Starten af Johannesevangeliet på græsk. Foto: Shutterstock / Swellphotography.
Starten af Johannesevangeliet på græsk. Foto: Shutterstock / Swellphotography.

22.06.2022

Brevkassen: Hvorfor er Det Nye Testamente skrevet på græsk?

Hvorfor er Det Nye Testamente skrevet på græsk, når man dengang talte aramæisk i Palæstina? Teolog Kasper Dalgaard giver et svar

Kære Bibelselskab

Hvorfor er Det Nye Testamente skrevet på græsk, når man dengang talte aramæisk i Palæstina?

Med venlig hilsen

Tom

-----------------------------------------------------------

Kære Tom,

Mange tak for dit spørgsmål om hvorfor Det Nye Testamente egentligt er skrevet på græsk, når nu de tidlige kristne talte aramæisk.

Det er et godt spørgsmål, der berører mange spændende emner. Det korte svar er, at græsk simpelthen bare var sproget, der havde den største målgruppe.

Græsk

Skrifterne, som vi kender dem i dag, er skrevet på græsk, fordi de derved kunne forstås af de fleste mennesker i Middelhavsområdet.

Én af de mange konsekvenser af Alexander den Stores (356-323 f.v.t.) imponerende erobringer var, at græsk (nærmere bestemt den såkaldte koine-udgave heraf) blev ’verdenssproget’, lidt som engelsk er i nutidens vestlige verden. Så ligesom vi i dag vil vælge at skrive på engelsk, hvis vi ønsker, at så mange som muligt (i vores del af verden) vil kunne læse det, vi skriver, således valgte forfatterne til de nytestamentlige skrifter tilsvarende at skrive på græsk. Dermed har alle de nytestamentlige skrifter græsk som deres grundsprog, om end deres niveau svinger betydeligt fra f.eks. Markusevangeliets meget simple, ’folkelige’ sprog til Lukasevangeliets fremragende stil.

Aramæisk

Med hensyn til aramæisk så formoder vi, at det var det sprog, som de tidligste kristne talte med hinanden på. Aramæisk er et sprog, der i familie er nær hebraisk (det klassiske, jødiske sprog) om end det har en anden lydudvikling og et ordforråd, der ofte er tættere på arabisk end hebraisk.

Aramæisk havde fra ca. 7. årh. f.v.t. vundet indpas i Nærorienten som datidens ”verdenssprog ”godt hjulpet på vej af perserrigets erobringer på samme vis som græsk blev det af Alexanders erobringer (og senere, ligeledes engelsk).

Det sproglige skifte kan også ses i Det Gamle Testamente, hvor enkelte af de formodentligt yngste skrifter indeholder passager, der netop er skrevet på aramæisk (f.eks. Ezras Bog kapitel 4,8-6,18 og Daniels Bog kapitel 2,4-7,29). I den allerførste tid har de tidligste kristne i det palæstinensiske område dermed højst sandsynligt talt aramæisk med hinanden, mens de senere forfattere af det kristne budskab, hvis skrifter har overlevet til i dag, har valgt at ”oversætte” disse samtaler til græsk for at sikre deres udbredelse.

Det er spændende, om man i Det Nye Testamente kan spore det talte sprogs påvirkninger i den nedskrevne tekst, eller – med andre ord – om man kan genfinde, hvad f.eks. Jesus og disciplene oprindeligt har sagt. Her bliver det desværre vanskeligt. Kun ganske få steder i de tidlige skrifter er aramæiske udsagn blevet bevaret i den græske tekst. Det gør sig f.eks. gældende i Markusevangeliets kapitel 5,41: Talitha kum! (der betyder ”Lille pige, rejs dig!”), ligeledes i samme evangeliums kapitel 7,34 Effatha! (”Bliv åben!”) og endelig i kapitel 15,34 Eloí, Eloí! Lamá sabaktáni? (måske ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”). I disse passager fungerer de bevarede fremmedord i de to første tilfælde nu nærmest som kraftord, der i kraft af deres ukendthed kan have klinget ’magisk’ for de tidlige kristne, mens det i det sidste tilfælde giver anledning til at understrege, hvor meget misforståelse, der var om, hvem og hvad Jesus var og sagde på korset.

Konklusion

Alle de nytestamentlige skrifter er således skrevet på græsk for at sikre så stor en udbredelse af deres budskab som muligt i samtiden, og vi må i dag (oftest) søge forgæves efter den oprindelige ordlyd af det kristne budskab.

Bedste hilsner,

Kasper Dalgaard

Kasper Dalgaard har en ph.d. i teologi og er tidligere ekstern lektor på Det Teologiske Fakultet ved Københavns og Aarhus Universitet. I dag er han ansat ved 3K - Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation, ved Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen. Hans primære forskningsområde er Det Nye Testamente, og han har bl.a. skrevet bogen Jesus om skiftende historiske forståelser af Jesus. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk

Bibelleksikon

Et flot og gennemrevideret opslagsværk til alle, der ønsker viden om Bibelen
Bibelleksikon - transparent
100,00

Forfatter: Mogens Müller og Lisbet Kjær Müller
Sidetal: 480 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-751-7
Mål: 20 x 27,5 cm