De har læst Bibelen med forskellige formål og på forskellige måder. Nogle har læst den som en historie, der beretter om faktiske forhold i fortiden, andre har læst den som et stykke litteratur og atter andre som en religiøs bog, der fortæller om forholdet mellem Gud og mennesker. 

Én bibel - mange læsemåder

At man kan læse Bibelen på en mangfoldighed af måder, er altså ikke noget nyt. Det har man som sagt gjort til alle tider. Man kan sige, at Bibelen nærmest inviterer til det. Den er ikke skrevet som én sammenhængende bog. Den er snarere et helt bibliotek af bøger, der på hver sin måde fortæller den samme historie fra forskellige synsvinkler og på forskellige måder.



Læs mere om Bibelen som usædvanlig bog.

I Bibelen finder man mange genrer. Der er historier, legender, visdomslitteratur, poesi, breve og meget andet. Og ligesom der er forskel på at læse en avis og et digt, er der derfor også forskel på, hvordan man læser de bibelske skrifter. Et poetisk skrift kan lægge op til en type læsning, mens et brev lægger op til en anden.

Antallet af bibelske genrer afspejler sig således i antallet af læsemåder og metoder. Hver metode kan afdække et særligt aspekt af teksterne. Det kan være historiske, sociale, litterære eller filosofiske aspekter.

Ofte anvender man flere metoder. Det giver nemlig et bredere perspektiv og en dybere forståelse af teksterne. Metoderne er et hjælpemiddel til indsigt og forståelse af, hvad det er, vi læser.

Læsemåder og metoder

Bibelen er tilsvarende også altid blevet fortolket. Allerede Paulus fortolkede andre dele af Bibelen i sine breve. Han fandt i Det Gamle Testamente fortællinger, der kunne anvendes til at illustrere og forklare ting, der ellers var svære at forstå.

Fortolkning har altså altid været en central del af kristendommen. Fra oldkirken har vi to metoder, som på mange måder kan illustrere de to linjer, der går gennem også senere tiders fortolkningsmetoder: den aleksandrinske og den antiokenske læsemåde.

I den aleksandrinske skole tolkede man allegorisk. Det vil sige, at man forstod Bibelens ord som et billede på en dybere virkelighed. Den antiokenske metode derimod læste Bibelen historisk og bogstaveligt. Disse to vidt forskellige fortolkningsmodeller kan vi også møde i dag. Dog gør de fleste metoder i dag brug af en kombination af både historiske og litterære modeller.

I det følgende er nævnt nogle af de mest udbredte metoder:

Den historisk-kritiske metode

Den historisk-kritiske metode er et barn af oplysningstiden. Den er et forsøg på en videnskabelig og rationel tilgang til fortolkningen af de bibelske tekster. 



I korte træk går den ud på, at man ved hjælp af kildekritik af de bibelske håndskrifter søger at nå frem til en rekonstruktion af den historiske sammenhæng, som skrifterne er skrevet ind i. Man er interesseret i at finde frem til en faktuel metode, der kan afdække historiske og kulturelle forhold for derigennem at finde frem til den faktiske historie og historiske begivenhed bag fortællingen.



Den historisk-kritiske metode er i et vist omfang blevet videreført i nogle af de læsemåder, du kan læse om nedenfor.

Den bibelfundamentalistiske metode

Den bibelfundamentalistiske metode kaldes også for den bibeltro læsemåde - hvormed ikke er sagt, at de øvrige læsemåder ikke er bibeltro. Den nævnes ofte som modsætningen til den historisk-kritiske metode. Ifølge denne metode læses Bibelens tekster bogstaveligt, og Bibelen forstås som en faktuel historiebog, der redegør for faktiske, historiske forhold.

Bibelen som litteratur

Denne metode kaldes også for narrativ læsning. Det væsentligste træk i denne læsemåde er at se Bibelen som et sammenhængende stykke litteratur fra 1. Mosebog til Johannes’ Åbenbaring. 



Man forstår Bibelen som et netværk af tekster og fortællinger, der indbyrdes refererer til hinanden og danner et betydningsunivers. Teksterne skal derfor ikke forstås som et konkret historisk vidnesbyrd. Fokus er, at de udsiger noget centralt om den menneskelige eksistens og livsvilkår på en litterær måde.

Retorisk kritik

Denne metode anvendes primært indenfor brevlitteraturen. Brevlitteraturen er skrevet til bestemte mennesker i en konkret situation. Den betragtes derfor ikke som litteratur i samme forstand som f.eks. de bibelske fortællinger. I den retoriske metode gør man brug af klassisk, retorisk teori og antik brevskrivningsteori. Formålet er at få indsigt i, hvordan teksten er blevet forstået og har virket på datidens læsere. 

Socialhistorisk metode 

Her læses de bibelske tekster ud fra sociologiske og antropologiske metoder. Man prøver at forstå teksterne ud fra det kulturelle og intellektuelle miljø, de er opstået i. Fx ser man på, hvordan teksterne ud fra datidens samfundsforhold giver udtryk for bestemte værdiholdninger samt livs- og verdensfortolkninger. Metoden kan kaldes samfundsvidenskabelig.