Brevkassen: Hvornår levede evangelisten Markus?

Kære Bibelselskab

Jeg sidder i Brasil, og har derfor svært ved at besøge Jer. Men jeg har et problem, som jeg håber, I kan hjælpe mig med.

Det drejer sig om evangelisterne, der alle står noteret for forskellige udlægninger af Jesu liv og færden. Lige nu er min interesse samlet omkring Markus.

Og jeg vil mægtig gerne have oplyst, sådan cirka hvornår han blev født og hvornår han døde - hvis man ved det. Hvis ikke, så ved man måske, i hvilket år han skrev sine tekster ned.

Som sagt er jeg også interesseret i de øvrige evangelister, hvis man har cirka data på dem.

Venlig hilsen, og tak for Deres ulejlighed

Ove

*********************************

Kære Ove.

Oprindelig har evangelierne været skrevet til en bestemt menighed, der således kun havde ét evangelium at forholde sig til. De var anonyme; der var ingen forfatterangivelse, for det var ikke forfatteren, men hovedpersonen, Jesus Kristus, der var afgørende.

Efterhånden blev ’vores’ fire evangelier anerkendt som autoritative i hele kirken, og da fik de tilskrevet forfatternavne, for at de kunne skelnes fra hinanden. De forfatternavne, vi kender i dag, er altså tillagt evangelierne; de er ikke oprindelige. Hvorfor de enkelte evangelier er tillagt de pågældende personer, ved vi ikke. Det kan naturligvis være baseret på erindringer om, hvem der skrev dem; men det kan vi ikke vide noget om.

Dog kan vi sige, at Matthæus og Johannes er navne på to af Jesu tolv disciple, mens Markus og Lukas er navne på ’discipel-elever’, der ikke direkte var knyttet til Jesus, men knyttet til nogle af hans disciple. Ud fra evangeliernes indhold kan vi se, at Matthæus- og Johannesevangelierne var skrevet til jødekristne læsere, mens Markus- og Lukasevangelierne var skrevet til hedningekristne. Måske afspejler det sig i forfatternavnene og deres nærmere eller fjernere forhold til Jesus. 

Som sagt er Matthæus og Johannes kendt fra evangelierne som disciple af Jesus. Markus og Lukas er til gengæld kendt fra nogle af brevene og Apostlenes Gerninger. I Apostlenes Gerninger omtales Markus som søn af en kvinde, Maria, i hvis hus menigheden i Jerusalem samles. Han er fætter til Barnabas, der sammen med Paulus tager initiativ til den første større kristne missionsrejse, og de tager Markus med på rejsen som medhjælp.

Han forlader dem imidlertid, da de kommer til Taurusbjergene i det sydlige Lilleasien, et vildt landskab, som var farligt at rejse i. Derfor vil Paulus ikke have ham med, da de planlægger at rejse tilbage for at besøge de nygrundlagte menigheder, mens Barnabas insisterer på, at han skal med. Resultatet bliver et brud mellem Barnabas og Paulus; Barnabas rejser til Cypern sammen med Markus, og Paulus rejser til Lilleasien. Den rejse udvikler sig videre til den anden missionsrejse i Apostlenes Gerninger. (Se Apostlenes Gerninger kapitel 12, vers 12-25; kapitel 13, vers 13; kapitel 15, vers 37-39).

Et noget mere sympatisk billede af Markus får vi i brevene. Paulus nævner ham i Brevet til Filemon vers 24 som en af de medarbejdere, han hilser fra (her nævner Paulus i øvrigt også Lukas). Han må altså have taget Markus til nåde og indlemmet ham i sin medarbejderstab. Han nævnes også i Kolossenserbrevet kapitel 4,  vers 10, men det brev er antagelig pseudonymt og bruger måske Brevet til Filemon som kilde.

Både Lukas og Markus nævnes også i Andet Timotheusbrev kapitel 4, vers 11; det brev er også pseudonymt, men når Markus (og Lukas ligeledes) optræder i brevet, må den pseudonyme forfatter have vidst, at han var en af Paulus’ medarbejdere. Interessant nok nævnes han imidlertid også i Første Petersbrev kapitel 5, vers 13 hvor han omtales som ”min søn”.

"Ud fra Markusevangeliets eget indhold kan vi tidsfæste det til tiden umiddelbart efter romernes erobring af Jerusalem og ødelæggelsen af templet i år 70 e. Kr."I samme vers nævnes ”Babylon”, der er et dæknavn for Rom. Der lægges altså op til, at både Peter og Markus befinder sig i Rom. Når det er interessant, skyldes det en oplysning hos kirkefaderen Papias, der levede i Lilleasien i begyndelsen af andet århundrede e.Kr. Han omtaler Markus som forfatter til evangeliet (første gang vi hører om forfatterskabet) og nævner samtidig, at Markus fungerede som Peters tolk i Rom.

Åbenbart er Markus kendt i samtiden som medarbejder for både Paulus og Peter i forbindelse med deres missionsvirksomhed. Det har været naturligt at tilskrive ham et evangelium, der i særlig grad henvendte sig til hedningekristne.

Vi ved ikke nær så meget om Lukas. Han nævnes tre steder: i Brevet til Filemon og i de to pseudonyme Paulusbreve, der allerede er nævnt. Han har altså også været kendt som medarbejder i den paulinske mission. I Kolossenserbrevet kapitel 4,vers 10 omtales han som ”læge”.

Det er der gjort en del ud af i den senere legendedannelse omkring evangelisterne, men det fremgår i øvrigt ikke andre steder i Det Nye Testamente. Hvorfor han tilskrives forfatterskabet til Lukasevangeliet – og dermed også Apostlenes Gerninger, da de to skrifter er skrevet af samme person, – ved vi ikke. Omkring alle fire evangelister opstår i øvrigt en frodig legendedannelse, men den må tilskrives den folkelige fantasi; vi kan ikke basere nogen historisk viden på den.

Ud fra Markusevangeliets eget indhold kan vi tidsfæste det til tiden umiddelbart efter romernes erobring af Jerusalem og ødelæggelsen af templet i år 70 e. Kr. Evangeliet handler i vid udstrækning om forholdet mellem Jesus og den jødedom, som var centreret om templet, og forudsætter, at Jesus allerede på det symbolske plan havde ophævet templets betydning og også forudsagt dets fysiske ødelæggelse. Det tyder på, at evangelisten har forsøgt at få mening i templets ødelæggelse ud fra troen på Jesus som Kristus.

Vi kan ikke tidsfæste de andre evangelier så præcist. Men både Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet er baseret på Markusevangeliet; forfatterne har altså brugt Markusevangeliet, da de skrev deres egne evangelier. De er derfor yngre end Markusevangeliet.

Matthæusevangeliet regner man normalt med at være skrevet ca. 10 år efter Markusevangeliet, Lukasevangeliet noget senere – måske meget senere: En datering helt oppe omkring 120 e. Kr. er ved at vinde fortalere.

Om Johannesevangeliet har kendt et eller flere af de andre evangelier, er usikkert. Det har en andet præg end de tre første evangelier; en datering er tilsvarende usikker. Mange vil sige omkring 100 e. Kr., men det er efter min mening rent gætteri.

Under alle omstændigheder er evangelieskrivning noget, der hørte til i den anden generation af kristne. Der er altså ingen øjenvidner blandt forfatterne; deres skrifter er baseret på den mundtlige overlevering og eventuelle tidligere skriftlige kilder. Det er derfor forkyndelsen af Jesus som Kristus, de vidner om, ikke selve den ’historiske Jesus’.

Venlig hilsen

Geert Hallbäck

Geert Hallbäck er teolog og tidligere lektor i Det Nye Testamente. Han er desuden en af hovedkræfterne bag Den Nye Aftale og Studiebibelen. Læs hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.