Kære Brevkasse

Jeg vil blot spørge om, hvorfor Johannesevangeliet kapitel 1, vers 1 er oversat som det er, i Bibelen 2020? 

Alting begyndte med, at Gud talte. Hans ord var hos ham, og det var en del af ham. 

I de originale græske manuskripter står der:  

E'ν ἀρχῇἦν ὁ Λόγος,
καὶ ὁ Λόγος ἦν πρὸς τὸν Θεόν,
καὶ Θεὸς ἦν ὁ Λόγος.

Som ord for ord oversættes til:  

I begyndelse var Ordet,
og Ordet var hos Gud,
og Gud var Ordet.

Jeg er godt klar over, at jeres oversættelse er en parafrase og ikke ord for ord. Men alligevel kan man ikke lade være med at lægge mærke til, at Kristi guddommelighed bliver underbetonet i jeres oversættelse.  

Desuden kan man ikke sige, at Ordet (Jesus) er ”en del” af Gud, ligesom der står i jeres oversættelse. Dette er et gammelt kætteri som de fleste kender som ”partialisme” og som er blevet afvist for mere end 1.000 år siden, og som selv den evangelisk-lutherske kirke (Den Danske Folkekirke) afviser på baggrund af den athanasianske trosbekendelse, som er en del af Folkekirkens officielle bekendelsesskrifter. 

På forhånd tak for svar

Venlig hilsen
Nicklas 

(spørgsmålet er forkortet)

------------------------------------------------------------------

Kære Nicklas 

Tak for dit skarpe spørgsmål. Det skal med det samme siges, at Johannesevangeliets prolog er skrevet i det fineste poetiske sprog kendetegnet ved gentagelser og kiasmer, hvor ordstillingen vendes rundt. Det gør det også spændende, og vanskeligt, at oversætte. 

Bibelen 2020 oversætter målsprogsorienteret og meningsbaseret, og derfor var det et oversættelseskrav at løsrive sig fra den græsk-poetiske udtryksform, som vi ellers genfinder i den tilsvarende meget flotte og enkle oversættelse i den autoriserede danske oversættelse fra 1992, der i udpræget grad fastholder den sproglige karakter med gentagelser og kiasmer fra den græske grundtekst. 1992-oversættelsen er ofte en meget tekstnær oversættelse. 

Jeg kan også godt afsløre, at der var meget lang og intens diskussion om oversættelsen af hele perioden Johannesevangeliets kapitel 1 vers1-5, og den nuværende oversættelse blev et kompromis, der verbaliserede Johannesevangeliets kapitel 1 vers 1: ’Alting begyndte med at Gud talte’. Det var oversætterkollegiets ønske, at ordet her med det samme skulle identificeres med Gud, så læseren forstår, hvad og hvem der er på færde. Første linje skal med andre ord udtrykke den udelte enhed mellem Gud og ordet, når Gud taler.  

Min gamle professor i klassisk filologi på Københavns Universitet sagde ofte med et smil på læben, at ”logos” kan betyde så godt som alt! Selv om det ikke helt er sandt, så er meningen god nok: Det græske ord logos kan betyde alt fra ord, tale, udsagn, befaling, samtale, underholdning, beslutning, taleret, rygte, sagn, myte, sag, beregning, regnskab, proportion til tænkning, sandhed, fornuft, anskuelse, mening, forventning, årsag, begreb – ja, listen bliver ved længe endnu, og så er det altså kun betydninger på oldgræsk og ikke senere tids græsk. Når vi underviser i begyndergræsk, siger vi, at grundbetydningen er ord, tale, fornuft, ligesom logos på bibelgræsk, koinæ-græsk, også kan oversættes til sandhed, Gud og Kristus. Det er derfor, vi i traditionen personificerer ordet logos og skriver det med stort begyndelsesbogstav.

Vi valgte således at verbalisere logos-/ordet i første linje for at formidle, at ordet er uløseligt knyttet til Gud, og egentlig er en og samme størrelse, derfor: ’Alting begyndte med at Gud talte’. Der er således identitet mellem ordet og Gud. Anden linje blev derefter udtrykt ved ’Hans ord var hos ham,’. Meningen var, at den sidste tredje linje ’og det var en del af ham’ derfor skulle forstås efter princippet pars pro toto, at en del symboliserer helheden, og ikke sådan som du læser, at ordet kun udgør en delmængde af Gud, faktisk var ønsket at udsige det modsatte i sin sammenhæng. Vi vurderede, at de to forudgående linjer ville sikre forståelsen, ligesom at den græske teksts udsagn i v. 2: ’Det var i begyndelsen hos Gud’ ikke ændrer ved enheden mellem Gud og ordet.

Jeg håber, det giver et lille indblik i en meget lang og kompliceret drøftelse. Det er ikke umuligt, at vi i dag reelt læser Johannesevangeliets åbningsvers i Bibelen 2020, som du udtrykker bekymring for. Jeg håber ikke det læses sådan i sin hele sammenhæng, men hvis det er således, så er det jo godt, at vi om 10 år får en helt ny danske oversættelse. Det fortæller os i hvert fald, at enhver oversættelse er en fortolkning, nogle lidt friere end andre, og det er altid godt at forholde sig kritisk til en oversættelse og måske ligefrem sammenligne med andre.

Senere tiders dogmatiske erklæringer kan ikke bruges som rettesnor for oversættelsen af de bibelske skrifters formuleringer på niveau af linjer og halvvers. Det er oplagt, at læren om Guds treenighed, der først for alvor formuleres ved kirkemøderne i 325 og 385 e.Kr., henter eksempler i de bibelske skrifter, men sjældent som en samlet og entydig argumentation. Den kristne dogmatik bliver ofte til som en afgrænsning til det, som man op gennem tiden anså for en forkert lære, og det er belagt med snublesten at ræsonnere fra en senere tids teologi til en god og lødig bibeloversættelse. De bibelske skrifter er ofte meget mere flertydige, end historien – og oversættelserne – gengiver dem.

Mange hilsner
Rasmus Nøjgaard

Rasmus Nøjgaard er teolog og sognepræst ved Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København. Han er desuden en af oversætterne bag Den Nye Aftale, som udgør Det Nye Testamente i Bibelen 2020. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.