Kære Brevkasse

Jeg har en veninde i Ukraine, som netop i disse dage prøver at bringe trøst til ukrainske soldater i skyttegravene ved at læse for dem i Bibelen. I den forbindelse har vi fundet ud af, at hendes og min bibeludgave på visse steder ikke stemmer overens, hvad kapitel-og versinddelingen angår. F.eks. er salme 31 i min danske bibel salme 30 i hendes bibel.

Hvad skyldes denne forskel? På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen

Lotta

-----------------------------------------------------

Kære Lotta

Bibelens kapitel –og versinddelinger

I nutidens bibeludgaver af den hebraiske og den græske tekst såvel som i oversættelser af Bibelen er teksten inddelt i nummererede kapitler og vers. Sådan har det ikke altid været. Først i 1200-tallet begyndte man at give kapitlerne tal, og versnummereringen stammer fra 1600-tallet. Det betød, at man efterhånden fik et standardiseret system, som gjorde det nemmere at give præcise henvisninger til konkrete bibelsteder. Men af og til kan man i ældre og nyere bibeloversættelser på dansk og på andre sprog støde på variationer i kapitel- og versangivelserne i Det Gamle Testamente.

F.eks. er teksten i profeten Malakias’ Bog i den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992 inddelt i tre kapitler, mens den i tidligere danske bibeloversættelser har fire kapitler. Et andet eksempel er overgangen mellem kapitel 8 og kapitel 9 i Esajas’ Bog: Det sidste vers i kapitel 8 (v. 23) i 1992-oversættelsen er i tidligere bibeloversættelser det første vers i kap. 9.

 I Salmernes Bog, der indeholder 150 salmer, er der forskelle i nummereringen af salmerne i ældre og nyere bibler. Det skyldes, at afgrænsningen af de enkelte salmer kan variere; i 1992-oversættelsen optræder salme 9 og 10 som to selvstændige salmer, i andre bibeloversættelser som én. Omvendt er salme 147 i 1992-oversættelsen delt op i to salmer i andre oversættelser. Det betyder, at nummereringen af salmerne varierer i de forskellige bibeloversættelser. F.eks. er salme 31 i nutidens protestantiske og romersk-katolske bibeloversættelser nummereret som salme 30 i græsk-ortodokse bibler.

Bibeloversættelsernes tilblivelseshistorie

Forklaringen finder vi i Bibelens tilblivelseshistorie. Vi skal tilbage til de første århundreder før og efter Kristi fødsel. På det tidspunkt forelå Bibelen i tre skikkelser: den hebraiske, den græske og den latinske.

Den hebraiske bibel

Ældst er den hebraiske bibel, som er jødedommens bibel. Den omfatter de 39 skrifter, som i kristne bibler kom til at udgøre Det Gamle Testamente. Den blev til over en længere periode i 1. årtusind f.Kr.

Septuaginta - den græske bibel

Omkring år 200 f.Kr. blev den hebraiske bibel oversat til græsk med henblik på de græsktalende jøder i det østlige Middelhavsområde; den går under navnet Septuaginta. Af og til afviger den græske oversættelse fra den hebraiske tekst med hensyn til omfang og inddeling af teksten, men af og til også med hensyn til selve ordlyden. I løbet af det første par århundreder e.Kr. blev de nytestamentlige tekster affattet på græsk, og med den græske Septuaginta som første del af Bibelen indgik de nu som anden del. Dermed forelå hele Bibelen på græsk, og den blev den græsk-ortodokse kirkes bibel.

Vulgata - den latinske bibel

I det vestlige Middelhavsområde var latin kirkens sprog, og fra de første århundreder e.Kr. findes der vidnesbyrd om latinske bibeltekster. Omkring år 400 forelå hele Bibelen oversat til latin af kirkefaderen Hieronymus, Det Gamle Testamente på grundlag af den hebraiske tekst og Det Nye Testamente på grundlag af den græske tekst. Den fik sidenhen navnet Vulgata, og den blev den romersk-katolske kirkes bibel.

Bibelen oversat til utallige sprog

Reformationstiden i 1500-tallet markerer et nybrud i Bibelens lange historie. Nu blev Bibelen oversat til en række europæiske sprog, og siden da er Bibelen oversat igen og igen til et stadigt stigende antal sprog. For det Gamle Testamentes vedkommende er det den hebraiske tekst, der lægges til grund for moderne bibeloversættelser i den evangelisk-lutherske kirke og i den romersk-katolske kirke. I den græsk-ortodokse kirke derimod er det Septuagintas græske tekst, der er grundlaget. De forskelle, der er i grundteksternes vers- og kapitelinddeling, er fulgt med over i oversættelserne. Det er baggrunden for, at man i de forskellige bibeloversættelser kan støde på uoverensstemmelser i oversættelsernes kapitel- og verstællingen i Det Gamle Testamente.

Mange hilsner

Bodil Ejrnæs

Bodil Ejrnæs er forhenværende lektor og ph.d. i teologi. Hun er en af kræfterne bag den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning. 

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.