Kære Brevkasse

Hvad er de væsentligste forhold, der adskiller protestanter i Danmark fra katolikker? Kan man forestille sig en genforenet fremtid eller er det helt usandsynligt og hvorfor?

Venlig hilsen
Pernille

---------------------------------------------

Kære Pernille

Hvis jeg begynder med dit sidste spørgsmål, vil det korte svar være – efter min vurdering – at man i princippet godt kan forestille sig en genforenet fremtid mellem den katolske kirke og den danske folkekirke, men at det er praksis, er ret usandsynligt og meget svært at gennemføre. 

Apostolske trosbekendelse bruges både i folkekirken og i den katolske kirke
I et forsøg på et lidt længere svar vil jeg tage udgangspunkt i den apostolske trosbekendelse, som bruges både i folkekirken og i den katolske kirke. Her bekender vi i tredje trosartikel, at vi tror på »den hellige, almindelige kirke«. Det er ikke den danske folkekirke, vi tror på, men på én, universel og altomfattende kirke. I den katolske kirke i Danmark er ordlyden lidt anderledes: »Jeg tror på ... den hellige katolske Kirke ... «, men meningen er i princippet den samme. Ordet katolsk kommer af et græsk ord katholikós, som betyder almindelig, universel, altomfattende. 

Da Martin Luther i 1517 opslog sine teser om afladshandel på kirkedøren til Slotskirken i Wittenberg, var det ikke hans hensigt at grundlægge en ny evangelisk-luthersk kirke, men at gøre op med nogle misbrug i den daværende kirke. Det udviklede sig anderledes, og der opstod i praksis en luthersk kirke ved siden af den gamle katolske kirke, og i Danmark var det den eneste lovlige kirke fra 1536 til 1849; men det har aldrig været Luthers hensigt, at han ville grundlægge en ny kirke. Han ville reformere den daværende kirke og afskaffe nogle misbrug, der var kommet til i tidens løb. Så hvis betingelserne er til stede, er det ikke i modstrid med de oprindelige intentioner i den lutherske reformation at genoprette et fællesskab med den nuværende katolske kirke. 

Bekendelsesskrifterne
Den danske folkekirke har – udover Bibelen – fem bekendelsesskrifter, hvoraf de tre er fælles med den katolske kirke: den apostolske, den nikænske og den athanasianske trosbekendelse. To af bekendelserne deles ikke af den katolske kirke: den augsburgske bekendelse fra 1530 og Luthers lille katekismus. Som udgangspunkt har de to lutherske bekendelsesskrifter dog ikke til hensigt at være specielle lutherske bekendelsesskrifter, men at være udtryk for den fælles kristne tro – og de er ikke nødvendigvis en hindring for en genforenet fremtid mellem folkekirken og den katolske kirke. Og den fælles Bibel er det slet ikke – den er tvært imod et fælles udgangspunkt. 

Den augsburgske bekendelse har to hovedafsnit. Det første afsnit handler om de vigtigste trosartikler, og de artikler der fremhæves her, fremhæves ikke som specielle nye lutherske trosartikler, men som punkter, hvor den lutherske kirke er i overensstemmelse med Bibelen og den gamle kirke fra oldkirken. Det er udgangspunktet, som reformatorerne ville tilbage til. Andet hovedafsnit handler om tilfælde af misbrug i den daværende kirke, som de lutherske teologer mente, det også måtte være i kirkens egen interesse at få afskaffet. Intentionen med den augsburgske bekendelse var ikke at grundlægge en ny luthersk kirke, men at søge tilbage til det fælles udgangspunkt. 

Forskellene mellem de to kirker er blevet mindre i de sidste 60 år
Siden reformationen i 1500-tallet er der sket en del forandringer i både den katolske og den lutherske kirke – i den katolske kirke især siden andet Vatikanerkoncil i 1960'erne. Forskellene på de to kirker er blevet mindre i de sidste 60 år, og der er blevet ført samtaler om de teologiske punkter, der på reformationstiden medførte, at der blev etableret lutherske kirker i Tyskland og andre lande, herunder Danmark. Mest markant i den sammenhæng er fælleserklæringen om retfærdiggørelseslæren fra 1997. Men der er også i 2017 blevet etableret en dialoggruppe mellem folkekirken og den katolske kirke. 

Mange vanskeligheder i praksis
Selv om man måske godt principielt og teologisk kan forestille sig en genforenet fremtid for de to kirker, vil der i praksis være mange vanskeligheder og også fortsat nogle teologiske uoverensstemmelser. En afgørende forskel er, at folkekirken er en dansk nationalkirke uden noget egentligt overhoved, mens den katolske kirke i Danmark er en del af en verdensomspændende kirke med paven som overhoved. Hvis de skal genforenes, må det være på den katolske kirkes præmisser, og her er grundloven i Danmark er markant forhindring. 

Ifølge den danske grundlovs § 4 er den evangelisk-lutherske kirke den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Hvis folkekirken skal genforenes med den katolske kirke, er folkekirken ikke længere evangelisk-luthersk, og det vil kræve en grundlovsændring, som er meget besværlig at gennemføre. Desuden har folkekirken ikke på nuværende tidspunkt et selvstændigt besluttende organ på landsplan, der kan træffe sådanne beslutninger. Så eventuelle beslutninger på folkekirkens vegne skal træffes af folketinget (eller ved kongelig resolution), og folketinget kan kun træffe beslutninger inden for rammerne af den danske grundlov. 

Jeg betragter ikke folkekirken som en statskirke, men udover at være omtalt i grundloven er folkekirken viklet sammen med staten på flere områder, blandt andet på det økonomiske område. Det er folkekirkens medlemmer, der betaler langt de fleste af folkekirkens udgifter via kirkeskatten, men kirkeskatten opkræves sammen med den almindelige skat til stat og kommune. Økonomien for den katolske kirke i Danmark er meget anderledes, så hvis folkekirken skal genforenes med den katolske kirke, vil det kræve en helt anden organisering af folkekirkens økonomi. 

Uoverensstemmelse i forståelsen af de kirkelige embeder
Den største uoverensstemmelse mellem de to kirker vedrører på nuværende tidspunkt – efter min vurdering – forståelsen af de kirkelige embeder: præst, biskop og pave. Denne forskel kan for det meste ikke direkte observeres, men der er – direkte eller indirekte – nogle afledte konsekvenser. Et af punkterne er det manglende nadverfællesskab. Det kunne ellers ud fra en folkekirkelig synsvinkel være et oplagt indledende skridt til en genforenet fremtid. 

I folkekirken praktiseres for det meste åbne nadverborde. Så de fleste danske folkekirkepræster vil godt tage katolikker til alters. Og der er mig bekendt heller ikke folkekirkelige regler, der forbyder folkekirkens medlemmer at gå til alters i en katolsk kirke. Her stiller den katolske kirke sig anderledes – og det hænger sammen med synet på de kirkelige embeder. Den katolske kirke tillader ikke folkekirkemedlemmer at gå til alters (modtage brød og vin) i en katolsk kirke, og den tillader heller ikke sine egne medlemmer at gå til alters i folkekirken. 

Ifølge katolsk opfattelse er nadveren kun gyldig, hvis den er indstiftet af en præst, der er ordineret af en katolsk biskop med apostolsk succession. Og det krav lever en dansk folkekirkepræst ikke op til. Samtidigt er nadveren efter katolsk opfattelse forbundet med et bordfællesskab, som har paven som sit jordiske overhoved. Og paven er ikke kirkens jordiske overhoved efter folkekirkelig opfattelse. 

Den udbredte folkekirkelige praksis med åbne nadverborde er ikke i overensstemmelse med folkekirkens officielle regler. Man kunne – og burde måske også? – officielt give tilladelse til, at folkekirkens præster må tage katolikker til alters, men en énsidig beslutning fra folkekirkens side vil næppe af den katolske kirke blive opfattet som en venlig handling. 

Forskel på præsternes kønsfordeling
En anden meget konkret og synlig forskel på de to kirker er præsternes kønsfordeling. I folkekirken er efterhånden over halvdelen af præsterne kvinder. I den katolske kirke er alle præsterne ugifte mænd. Folkekirken vil næppe gå tilbage til reglerne før 1948, hvor kun mænd kunne blive ordineret til præst. Og der er lange udsigter til, at den katolske kirke vil tillade kvinder at blive ordineret til præst.

Med venlig hilsen
Holger Villadsen

Holger Villadsen er uddannet teolog. Han er tidligere liturgisk sekretær og provst emeritus. Holger Villadsen er desuden ekspert i den folkekirkelige liturgi. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk