Kære Brevkasse.

Lige nu er jeg meget optaget af krigen i Ukraine og bliver fyldt af både sorg og vrede, når jeg ser billeder af dræbte og sårede.

Jeg har læst i Bibelen, at Jesus siger: ”I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende, men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer.” (Matthæusevangeliet kapitel 5 vers 43-44). Desværre har jeg selv svært ved at leve op til Jesus’ formaning, da jeg ikke kan undgå at føle stor vrede mod Putin for at stå bag denne krig.

Hvordan skal jeg forstå Jesus’ ord?

Venlig hilsen

Helga

--------------------------------------------------------

Kære Helga.

Tak for din kommentar til Jesus’ formaning om fjendekærlighed. Det er kun naturligt at harmes over den uretfærdighed, der sker. Der er igen krig i Europa, og det gør evangeliet aktuelt og udfordrende, ja - provokerende. Fremfor alt fortæller Jesus’ formaninger, at selvom vi prøver at gøre det bedste for at efterleve dem, så kan ingen opfylde Jesus’ krav til punkt og prikke. Jesus’ barske formaninger som vi kender så godt, f.eks. om at elske sin fjende, men også om at sælge alt vi ejer og give det til de fattige for så at følge Jesus og om at vende den anden kind til, når du bliver slået, giver os en erkendelse af, at vi menneskeligt set ikke er lige så fuldkomne som Jesus selv. Loven afslører vores svaghed, for det er ikke menneskeligt muligt at efterkomme de skærpede leveregler. De fungerer snarere som en vej til erkendelse af vores egen svaghed og skrøbelighed, og at vi alle har brug for en nådig og barmhjertig Gud.

Formaningen til fjendekærlighed er en del af Jesus’ belæring til sine disciple, også kaldt Bjergprædikenen i Matthæusevangeliets kapitel 5-7. Formaningen om fjendekærlighed ligger altså i den første del af Bjergprædikenen.

Den indledes med ni saligprisninger, der overrasker os og udvider vores forståelse af Guds barmhjertighed: Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres! Salige er de der sørger, for de skal trøstes! Efter saligprisningerne følger en opfordring til disciplene om at være livets salt, og at deres gode gerninger skal være som et lys der skinner for alle andre.

Herefter følger en kort omtale af loven. Jesus siger, at han ikke er kommet for at nedbryde loven, men for at opfylde den. Her forstår vi, at loven skal afsløre vores hovmod og invitere til ydmyghed og tillid til Jesus’ autoritet.

Nu følger der seks antiteser om den jødiske lov, som Jesus fortolker så radikalt, at ingen kan efterleve den. Jesus’ fortolkning afviser en traditionel forståelse af loven, og giver Jesus selv den afgørende autoritet. Antiteserne indledes alle med: ’I har hørt’, og handler om vrede, ægteskabsbrud, skilsmisse, at sværge, gengældelse og til sidst om fjendekærlighed. De seks teser skal med andre ord vise, at Jesus’ lære omfortolker loven i en ny ånd, hvis indhold nu fremgår tydeligt i det følgende kapitel 6 og 7.

I kapitel 6 påbydes disciplene ikke at være skinhellige og farisæiske, men de skal være ydmyge og rene i hjertet og vide, at de skylder Gud alt. F.eks. skal de ikke stå og prale med deres fromhed på torvet og bede lange bønner, men de skal gå ind på deres værelse, lukke døren og bede Fadervor, for Gud ved allerede hvad hjertet rummer af anger, sorger og længsler.

I det følgende kapitel 7 giver Jesus så en huskeregel om, hvordan vi skal leve: ’Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.’ Det kaldes den gyldne regel, der sammen med næstekærlighedsbuddet er Jesus’ anvisning om, hvordan vi kan leve vores liv, uden forventning om at være perfekte.

En af pointerne er, at vi ikke skal bryde sammen i skam over ikke at kunne følge Jesus’ fordringer om f.eks. fjendekærlighed. Men Jesus vil have os til at indse, at intet menneske er så perfekt, at det kan handle uden fejl. I stedet ønsker Jesus at vi hele tiden spørger os selv, hvordan vi kan handle på en måde, som vi også selv gerne ville behandles. Jesus forventer ikke det umulige af sine disciple, men fordrer af dem, at de ikke tror sig mere fromme end andre. I stedet skal de være ydmyge og omsorgsfulde og handle ud af næstekærlighed, og i sidste ende stole på at Kristi nåde både omfatter os selv og vore fjender.

Rasmus Nøjgaard

Rasmus Nøjgaard er teolog og sognepræst ved Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København. Han er desuden en af oversætterne bag Den Nye Aftale. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.