Gud skiller lys og mørke. Kobberstik af Dirk Volkertsz. Coornhert, 1577-84. Kilde: Statens Museum for Kunst.
Gud skiller lys og mørke. Kobberstik af Dirk Volkertsz. Coornhert, 1577-84. Kilde: Statens Museum for Kunst.

16.04.2026

Brevkassen: Er skabelsesberetningen en dag bagefter?

Vendingen ”Så blev det aften, og det blev morgen, første dag” fra Bibelens begyndelse forvirrer. For handler det om den foregående dag eller den kommende? Teolog Kasper Siegismund giver et svar

Kære Brevkasse

I skabelsesberetningens vending ”Så blev det aften, og det blev morgen, første dag” (Første Mosebog kapitel 1 vers 5) synes jeg, at det tekstmæssigt (i hvert fald på dansk) er meget tydeligt, at skabelsens ”første” dag følger herefter (v. 6-8). Og hermed, at der har været en skabelsesaktivitet forud for den ”første” dag (”I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden”, og ”Der blive lys!” vers 1-5). Hvis dette tages til efterretning, bliver det dog uklart, hvilken skabelse der fandt sted på den sjette dag, hvorved den traditionelle/dogmatiske opdeling i syv skabelsesdage udfordres.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at spørge om, hvad der rent sprogligt/ kontekstuelt (i forhold til de oprindelige old-hebraiske tekstkilder) befordrer/retfærdiggør den traditionelle tolkning af vendingen ”Så blev det aften, og det blev morgen, første dag” så den støtter, at den nævnte dags skabelsesakt er beskrevet ovenfor og ikke efterfølgende. 

Med venlig hilsen
Jesper 

-------------------------------------

Kære Jesper

Tak for dit spørgsmål.

Når man læser den danske autoriserede 1992-oversættelse, er det rigtignok umiddelbart nærliggende at forstå bemærkningerne om første dag, anden dag osv. som noget, der viser frem mod det, der kommer bagefter. Når der f.eks. i Første Mosebog kapitel 1 vers 5 står ”Så blev det aften, og det blev morgen, første dag”, kan det lyde, som om den morgen, der er tale om, er den første dags morgen, og at den aften, der omtales forud, dermed hører til en foregående dag ”nul”. Men sådan skal det ikke forstås. Når dagene nævnes, peger det tilbage på det, der lige er blevet omtalt. Det kommer tydeligt til udtryk i prøveudgivelsen af den kommende 2036-oversættelse af Første Mosebog. Der står der nemlig: ”Så blev det aften, og det blev morgen. Det var den første dag” (og ”Det var den anden dag” osv.). Bibelen 2020 brugte den samme formulering. Altså – når det bliver morgen, så er den første dag helt slut, og den anden dag begynder.

Læs Første Mosebog kapitel 1 i prøveoversættelse

På hebraisk er de her udtryk med dagene helt korte og svarer sådan set meget præcist til 1992-oversættelsen. Ved ”første dag” står der egentlig bare ”dag ét”, mens der ved de andre dage bare står ”anden dag”, ”tredje dag”, ”fjerde dag”, ”femte dag” (og så af uvisse årsager med den hebraiske bestemte artikel ”den sjette dag”). Problemet er, at når man oversætter det lige så kortfattet til dansk på den måde, som det står i 1992-oversættelsen, så får man den nærliggende fejlslutning, du gør opmærksom på. Men på hebraisk har man jævnligt sådan nogle sætninger, hvor vi på dansk bliver nødt til at indsætte et verbum. Derfor er det helt på sin plads at oversætte sådan, som vi har gjort til 2036-udgaven, altså som en hel lille sætning ”Det var den første dag”. Og bemærk, at brugen af dansk komma eller punktum eller andre tegn er noget, oversætteren vælger ud fra sin tolkning af teksten, for den hebraiske tekst indeholdt ikke som udgangspunkt tegnsætning (først middelalderens lærde jøder indsatte forskellige accenttegn, der også fungerer som en form for tegnsætning, idet de adskiller eller forbinder ordene; og de accenttegn, der står i de her vers, adskiller ordet for ”morgen” fra ”dag ét”, ”anden dag” osv., dvs. de markerer en forståelse, hvor det ikke betyder ”første dags morgen”, ”anden dags morgen”, i modsætning til den måde, man kan læse 1992-oversættelsen på).

Altså, kort sagt: Omtalen af dagene peger opsummerende tilbage på det, der lige er blevet fortalt. Og dermed bliver det også klart, at der sker en hel masse på den sjette dag, som ellers ville være tom.

Venlig hilsen
Kasper Siegismund

Kasper Siegismund er teolog og ph.d. i Det Gamle Testamente. Han forsker i Det Gamle Testamente og Dødehavsrullerne samt hebraisk og andre semitiske sprog. Aktuelt er han desuden sognepræst i Herstedøster Kirke samt medlem af redaktionen for Det Gamle Testamente frem mod en ny autoriseret bibeloversættelse i 2036. Se hans brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Første Mosebog og Højsangen

Bibelen i prøveoversættelse
Første Mosebog og Højsangen
100,00

Sidetal: 164 sider
Indbinding: Softcover med flapper
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-357-2
Mål: 12,8 x 8,6 cm.