Til Bibelselskabet

Jeg kommer jævnligt i kirke, men har aldrig haft for vane at deltage i nadver hverken som barn eller som voksen. Og det er heller ikke noget, jeg husker fra min søndagsskole i Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i 60’erne.

Nadverens betydning kender jeg, men ved også, at mange alene betragter den som en symbolsk handling.

Det er blevet mig fortalt, at det er op til hver enkelt, hvorvidt man vil deltage eller ej.

Men hvordan er det med den nadver - er det ok., at man ikke deltager endsige føler behov - eller betragtes det som en brøde og bliver man indirekte kigget skævt til ?

Mvh

Liselotte Larsen



*************************************

Kære Liselotte

Tak for dit fine spørgsmål!



Der kan gøres mange indviklede teologiske overvejelser om, hvad nadveren egentlig er for en størrelse. Historisk set har nadveren derfor også været genstand for mange ophedede og kirkesplittende diskussioner. Kort fortalt synes jeg det vigtigste, der må være at sige om nadveren, er, at nadveren er det sted, hvor Gud giver det vigtigste som han har til os mennesker - nemlig sig selv. Lige som Gud gennem sin søn også gav os det vigtigste, som han ejede.

Nu til dit konkrete spørgsmål: Er det okay man ikke deltager i nadveren, hvis man ikke har lyst?

Mit korte svar må være: Ja – selvfølgelig er det det.

Det særlige ved altergangen i folkekirken er, at alle er velkomne. Der stilles ingen spørgsmål eller granskes hjerter i menigheden. Alle kan gå ind ad døren til en højmesse i Danmark, og gå til nadver. Høj som lav, tyk som tynd, kristen eller tvivlende. Ja sågar mennesker med en helt anden tro end kristendommen skal være velkomne. Jeg tror nogle gange, vi glemmer radikaliteten i denne frihed, fordi vi tager den for givet, men friheden går også den anden vej.



Ligesom der ikke spørges til troen hos dem, der går til nadver, på samme måde skal den, der vælger ikke at gå til nadver, selvfølgelig heller ikke stå trosmæssig skoleret for hverken præst eller menighed. Der kan være mange gode grunde til ikke at have lyst til at gå til nadver eller kun at gøre det nogen gange.

Det er faktisk heller ikke mange generationer siden, at det kun var ved særlige lejligheder, at der var altergang til kirkens højmesser. Personligt holder jeg meget af at gå til nadver, men jeg kender også mange, der ikke altid bryder sig om at rejse sig og træde frem foran andre til en gudstjeneste.

Så forsæt du endelig med at gøre, hvad du finder bedst, når der er altergang. Det bliver du hverken mere eller mindre kristen af. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at der en eller anden gang vil være én, der kigger skævt til dig – som du formulerer det. Men så siger det intet om dig, men kun om ham eller hende. Vi skal ikke frelses på vores gerninger, og nadveren må aldrig gå hen og blive et ydre tegn, som vi bedømmer eller vurderer hinanden ud fra!

Eller som Kingo skriver i 2. vers af salmen O Jesus, du al nådens væld:

Thi den, som verdens gods og magt

har udi hold og hænde

og vil sin næste kun foragt,

fortræd og spot tilvende,

om han går i Guds helligdom

og stiller sig udvortes from,

Gud vil ham dog ej kende.

Venlig hilsen

Lars Ottosen

Lars Ottosen er uddannet teolog. Han er sognepræst på Østerbro i København. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.