene afsted med blikket vendt mod Sodoma, og Abraham fulgte dem et stykke på vej. ¹⁷ Herren tænkte: »Hvorfor skulle jeg skjule for Abraham, hvad jeg har tænkt mig at gøre? ¹⁸ Abraham skal blive til et stort og magtfuldt folk, og alle jordens folk vil blive velsignet gennem ham. ¹⁹ Jeg har jo selv udvalgt ham, for at han kan lære sine sønner og efterkommere at følge Herrens vej og gøre det, som er rigtigt og retfærdigt. Så kan jeg give ham alt det, jeg har lovet ham.« ²⁰ Og Herren sagde: »Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra. Deres synd er meget stor. ²¹ Nu vil jeg gå ned og se, om deres handlinger virkelig svarer til det skrig, som har nået mig. Hvis ikke, vil jeg vide det.«

²² Mændene gik videre mod Sodoma, men Abraham blev stående foran Herren.^{* 23} Abraham kom nærmere og sagde: »Vil du virkelig udrydde både dem, der har handlet retfærdigt, og dem, der har handlet uretfærdigt? ²⁴ Måske er der halvtreds retfærdige i byen. Vil du så udrydde dem? Vil du ikke tilgive byen på grund af de halvtreds retfærdige, som er i den? ²⁵ Sådan kan du da umuligt gøre, slå retfærdige ihjel sammen med de uretfærdige! Skal det virkelig gå den retfærdige på samme måde som den uretfærdige? Det kan du ikke mene! Skal hele jordens dommer ikke gøre det, som er rigtigt?« ²⁶ Herren svarede: »Hvis jeg finder halvtreds retfærdige i Sodoma, vil jeg tilgive hele byen for deres skyld.« ²⁷ Abraham svarede: »Nu drister jeg mig igen til at tale til dig, Herre, selvom jeg kun er støv og aske. ²⁸ Måske mangler der fem ud af de halvtreds retfærdige. Vil du så ødelægge hele byen på grund af de fem?« Han svarede: »Jeg vil ikke ødelægge den, hvis jeg finder femogfyrre.« ²⁹ Men Abraham blev ved med at tale til ham: »Måske findes der fyrre,« og han svarede: »For de fyrres skyld vil jeg lade være med at gøre det.« ³⁰ Så sagde Abraham: »Nu må du ikke blive vred, Herre, når jeg taler. Måske findes der tredive,« og han svarede: »Jeg vil ikke gøre det, hvis jeg finder tredive.« ³¹ Men han sagde: »Jeg drister mig igen til at tale til dig, Herre! Måske findes der tyve,« og han svarede: »For de tyves skyld vil jeg lade være med at ødelægge den.« ³² Så sagde Abraham: »Du må ikke blive vred, Herre, når jeg taler en sidste gang. Måske findes der ti,« og han svarede: »Af hensyn til de ti vil jeg lade være med at ødelægge den.« ³³ Da Herren var færdig med at tale med Abraham, gik han, og Abraham vendte hjem.

Fodnoter
 ^*18,6 40 liter. Egentlig tre sea. En sea er et stort rummål på cirka 13 liter.

 ^*18,22 Muligvis har der oprindelig stået men Herren blev stående foran Abraham, men det er ændret, fordi det kunne opfattes som uærbødigt.