Kære Brevkasse.

Er der ligheder mellem teorierne omkring Big Bang, og det som Bibelen fortæller om selve skabelsen, hvis vi ikke bruger vores nuværende opfattelse af tid?

Hvis vi bruger fra mørkets begyndelse til næste mørkes begyndelse, så vil det første døgn i vores målestok være uendeligt langt, men efterhånden vil døgnet tilpasse sig nogenlunde. Her i Danmark forskubber den bibelske dagslængde sig også. Det meste af året flytter dagen sig således ca. 2 minutter den ene eller den anden vej, så et døgn er heller ikke en konstant størrelse nu.

Hvis Moses ikke fik dikteret skabelsesberetningen, men oplevede den som et syn eller en drøm, vil det så ikke være en god forklaring på, at hans tidsangivelse opfattes som døgn, men at han ikke vil kunne se, at det er døgn med elastik i? Et spørgsmål som også i den sammenhæng er meget vigtigt er: Er Gud = Big Bang?

For mig er tro, som benægter videnskaben noget enfoldigt sludder, og videnskab, der benægter at der er en eller anden form for Gud lige så ignorant, da der er visse steder, hvor tingene opfører sig uberegneligt.

Venlig hilsen

A.C.

--------------------------------------------------------------------

Svar fra Marie Vejrup Nielsen

Kære A. C.

Tak for det gode spørgsmål.

Grundlæggende handler svaret om, hvordan man ser på forholdet mellem tro og viden. Det har været diskuteret i århundreder og med fremkomsten af moderne videnskab blev debatten også ofte til en konflikt.

Man kan sige, at der forskellige tilgange til forholdet mellem tro og viden, og bredere til religion og videnskab. Ligeledes om Bibelens fortællinger skal være i overensstemmelse med de videnskabelige bud på vores verdens opståen.

 Jeg vil her gå ind spørgsmålet om forholdet mellem tro og viden. Spørgsmålet om, hvordan bibelen er skrevet, og hvem der står bag de forskellige fortællinger, vil jeg lade være op til andre, men der er helt sikkert meget godt at læse omkring forskning i bibelens forskellige skabelsesberetninger.

Når det gælder tro og viden, vil nogle, ja nok de fleste danskere, mene, at der er tale om to forskellige måder at gå til verden på. I den model er de ikke i konflikt, men behøver heller ikke stemme overens. Man bruger religion og tro til en side af tilværelsen, og videnskab til en anden.

 Andre vil mene, at der er konflikt mellem de to tilgange, altså at man kun kan have én tilgang til verden, og at en af de to så må have ret eller patent på sandheden, hvis de ikke stemmer overens. Sådan som du f.eks. giver et eksempel på ved at bringe tidsperspektivet fra den bibelske verden i dialog med det videnskabelige verdensbillede.

Svaret hos den enkelte vil altså afhænge af ens syn på verden og om tro og viden er adskilte tilgange, i konflikt eller i dialog, eller måske endda i overensstemmelse med hinanden. Der er mange tænkere, der igennem tiden har set på disse spørgsmål. Et sted at starte kunne være med Ian Barbours bøger, han var både videnskabsmand og kyndig inden for religion og har været med til at etablere den moderne diskussion om forholdet mellem videnskab og religion i meget høj grad.

Håber dette var et brugbart svar!

Venlig hilsen

Marie Vejrup Nielsen

Marie Vejrup Nielsen er ph.d. i teologi og evolutionsbiologi. Hun er lektor og viceinsitutleder ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Se hendes brevkassesvar.

---------------------------------------------------------------

Svar fra Jens Bruun Kofoed

Kære A.C.

Jeg abonnerer meget gerne på din afsluttende bemærkning om at ”For mig er tro, som benægter videnskaben noget enfoldigt sludder, og videnskab der benægter at der er en eller anden form for Gud lige så ignorant, da der er visse steder, hvor tingene opfører sig uberegneligt.”

Men netop fordi tro og videnskab beskriver virkeligheden på to forskellige måder, skal man passe på ikke at sammenligne Gud og Big Bang. Det vil være at sammenligne æbler og pærer, og risikoen er, at vi forsøger at forklare Big Bang teologisk eller Gud videnskabeligt. Langt bedre er det, tænker jeg, at se tro og videnskab som to beskrivelser af den samme virkelighed. Jeg er selv overbevist om, at disse beskrivelser er komplementære og altså ikke står i logisk modsætning til hinanden. Og somme tider kan der også være et vist overlap. Når profeten Amos f.eks. skriver, at han fik sit første profetiske syn ”to år før jordskælvet” (Amos kapitel 1,1), så handler det om det samme fænomen, som også videnskaben betegner som et jordskælv. Men oftest er overlappet spinkelt, eftersom de bibelske tekster og den videnskabelige empiri bruger hver sit sprog til at beskrive virkeligheden og som regel også har hver sit formål med at beskrive virkeligheden.

Når det gælder skabelsesberetningen i 1. Mosebog kapitel 1 er jeg overbevist om, at dagsrytmen bruges som en analogi til beskrive, hvordan hele skaberværket blev til. Der bruges med andre ord et billede, vi kender, for at beskrive det, vi ikke kender: På samme måde som en håndværker, bygmester eller arkitekt arbejder seks dage om ugen på et hus for på den syvende at kunne nyde resultatet, har Gud ”arbejdet” på skabelsen af himmelen og jorden, så han kunne nyde det ”såre gode” resultat. Beretningen er for mig at se ikke interesseret i at give den videnskabelige forklaring på ”arbejdet”, og selvom det er samme kosmos, både Bibelen og videnskaben beskriver, er overlappet mellem beskrivelserne uanseeligt. Når det er sagt, så er det da interessant, at forud for både Bibelens skabelse og videnskabens Big Bang var der intet (ud over Gud).

Jeg håber det giver et lille indtryk af, hvordan jeg læser skabelsesberetningen og forstår dens relation til videnskabens beskrivelse af universets tilblivelse.

Bedste hilsner

Jens Bruun Kofoed

Jens Bruun Kofoed er ph.d. i teologi. Han er professor i Det Gamle Testamente ved Dansk Bibel-Institut. Se hans brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning. Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.