Brevkassen: Er Femte Mosebog kapitel 33 vers 2 en profeti?

Hej Bibelselskabet

Jeg vil gerne spørge ind til jeres oversættelse af følgende vers:

Femte Mosebog kapitel 33, vers 2:

Han sagde:

Herren kommer fra Sinaj,

bryder frem fra Se'ir,

han træder frem i stråleglans fra Parans bjerge,

kommer fra Meribat-Kadesh,

på hans højre side er Moabs skråninger.

Ordet "kommer," skal det forstås som en profeti? I de engelske oversættelser skriver de "came"?

Hvad er "Moab" egentlig?

Jeg har forstået, at i andre versioner (for eksempel King James) står der 10.000 hellige:

And he said, The Lord came from Sinai, and rose up from Seir unto them; he shined forth from mount Paran, and he came with ten thousands of saints: from his right hand went a fiery law for them.

Som jeg har forstået, er Paranbjergene i Saudiarabien omkring Mekkah, der hvor profeten Muhammad kom fra. Er det måske en profeti for profeten Muhammads komme? Profeten Muhammad kom med en hær på 10.000 og trådte ind i Mekkah.

Om de 10.000, der trådte ind i Mekkah, ved jeg blandt andet fra bogen "Muhammad, Guds sidste sendebud" af Abdurrahman al-Sheha, s 65.

Håber, I kan give mig et godt svar på mine spørgsmål

Mvh

Pawel

*********************************************************

Kære Pawel

Femte Mosebog kapitel 33, vers 2, som dit spørgsmål drejer sig om, er et af de steder, der har givet bibeloversættere vanskeligheder, og der er igennem tiderne givet forskellige bud på, hvordan verset skal gengives.

Det gælder oldtidens oversættelser, og det gælder oversættelser i nyere tid. Sammenligner vi for eksempel den seneste autoriserede danske oversættelse, som du citerer, med de to foregående, springer forskellene i øjnene, især i sidste del af verset.

Den autoriserede oversættelse fra 1931 har:

Han sagde: Herren kom fra Sinaj, fra Se’ir fremstråled han for dem, brød frem i lysglans fra Parans bjerge og kom fra Meribat-Kadesj. Ved hans højre lued ild dem i møde.

Og i den autoriserede oversættelse fra 1871-lyder verset sådan:

Og han sagde: Herren er kommen fra Sinai og er opgangen fra Seir for dem, han aabenbarede sig herlig fra Parans Bjerg og kom fra de hellige Titusinder; ved hans høire Haand var en brændende Lov til dem.

Hvordan kan den hebraiske tekst gengives så forskelligt? Forklaringen er den, at vi her har at gøre med en tekst, der – sådan som den foreligger – er vanskelig at få mening i, og man kan have mistanke om, at den ikke er korrekt overleveret.

Man må formode, at verset engang har haft en meningsfuld ordlyd, men at der på et eller andet tidspunkt har indsneget sig nogle fejl, så teksten nu ikke hænger sammen. Den slags steder, hvor den hebraiske tekst tydeligvis er gået i stykker, forekommer af og til i de gammeltestamentlige skrifter, og forklaringen på det er, at de har været igennem en lang overleveringsproces, hvor de er skrevet af igen og igen.

"Det giver selvfølgelig bibeloversætteren vanskeligheder, når man kan se, at den hebraiske tekst er gået i stykker, men ikke véd, hvordan den oprindeligt har set ud."Selv om det tyder på, at de personer, der foretager afskrivninger, har udført deres arbejde overordentlig omhyggeligt, så kan det ikke undgås, at der i løbet af afskrivningsprocessen opstår fejl: et eller flere ord eller bogstaver kan være sprunget over, ord eller bogstaver kan være byttet om, ord eller bogstaver kan være skrevet to gange, et ord kan fejlagtigt være delt i to ord, eller omvendt to ord kan være skrevet sammen til et ord, alt sammen noget, der medvirker til, at den afskrevne tekst har fjernet sig fra forlægget.

Det giver selvfølgelig bibeloversætteren vanskeligheder, når man kan se, at den hebraiske tekst er gået i stykker, men ikke véd, hvordan den oprindeligt har set ud. Den første opgave er derfor at forsøge at rekonstruere den ødelagte tekst. Men eftersom en sådan rekonstruktion ikke kan blive andet end en formodning ud fra et skøn, vil der ofte være forskellige bud på rekonstruktion af den hebraiske tekst. Det er forklaringen på, at der i bibelversionerne kan være forskelle i gengivelsen af det samme vers, sådan som det er tilfældet med Femte Mosebog kapitel 33, vers 2.

Og så til dine konkrete spørgsmål:

Baggrunden for formuleringen af Femte Mosebog kapitel 33, vers 2, i 1992-oversættelsen er en opfattelse af stedet, ikke som en profeti, men som en beskrivelse af Guds tilsynekomst.

Forestillingen om, at Jahve, Israels Gud, bryder op fra sit udgangspunkt, Sinajs bjerg, og drager afsted, ofte under dramatiske omstændigheder, forekommer flere steder i Det Gamle Testamente, se for eksempel Dommerbogen kapitel 5, vers 4 og Habakkuks Bog kapitel 3, vers 3

Den nøjagtige beliggenhed af de stednavne, der forekommer i Bibelen, er for manges vedkommende behæftet med en vis usikkerhed. Men så meget kan man sige, at i den bibelske geografi er Sinaj, Se’ir, Paran og Meribat-Kadesh knyttet til Sinajhalvøen, mens Moab er betegnelse for området øst for Det Døde Hav.

Med venlig hilsen,

Bodil Ejrnæs

Bodil Ejrnæs er forhenværende lektor og ph.d. i teologi. Hun er en af kræfterne bag den autoriserede udgave af Bibelen fra 1992. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.