Udsnit af altertavle, af Jaume Huguet, 1464-1475, The Catedral of Saint Mary of Tortosa, Spain
Der er 40 dage imellem påske og Kristi himmelfarts dag, hvor Jesus forlader sine disciple og farer op til himlen. Tallet fyrre nævnes 81 gange i Det Gamle og Det Nye Testamente, fortæller Nikolai Winther-Nielsen nedenfor

04.04.2018

Brevkassen: Hvilken rolle spiller tallet 40 i Bibelen?

Hvorfor skulle disciplene vente 40 dage på Helligånden? – Er det tilfældigt eller har det en symbolsk betydning? Læs her Nicolai Winther Nielsens svar på spørgsmålet om tallet 40 i Bibelen

Kære Brevkasse

Kan I hjælpe mig med at forklare betydningen af tallet 40 i Bibelen?

Hvis jeg husker rigtigt, så varede udvandringen fra Egypten 40 år. Jesus fastede 40 dage i ørkenen. Marias renselsesdage var 40. Fra Fastelavn til Påske: 40 dage. Ligeledes 40 dage fra Påske til Pinse.

Hvorfor mon?

På forhånd tak.
Anne-Lise Hermansen

(red.: Der er i alt 50 dage imellem påske og pinse, mens der er 40 dage imellem påske og Kristi himmelfart)

**********************************************************************

Kære Anne-Lise

Du har helt ret i at tallet fyrre forekommer hyppigt, og endda indirekte for Marias renselsesperiode (Lukasevangeliet kapitel 2,22, jf 3 Mosebog kapitel 12,2-4) – godt set!

Tallet fyrre nævnes 81 gange i Det Gamle og Det Nye Testamente. I de fleste tilfælde er det bare et historisk tal, men i mange tilfælde har de bibelske forfattere utvivlsomt også opdaget et interessant og sikkert også trosstyrkende mønster. Det får så en symbolsk betydning – tallet har et budskab ud over den historiske tidsfæstelse! Men hvor ofte sker det? Kan det også have en dybere mening, at Kristi Himmelfart ligger fyrre dage efter påske?

Lad os se på eksemplerne. Ved syndfloden regnede det uafbrudt i fyrre dage og nætter (1. Mosebog kapitel 7,4. 12. 17; 8,6), men dette bruges aldrig som et mønster for andre begivenheder. Det er også en helt tilfældig historisk oplysning, at både Isak og Esau blev gift fyrre år gamle (1. Mosebog kapitel 25,20; 26,34), og at sørgeperioden med balsamering af Jakob strakte sig over fyrre dage (1 Mosebog kapitel 50,3).

Der ligger heller intet mønster i, at der ”kun” måtte straffes med 40 piskeslag (5. Mosebog kapitel 25,3. 2. Korintherbrev kapitel 11,24). At Goliat hånede israelitterne i fyrre dage er også kun en historisk notits (1. Samuelbog kapitel 17,16). 

Moses var to gange oppe hos Gud i fyrre dage og nætter (2. Mosebog kapitel 24,18; 34,28), men det er svært at se en skjult symbolik i dette. Fyrre år senere lægger Moses i sin tale i Femte Mosebog kun vægt på betydningen af, at han var deres forbeder anden gang han var på bjerget i de fyrre dage og nætter (5. Mosebog kapitel 9,9.11.18.25; 10,10). Og måske så fortælleren et mønster i, at Elias som en anden ny Moses brugte fyrre dage og nætter på at rejse fra Karmel til Sinaj, hvor Gud også åbenbarer sig for ham (1. Kongebog kapitel 19,8).

Helt anderledes tydeligt er fyrre-tallet i forbindelse med israelitterne ørkenvandring. Det begyndte med, at Moses sendte 12 spejdere ind i Kana’an, og de kom tilbage 40 dage senere (4. Mosebog kapital 13,25). Fordi ti af dem advarede mod at erobre landet og fik israelitterne til at begå mytteri, straffede Gud dem med de fyrre års vandring indtil hele dette slægtled var død (14,33-34, 32,13. Josva bogen kapitel 5,6. Salmernes Bog 95,10). Fyrre er her brugt som et cirkatal, for vandringen varede kun godt og vel 38 år. Disse fyrre års straf bruges af profeten Ezekiel som et symbolsk tal for en ny straf over Juda Rige (Ezekiels Bog kapitel 4,6; 29,11-13). Man kan så også overveje, om der er tale om et symbolsk tal, når byen Nineve skulle ødelægges om fyrre dage (Jonas’ Bog kapitel 3,4)?

Fyrre år senere ser Moses tilbage på ørkenvandringen. Den var en prøvelse, en test på folkets tillid til Gud (5. Mosebog kapitel 8,2). Men nu kan han også godt se, at det var en velsignelse, fordi Gud ledede dem igennem ørkenens farer i alle disse år (5. Mosebog kapitel 2,7). Flere gange fremhæves det, at Gud gav dem tøj i alle årene (5. Mosebog kapitel 8,4; 29,4. Nehemias’ Bog kapitel 9,21), og de fik også mannaen (2 Mosebog kapitel 16,35).  En af spejderne, Kaleb, fremhæver endog, at han var fyrre år, da han kom på sin spejdermission (Josvabogen kapitel 14,7), og nu er han så over firs år gammel og stadig ´fit for fight´.
 
Moses’ fyrre dage på bjerget og Israels fyrre år i ørkenen har sikkert betydning for ”titelkampen” mellem Jesus og Djævelen. Det fortælles, at Jesus for alvor led sult efter de 40 dage (Matthæusevangeliet kapitel 4,2. Lukasevangeliet kapitel 4,2), men at englene også sørgede for ham (Markusevangeliet kapitel 1,13). I evangelierne skildres Jesus både som en ny Moses, men også som den der overholdt Guds krav modsat Israel, som svigtede Gud i ørkenen. Derfor er det betydningsfuldt, at Jesus citerer Femte Mosebog imod Djævelen (Matthæusevangeliet kapitel 4,4.7.10).

Men hvorfor ventede Jesus efter opstandelsen så 40 dage, før han endegyldigt forlod sine disciple (Apostlens Gerninger kapitel 1,3)? Tiden blev brugt til, at han kunne vise sig for dem som den opstande og forkynde Guds rige, men det kan være svært at finde en symbolsk betydning i tallet fyrre. Med mindre da, at Lukas har set det mønster, at ligesom Jesus sejrede over Satan efter fyrre dage, sådan skulle der også gå 40 dage, før Jesus fik overdraget al magt i himlen og på jorden, som Matt 28,18 udtrykker det. Måske kan det symbolske tal så åbne et nyt perspektiv på Kristi Himmelfart?

Med venlig hilsen
Nicolai Winther-Nielsen

Nicolai Winther-Nielsen er theol. dr., professor i Gammel Testamente og Informationsteknologi ved Dansk Bibel Institut. Se hans andre brevkassesvar
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk

På hebraisk anvendes bogstaver til at angive talstørrelse

Taltegn som fx de arabiske (1,2,3) findes hverken i Det Gamle- eller Det Nye Testamente.

På hebraisk anvendes bogstaver til at angive talstørrelser, idet alfabetets første bogstav er lig 1, det andet lig 2 osv.

Et eksempel på et symbolsk tal er i Det Nye Testamente ´dyrets tal´ som er 666, se Johannes’ Åbenbaring kapitel 13,18. Efter de hebraiske bogstavers talværdi betyder det Nero. Altså den romerske kejser som i begyndelsen af 60erne indledte kristen forfølgelser.