Kære Brevkasse 

Hvad siger Bibelen om vores ansvar overfor jorden, naturen og klimaet? 

Jeg prøver selv at leve klimabevidst, f.eks. at spise mere grønt, købe genbrugstøj og tage toget fremfor fly.  

Men jeg bliver ofte mødt af, at ''det kan være lige meget'', hvad jeg gør, fordi mit klimaaftryk er så forsvindende lille sammenlignet med hele verden. Forstået på den måde, at jeg skal stoppe med overhovedet at prøve at gøre en forskel.

Det samme argument møder man i den offentlige debat, når vi f.eks. snakker danske klimamål – at det kan være ligegyldigt, hvad vi gør i Danmark, fordi Kina, USA, Indien osv. udleder mange flere drivhusgasser end os. 

Jeg tror bestemt klimaudfordringerne skal løses i fællesskab og internationalt – det kan netop ikke være et ansvar på den enkeltes skuldre. Men det er da ikke ensbetydende med at vi skal være ligeglade? Det føles forkert og uetisk.

Siger Bibelen noget om vores ansvar overfor naturen? Og hvordan vi skal forholde os som små mennesker i en stor verden, hvor ganske lidt er i vores egen magt? Vi skal vel stadig bruge den magt, vi trods alt har, på at gøre godt? På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Ingeborg

------------------------------------------------------

Kære Ingeborg

Mange tak for dit spørgsmål om, hvad Bibelen siger om menneskets ansvar for Jorden, naturen og klimaet.

Forskellige oversættelser – forskellige fortolkninger
Det er en samtale, der har foregået meget længe, og som i Danmark senest især blev relevant, da dele af den nye bibeloversættelse blev sendt ud i prøveoversættelser. Oversættelse er altid også fortolkning, og det bliver tydeligt i oversættelsesvalgene af Første Mosebog kapitel 1 vers 28b. Du kan se forskellene her: 

“’Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!’”
                 - Bibelen: Den autoriserede oversættelse 1992 (1992).

“’Få børn, og bliv så mange, at I kan fylde hele jorden og tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og alle dyrene på jorden.’”
                 - Bibelen 2020 (2020).

“’Vær frugtbare og bliv mange, spred jer over jorden og tag den i besiddelse. I skal råde over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der bevæger sig på jorden.’”
                 - Bibelen i prøveoversættelse (2025).

Mennesket skal altså enten herske over, råde over eller tage ansvar for skaberværket. Selvom alle oversættelsesvalg er korrekte baseret på den hebræiske grundtekst, følger der meget forskellige natursyn, menneskesyn og konsekvenser for levevis med dem. Den mest klimavenlige oversættelse her er efter min mening Bibelen 2020. Generalsekretær i Bibelselskabet, Johannes Baun, har da også i Kristeligt Dagblad givet udtryk for, at klimakrisen ikke har påvirket beslutningerne i særlig grad i det igangværende oversættelsesarbejde, ifølge hvilket mennesket skal råde over skaberværket og tage det i besiddelse.

Klimateologi 
Siden 1960'erne har der været en klimateologisk tendens til at arbejde med blandt andet dette bibelcitat, da det for eksempel af Lynn White er blevet fremhævet som et grundlæggende element i den økologiske klage over kristendommen. Denne klage sigter på, at et natursyn, hvor skaberværket blot er noget, mennesket kan bruge og forbruge, har været én blandt mange faktorer i fremkomsten af den menneskeskabte klimakrise. Der er altså en arv i kristendommen, der har været medvirkende til en omgang med naturen, der mildest talt er destruktiv i relation til klimakrisen. Når der er arv, er der også ansvar for ikke blot at se bort fra dette forhold med himmelvendte øjne.

Derfor kan der også være gode argumenter for ikke blot at kigge mod himlen og det kommende, men også mod verden og det nuværende. Som du selv skriver, kan det både være sorgfuldt og handlingslammende at se, hvor lille en forskel man tilsyneladende selv kan gøre. Du har fuldstændig ret i, at klimaudfordringerne har brug for fællesskab og internationalt samarbejde, men det betyder ikke, at vi selv forsvinder. Som dybdeøkologen Arne Næss minder os om, har vi ikke kun et individuelt Selv, men også et økologisk Selv, som en del af det skaberværk, der omgiver os. Som der også står i Bibelen, ”af jord er du kommet, og til jord skal du blive” (Første Mosebog kapitel  3 vers 19). 

Bibelen kan også i klimateologi benyttes til at modarbejde handlingslammelsen og følelsen af at være forsvindende lille. Eksempelvis har klimateologen Catherine Keller brugt en række af lignelserne i Det Nye Testamente til at opfordre os alle til at handle mere bæredygtigt i klimakrisen. Et andet eksempel er klimateologen Elia Maggang, der med fokus på disciplene som (menneske)fiskere foreslår, at kristne bliver, hvad han kalder ’blå disciple’, hvilket betyder, at vi skal tage ansvar for blandt andet fiskene i havet midt i klimakrise, afblegede koralrev, smeltende iskapper og meget mere. 

Du har helt ret i, at vi individuelt eller nationalt kan virke små i den offentlige debat i forhold til eksempelvis USA og Kina. Men her er det også værd at nævne, at Danmarks Overshoot Day kun lå seks dage efter USA i 2025, mens Kina ramte sin Overshoot Day cirka 2 mdr. efter Danmark. Skulle de seks dage stadig gøre en stor nok forskel til, at man kan argumentere for, at det, vi gør i Danmark, i så fald er ligegyldigt, kunne bibelcitatet om bjælken i eget øje (Matthæusevangeliet kapitel 7 vers 1-5) måske også inddrages i samtalen.

Bibelen en kilde til håb
Samtidig kan Bibelen også være en kilde til håb midt i klimakrise og skabelsesglæde. Her har eksempelvis klimateologen Sallie McFague i en amerikansk kontekst arbejdet med, hvordan Gud drager omsorg for hele skaberværket, ikke kun mennesket, mens teologen Niels Henrik Gregersen på dansk grund har arbejdet med, hvordan inkarnationen går helt ind i rødderne af skaberværket i det, han kalder dybdeinkarnation. Man kan altså tale om en guddommelig omsorg og kærlighed til skaberværket her, hvor naturen ikke blot er baggrundsstøj. Som der poetisk står i Salme 147 vers 4, har Gud kaldt selv hver eneste stjerne på himlen ved navn. Med navngivningen er vi også tilbage i Første Mosebog, hvor Adam, det vil sige ”jordvæsenet”, ikke blot navngiver skaberværkets væsener, men også skal vogte haven. 

Der kan altså sagtens findes tekster i Bibelen, der taler om menneskets ansvar over for naturen, som det også selv er en del af. Ligeledes kan der også findes tekster, der kan benyttes til at gøre naturen til blot en ressource. Sidstnævnte er blevet kaldt en ”verdensmishandling” af den danske skabelsesteolog Ole Jensen. Jensen var stærkt inspireret af teologen K.E. Løgstrup, og måske er det nærliggende at afslutte dette svar med en omskrivning af Løgstrups kendte citat om, at vi altid holder noget af det andet menneske i vores hånd. Vi holder nemlig også altid noget af skaberværket i vores hånd, præcis ligesom det holder os. Ganske vist kan vi virke små i den store verden, men vi har, som vi synger i Iben Krogsgaards næstekærlighedssang, også lov til at være små. Med bibelcitaterne fra dette svar i baghovedet betyder det dog ikke, at ansvaret for fiskene i havet, fuglene i luften og alle dyrene på jorden automatisk forsvinder.

Venligst
Margrethe Kamille Birkler

Margrethe Birkler er ph.d. i teologi. Er tilknyttet Aarhus Universitet.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning. Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.