Glasmosaik af Gud. Fra kirken Notre Dame de l'Assomption i Paris-forstaden Verrières-le-Buisson. Kilde: Wikimedia Commons.
Glasmosaik af fra kirken Notre Dame de l'Assomption i Paris-forstaden Verrières-le-Buisson. Kilde: Wikimedia Commons.

16.11.2022

Brevkassen: Hvorfor har Gud så mange navne?

Hvordan kan det være, at Gud har så mange forskellige navne i Bibelen? Sognepræst Rasmus Nøjgaard giver et svar

Kære Brevkasse

Jeg læser meget i Bibelen, både i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente, og jeg undrer mig over: Hvorfor har Gud så mange forskellige navne?

Bedste hilsner

Emilie

---------------------------------------------------

Kære Emilie.

Tak for dit spørgsmål om Guds mange navne. Du har nemlig fuldstændig ret. Gud optræder under mange forskellige navne i Bibelen.

Grunden til Guds mange navne kan først og fremmest forklares ved, at Bibelen er en samling af selvstændige skrifter, der er affattet gennem mange århundreder, hvor Gudsbilledet forandrer sig, og hvor der opstår nye traditioner, der kalder på nye gudsbilleder. Tænk også på, at skriftsproget i Det Gamle Testamente er hebræisk, mens det i Det Nye Testamente er græsk, mens vi jo taler dansk, og derfor så godt som muligt prøver at gengive de hebræiske og græske ord til et dækkende dansk. Ofte er det et fortolkningsspørgsmål. På samme måde opstår der med Jesus en række nye måder at omtale Gud på, og med beskrivelsen af Gud som far, søn og helligånd, opstår en ny trinitarisk benævnelse: De tre personer beskriver Gud som Faderen, Sønnen, Helligånden, og hver især og tilsammen er de Gud.

I Det Nye Testamente er det mest almindelige synonym for Jesus ”Menneskesønnen”, og Jesus bruger det mere end 80 gange om sig selv, ofte i hans belæringer. Meget kendt er også Jesus-ordet: ”Jeg er vejen og sandheden og livet” (Johannesevangeliet kapitel 14 vers 5-6). Selv Jesus har brug for synonymer om sig selv for at kunne formidle det, som han vil, og tilsvarende prøver Bibelens mange skrifter og forskellige forfattere at gengive et særligt rammende gudsbillede.

I Det Gamle Testamente er et af de mest almindelige hebræiske navne for Gud ”El”, men det forekommer i flere varianter, f.eks. ”Eloah” og hyppigst i flertalsformen ”Elohim”, der er anvendt mere end 2500 gange. Oftest betyder det Israels Gud, men det kan også betyde en anden gud eller henvise til andre (af)guder.

Et godt eksempel på Guds mange navne er det hebræiske navn Jahve, der også betyder Israels Gud. Vi ved ikke hvornår, men måske omkring 300 f.Kr., opstår den tradition, at man ikke kan udtale Guds navn uden at vanhellige det. Når der står Jahve, så læser man i stedet Adonaj, som betyder ”Herren”. På hebræisk skriver man kun konsonanterne, altså JHVH for Jahve, og i nogle af Dødehavsrullerne angives Guds navn blot med fire prikker, en for hver konsonant. På et tidspunkt i middelalderen kombinerer man det med vokalerne fra Adonaj, så det bliver Jehova.

Man har ofte spekuleret over, hvad Jahve egentlig betyder. Et godt bud er ”Jeg er”, ligesom når Moses spørger, hvem der viser sig i den brændende tornebusk, og Gud svarer: ”Jeg er den, jeg er” (Anden Mosebog kapitel 3 vers 14).

På dansk er Bibelens mange måder at gengive Guds navn på helt i overensstemmelse med skrifterne i Det Gamle og Det Nye Testamente. Udover egennavnene kommer også alle de øvrige måder at beskrive Gud på. Som når Jesus siger: ”Jeg er den gode hyrde” (Johannesevangeliet kapitel 10 vers 11ff), eller i skabelsesberetningen: ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem” (Første  Mosebog kapitel 1 vers 27), og Salmernes Bog er en guldgrube af gudsbilleder, tænk blot på Salme 18, hvor David synger: ”Jeg elsker dig, Herre min styrke, Herren er min klippe, min borg, min befrier, mit bjerg hvor jeg søger tilflugt, mit skjold, min frelses horn og min fæstning’ (Salme 18 vers 2-3). 

Gud har mange navne, og selv om Gud er en og den samme, så vidner navnene også om, at vi møder Gud forskelligt, og at vi gennem sproget kun kan nærme os Guds mysterium, men aldrig fyldestgørende beskrive Gud.

Mange hilsner

Rasmus Nøjgaard

Rasmus Nøjgaard er teolog og sognepræst ved Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København. Han er desuden en af oversætterne bag Den Nye Aftale. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Bibelleksikon

Et flot og gennemrevideret opslagsværk til alle, der ønsker viden om Bibelen
Bibelleksikon - transparent
100,00

Forfatter: Mogens Müller og Lisbet Kjær Müller
Sidetal: 480 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-751-7
Mål: 20 x 27,5 cm