Dåb Glasmaleri
De ord, som indleder Folkekirkens dåbsritual, er svære at finde i Bibelen. Men de er netop heller ikke taget direkte fra Bibelen, men knytter til ved centrale bibelske tanker. Foto: Pixabay

Brevkassen: Hvor kommer dåbens gaver fra?

Hvor i evangelierne kan man læse om dåbens gaver? Sådan spørger ESH, og tidligere liturgisk sekretær for biskopperne Holger Villadsen kommer med et svar.

Til brevkassen

I dåbsritualet i den indledende bøn lyder det: »... og skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv«. Vi kalder det »Dåbens gaver«. 

Mit spørgsmål er: Hvor har dette løfte belæg i de fire evangelier? Jeg har forgæves søgt efter det, også på internettet. 



Venlig hilsen,

ESH

**********************************

Kære ESH

De anførte ord fra dåbsritualet er en del af en bøn, og bønnen er ikke tænkt som allusion til et bestemt bibelvers i evangelierne. Så det er ikke så mærkeligt, at du har ledt forgæves. Men dåbsritualets ord knytter alligevel i høj grad til ved centrale tanker og begreber i Bibelen.

I Luthers Lille Katekismus finder vi i afsnittet om dåbens sakramente tre centrale dåbstekster fra Det Nye Testamente. Vi finder de kendte ord fra Matthæusevangeliets slutning (28,19), som også indgår i dåbsritualets bibellæsninger. Endvidere henviser Luther til slutningen af Markusevangeliet (16,16), hvor der står: 

Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men der, der ikke tror, skal dømmes.

Dette bibelsted bruger Luther som udgangspunkt for at svare på spørgsmålet: Hvad giver eller gavner dåben? Hans svar er: Dåbens virkning er syndernes forladelse, den befrier fra døden og Djævelen og giver alle, der tror det, den evige salighed. Og det er et svar, der indholdsmæssigt ligger ret tæt på ordene i dåbsritualets indledende bøn.

Hvis udgangspunktet er, at den, der tror og bliver døbt, skal frelses, giver det god mening – som Luther gør det og som dåbsritualet gør det – at sætte nogle flere og andre ord på, hvad frelsen konkret betyder: at Gud i dåben gør os til sine børn, skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv.

Den tredje bibeltekst, som Luther henviser til i afsnittet om dåben i Den Lille Katekismus, er taget fra Romerbrevets kapitel 6,4: 

Vi blev altså begravet sammen med Kristus Jesus ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. 

Det, der er karakteristisk ved Paulus' tankegang i dette kapitel er, er tanken om skæbnefællesskabet ved Kristus. Dåben er indgangen til et skæbnefællesskab mellem Kristus og de døbte.

Peter svarede: »Omvend jer og lad jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave«. (ApG 2,38)Det nuværende dåbsritual i Den Danske Folkekirke er fra 1992, men det er kun en let revision af et dåbsritual, der oprindelig blev autoriseret i 1912. Hovedmanden bag dåbsritualet fra 1912 var Peder Madsen, der var biskop over Sjællands Stift. På et bispemøde i 1910 fremlagde Peder Madsen et forslag til et nyt dåbsritual, der efter en indledende lovprisning fra Første Petersbrev 1,3 fortsætter med følgende bøn:

Vi takker dig himmelske Fader, fordi Du ved Din kære Søn Jesus Kristus har givet os Daabens hellige Sacramente, hvori Du gør os til dine Børn og skænker os Syndernes Forladelse og det evige Liv. 

Disse formuleringer ligger – som man kan se – meget tæt på det nuværende ritual. Ordene om Helligånden er kommet til efterfølgende, inden den endelige autorisation i 1912. Jeg kender ikke forløbet i forhandlingerne i 1912, men den bibelske baggrund for formuleringen kan f.eks. være Peters ord ved dåben på den første pinsedag: 

Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. (Apostlenes Gerninger 2,38) 

En anden mulig baggrund kan være ordet i Titusbrevet:

... det gjorde [Gud] ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser. (Titusbrevet 3,5)

Jeg vil også tro, at man har tilstræbt en trinitarisk opbygning af bønnen. I bønnen rettes takken både til Faderen, til Sønnen og til Helligånden, svarende til, at selve dåben og vandøsningen foregår »i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«.

Med venlig hilsen,

Holger Villadsen

Holger Villadsen er cand.theol. og tidligere liturgisk sekretær for biskopperne. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Udvalgte steder om dåb i Det Nye Testamente

Matthæusevangeliet 3,11-17

Matthæusevangeliet 28,16-20

Markusevangeliet 1,1-11

Markusevangeliet 16,16

Johannesevangeliet 1,29-34

Apostlenes Gerninger 2,37-41

Apostlenes Gerninger 8,5-24

Apostlenes Gerninger 8,26-39

Apostlenes Gerninger 10,44-48

Apostlenes Gerninger 19,1-7

Romerbrevet 6,1-11

Første Korintherbrev 1,10-17 

Første Korintherbrev 12,12-13

Kolossenserbrevet 2,11-15 

Titusbrevet 3,5-7