Kære Bibelselskab.

Jeg er glad for at følge jeres bibellæseplan. I øjeblikket tekster fra Johannes Åbenbaring. Jeg undrer mig over, at ordet tjener i den autoriserede oversættelse, i Bibelen 2020 konsekvent er byttet ud med ordet slave.

Hvad er begrundelsen for det?

Venlig hilsen
Kirsten

---------------------------

Kære Kirsten.

Tak for dit spørgsmål om oversættelsen af Johannes Åbenbaring.

Åbenbaringen var en særlig spændende opgave at oversætte, da sproget her er særpræget, og har så mange sekvenser, motiver og sprogbilleder, der er overleveret til vores egen tid, og som fortsat har så bred en kulturhistorisk betydning. Åbenbaringens påvirkning af billed-, digte- og filmkunsten er endnu stærk og har det med at blive mere pågående i krisetid. Vi genfinder også Åbenbaringens motiver i gudstjenestens liturgiske sprog, f.eks. i nadverliturgien. Der var derfor god grund til at gå til oversættelsesopgaven med ærefrygt.

Når vi oversætter det græske ord ’δοῦλος’ (doulos) med ”slave” og ikke som tidligere ”tjener”, er det korte svar, at grundbetydningen på græsk slet og ret er en slave, dvs. en person, der helt og aldeles er underkastet, underordnet og i en andens varetægt.

Når ”δοῦλος” bruges i Det Nye Testamente (mere end 100 gange), også i Åbenbaringen, skal det fortælle, at personen helt og fuldstændigt er underkastet og udfører en andens vilje.

På nudansk har ”en tjener” en anden betydning. Det henviser oftest til et erhverv, f.eks. at være ansat som tjener på en restaurant, men det kan også betyde en person, der går til hånde og yder en særlig opgave, f.eks. når man ”sætter sig selv til side for at være en ydmyg tjener for en sag”. Men på nudansk er en tjener ikke underkastet og i en andens varetægt, og derfor er ”tjener” for svagt et udtryk som oversættelse for ’δοῦλος’.

Slave kan på dansk fremstå fremmed og voldsomt, fordi det ligger os så fjernt at holde slaver, men det er dog alligevel virkeligheden i andre dele af verdenen. I antikken på den tid, hvor Åbenbaringen blev skrevet, var slaveri almindeligt udbredt og derfor en vanlig reference. Når vi vælger at bruge ”slave” her i Åbenbaringen, så er det for at opretholde den (fremmede) virkelighed, der var Åbenbaringens kontekst, og på den måde gengive at forfatteren af skriftet introducerer Johannes som Guds instrument (Johannes' Åbenbaring 1,1 og1Johannes' Åbenbaring 19,18 samt tilsvarende om Moses Johannes' Åbenbaring 15,3), der uden fri vilje gør hvad Gud befaler, når han gengiver sine syner og visioner. 

På ældre dansk havde ”tjener” en anden hierarkisk underordnet valør, og det er formentlig årsagen til tidligere oversættelsers brug af ”tjener”. Da det imidlertid ikke længere på nudansk har denne primære betydning, men i dag er et eget frit valg at være tjener, så fandt vi det korrekt at fastholde grundbetydningen af ordet slave i stedet.

Du kan i øvrigt læse en spændende artikel fra det fremragende populærvidenskabelige tidsskrift Bibliana om problemerne med at bruge oversættelserne ’tjener’, ’slave’ og ’træl’. Læs artiklen her.

Venlig hilsen
Rasmus Nøjgaard